”Tanken at elske gud med alt hvad man har er vel også en tilsidesættelse af eget begær/egoisme”


”Nej det er simpelthen SPIRITUALITET - Gud Helligåndens mange vidunderlige ekstatiske skønne virkninger der gør at vi ikke skal gå i rette med os selv. Vi skal ikke forsøge at være selvløse eller mindre fyldt med begær - dette er mennesket uden Gud og Guds Ånd - der vil frelse sig selv. ”


Begær er havesyge – en lyst til at eje
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=beg%C3%A6r

Altså synd


Hvis man elsker gud med alt hvad man har, findes tanken om egen frelse, som man ikke kan gøre sig fortjent til ikke, men derimod taknemmelighed og glæden over, at gud elskede os først.

Så der er tale om et afhængigheds og taknemmeligheds forhold hvor man ”vokser sammen” hvor gud, som elskede os først kommer først af kærlighed.

Et gammelt ord gengiver dette forhold som hengivenhed

Og det med at "vokse sammen" er også tanken i det at iklæde sig kristus - eller som biblen sige om ægteskab mellem mand og kvinden - man bliver ét kød, modsat gudsforholdet hvor der er tale om ånd.

utålmodighed er bestemt ikke en af Åndens Frugter selv om både Jesus og Paulus ofte blev meget utålmodige og vrede, følte stor irritation over disciplene (for Paulus vedkommende har vi troværdige vidnesbyrd fra ham selv - mht Jesus er det den måde man har fremstillet Jesus i evangelierne).

"Jesus kristus som forstås fuldkommen" ja og nej - Jesus er et menneske som alle os andre - og han vil hverken tilkendes at være god eller fuldkommen - alt dette tilskriver han oftest Gud og ikke sig selv (men når Johannes driver teologi på Jesus Kristus så kan du have ret - men så er det jo teologi og ikke som tingene var i virkeligheden) (se 1)* (men var det ikke bedre vi koncentrerede os om det emne Arne har bragt på bane - og du fik hørt podcast Bibelen Leth Fortalt: Den første Pinse og Helligånden -
hvorfor lytter du og I andre ikke til hvad I får serveret på et sølvfad af guldkorn der kunne gøre jer allesammen klogere på kort tid

1)*:

"it is not the spirit of the man Jesus of Nazareth that makes him jeg Christ, but that it is the Spiritual-Presence, God in him, that possesses and drives his individual spirit. This insight stands guard against a Jesus-theology which makes the man Jesus the object of Christian faith. This can be done in seemingly orthodox terms, as in Pietism, or in humanist terms, as in theological liberalism. Both distort or disregard the Christian message that it is Jesus as the Christ in whom the New Being has appeared. And they contradict Paul's Spirit-Christology, which emphasizes that "the Lord is the Spirit" and that we do not "know" him according to his historical existence (flesh) longer, but only as the Spirit who is alive and present. This saves Christianity from the danger of a heteronomous subjection to an individual. The Christ is Spirit and not law". Paul Tillich


Det Bibelske budskab er ikke dette, at et menneske, Jesus, tilkendes prædikatet guddommelighed. Den tankegang, at Jesus er ”gud”, forudsætter jo, at ”gud” eller ”det guddommelige” på en eller anden måde på forhånd er bekendt, og at vi på grund af Jesu særlige egenskaber, f. eks. Hans moralske højhed eller Hans religiøse genialitet, mener at turde tilkende Ham dette høje prædikat. Men af en sådan tankegang finder vi intet spor i Det nye Testamente. Derimod findes der en særdeles kraftig understregning af, at Han, da Han på denne måde skulle kåres og vurderes af mennesker, blev behandlet som alt andet end et guddommeligt menneske, tværtimod blev forkastet og henrettet som forbryder. Den nytestamentlige kristusbekendelse lyder ikke: ”Jesus er Gud!” men: ”Gud er Jesus!” ikke: mennesket Jesus ophøjedes på grund af sine menneskelige fortrin i gudernes kreds! Men: Gud fornedrede sig til menneskers kår. Ikke: mennesket, det rene, ædle, ophøjede menneske blev Gud. Men: Gud blev menneske, blev gjort til en forbandelse, til synd, for os.

