Endnu en nøgle til at læse og forstå Paulus


Paulus skal læses med hjertet


Alt hvad Paulus skriver tar udgangspunkt i Guds Kærlighed KRISTUS der er udgydt i vore hjerter ved HELLIGÅNDEN som er givet os.

Denne oplevelse af at være elsket og accepteret dybt i vores inderste væsen og center cor HJERTET

Kun med hjertet kan vi begribe og rumme hvad Paulus skriver om

Det menneske der ikke lever HELHJERTET CENTRERET - det menneske der ikke elsker - lever ud fra hjertet - ud fra den største kærlighed vil ikke forstå talen om KRISTUS.

Dette betyder ikke at Paulus ikke også er et geni og ekstremt højt begavet

Er der trangt hos os i hjertet - er vi døde her - lukket her da vil vi ikke med hovedet kunne læse og forstå Paulus

Lunkne gustne mennesker vil få Paulus galt i halsen

Men det er også svært at læse Paulus uden at blive ramt i hjertet - uden at erfare kærligheden bliver vækket til live - uden at få hjerte banken og næsten åndenød så spændende er han - så grebet bliver man - dybt fascineret og engageret bliver man - det er hjertegribende medrivende læsning så smukt og storslået skriver Paulus (måske det smukkeste litteratur vi har kendskab til der samtidigt engagerer og fascinerer os - der sætter sig uudslettelige indtryk på os vi aldrig igen vil kunne glemme - han rammer os og finder os der hvor vi tumler med de største spørgsmål vi stiller os selv til det her liv - og vi går ikke forgæves fra Paulus igen - men beriget med nyt mod og nyt liv - fornyet gejst - Ånd og tro på alting)

Johannes der ligner Paulus der tydeligvis er elev af Paulus - har alt det med kærligheden fra Paulus - og der er rigeligt af dette at finde hos Paulus

Paulus rør os til tårer og dette bliver mere udtalt jo bedre man begynder at forstå ham - især når man opdager hvor meget tættere vi er på den historiske Jesus hos Paulus end vi er hos evangelisterne hvor vi er kommet langt væk fra den historiske Jesus og er havnet i Kirkens teologi - og Jesus er blevet en smule umenneskeligt og lidt skør - alt det findes der ikke noget af hos Paulus hvor vi kan mærke virkeligheden og et virkeligt menneske

Historiens Jesus er hos Paulus at finde har jeg altid sagt - og den Jesus vi finder i evangelierne er en teologisk litterær figur ingen mennesker kan nikke genkendende til - der er noget pseudo agtigt uvirkeligt ved det hele

Hvor finder du den historiske Jesus hos Paulus - jo i de urkristne menighedernes livlighed - hvor meget de lever og elsker - hvor meget de spontane suveræne livsytringer fylder

Og når dette er hvad Jesus har virket, udvirket, i verden må han også selv have været af samme beskaffenhed - han må selv have haft de samme nævnte karismatiske udtryk og farvestrålende personlighed - med glæde og højt humør

Den livlighed må Jesus også selv have stået for

Meget livsbekræftende og folkekær skikkelse må han have været og på ingen måder noget særligt (ophøjet religiøs skikkelse) sådan som evangelierne gør ham til

Pilgrim - på rejse i troens univers:


Fest for Helligånden


Fuldstændig fantastisk samtale om Helligånden

Lyt Tikka!

Ja der er et "samarbejde" (en dynamisk kreativ kærligheds relation - drama) mellem egen ånd og Guds Ånd - mellem Gud og mennesket.

Drama pga menneskets svigt og mangel på mod.

Tro som at vi moderne mennesker tror noget er ligegyldigt. Kun erfaring tæller - kun gnosis eller erkendelse tæller.

Vi må ikke forlange at moderne mennesker skal tro - da moderne mennesker forstår det intellektuelt - som noget mentalt og så vil Gud belønne os på magisk vis fordi vi lyver for os selv mentalt (tror noget). Dette er vanvid og har intet med kærlighed og virkeligheden at gøre:

Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf. hos Paulus, 2 Kor 3 har Luther fundet hvad han skriver ovenfor

”Når man som voksen tager imod Jesus som guds søn er der plantet først –

at tage imod betyder man er åben og modtageligt for nyt som bevirker en omvendelse fra den gamle personlighed, og den nye som fremkommer repræsentere guds vilje.
Paulus taler om, det gamle menneske dør.

Da der plantes, vandes og guds hellige ånd giver det vækst, er helligånden tilstede i mennesket før dåb.

Derfor er dåben et ritual og ikke dér man får ånden – troen på Jesus som guds søn er åndens fortjeneste, men også egen ånd - et samarbejde kunne man kalde det.”



Kærlighed. Ja det er en selvfølge, ellers er troen på Jesus som guds søn ikke forstået – troen man døbes på/til

Derfor er helligånden også tilstede før dåb for den voksne, da det jo som ritual besegler forholdet som en ægtepagt


men ånden skulle også gerne være tilstede ved dåb, for det står skrevet:

For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/18

Her var ikke så meget jeg kunne være uenig med dig i Tikka (der faldt mig for brystet)

Jeg synes det link jeg gav dig idag til Helligånden var rigtig interessant at lytte til.


Dagens Tidsånd var rasende spændende - den fortsatte debat om NyHimmel "bevægelsens" ønsker om en kritisk debat om den Lutherske dogmatisme vi lidt hænger på som folkekirken er "defineret".

Tidsånd - må vi være her

Har haft Thomas Reinholdt som underviser i et par år (i forbindelse Teologi for Lægfolk Ålborg) - Thomas der er højlydt kritiker af NyHimmel bevægelsen - der dog idag i telefon interviewet virkede dem mere venligt stemt end ellers tidligere udtalelser kunne tyde på.

Og jeg har drøftet lidt med Anders-Christian Jacobsen professor i dogmatik Århus Universitet over messenger.

Selvfølgelig også derfor dagens Tidsånd var spændende fordi jeg har engageret mig og hilser NyHimmel "bevægelsen" velkommen.

NyHimmel - katakombisk studiekreds