”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os!” formulerer Johannes denne bekendelse. Inkarnationstanken udtrykker denne enhed af kristologi og theologi, theologi og kristologi. Inkarnationstanken er ikke et princip til brug i en objektiv anskuelse. Som led i et system er inkarnationstanken selvmodsigende. Thi i et system tænkes ideer sammen. Og Guds og menneskets ide kan ikke tænkes sammen. Inkarnationstanken er ikke indholdet i en anskuelse, men formen for et budskab. Inkarnationstanken som systematisk ide måtte udtrykkes således: ”Ord er kød”, eller: ”Kødet er Ord”. ”Gud er menneske” eller ”Mennesket er Gud”. Ingen af delene er sandhed. Gud er ikke et menneske, og mennesket er ikke en Gud. Men inkarnationstanken som formen for det kristne budskab udtrykkes således: ”Ordet blev kød! Gud blev menneske!” inkarnationstanken udtrykker en begivenhed. Og denne begivenhed er den historiske Jesusvirkelighed. Her kom Gud. Derfor: Gud er Jesus. Udenfor Jesus findes kun vore Gudsideer, som alle er produkter af afgudsdyrkelsen. I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forsekellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, d.v.s. som begivenhed. Det er dette inkarnationstanken udtrykker. Regin Prenter.

Utålmodighed forstås bibelsk som en synd, da tålmodighed forstås som en åndens frugt.


Biblen taler dårligt om utålmodighed og ordet betyder vel manglende mod til at tåle modgang – at det ikke går lige som man syntes bedst om.

***

”der hvor Ånden er vil også altid Friheden være”

Her er der tale om en relation mellem gud og det enkelte menneske – så ægte frihed (frelse) er også en binding, og derfor er alt ikke ”hensigtsmæssigt” da utålmodighed er en synd uden for legemet, modsat utugt, der er synd mod legemet, som forstås som guds tempel
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Kor/6


Så, når utålmodighed fremhæves som en åndens frugt, må man jo antage det er synd at være utålmodig, hvis man har korsfæstet sig selv, er født på ny - ovenfra - og iklædt sig kristus, så man ikke lever for sig selv længere.

men ja, vi fejler alle mange gange.

Jesus kristus som forstås fuldkommen kunne vel ikke synde, og ja det kunne Paulus som ufuldkommen, men også vigtigt for ham at fuldende "løbet" - forblive på den trange vej.

0-0-0-

skrivefejl i tekst

Så, når utålmodighed fremhæves som en åndens frugt,

der skulle selvfølgeligt stå: når tålmodighed fremhæves som en åndens frugt

ingen har fremhævet utålmodighed som en Åndens Frugt


hvorfor bliver du ved med det vrøvl???????


Lyt nu til podcast: Bibelen Leth Fortalt: Den første Pinse og Helligånden -

der er link i Tråden: Bibelen Leth Fortalt - Thomas og Tikka



-0-0-0-0-



der er forskel på teologi og Jesus i virkeligheden hvor han var nøjagtig et menneske som alle vi andre - og han kunne synde og gjorde det uden tvivl også

hvis ikke Jesus kunne synde falder kristendommen til jorden - så er det hele ingenting og blot en marionetdukke eller et spøgelse der har været her - men det er altså ikke TEATER


mit forrige indlæg - det med store bogstaver må du meget gerne læse - hvilket jeg før har bedt dig om

fordi vi dermed kunne gøre fremskridt og du få dit livs damaskusoplevelse og opgive din bibelfundamentalisme

Utålmodighed forstås bibelsk som en synd, da tålmodighed forstås som en åndens frugt.


Biblen taler dårligt om utålmodighed og ordet betyder vel manglende mod til at tåle modgang – at det ikke går lige som man syntes bedst om.

***

”der hvor Ånden er vil også altid Friheden være”

Her er der tale om en relation mellem gud og det enkelte menneske – så ægte frihed (frelse) er også en binding, og derfor er alt ikke ”hensigtsmæssigt” da utålmodighed er en synd uden for legemet, modsat utugt, der er synd mod legemet, som forstås som guds tempel
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Kor/6


Så, når utålmodighed fremhæves som en åndens frugt, må man jo antage det er synd at være utålmodig, hvis man har korsfæstet sig selv, er født på ny - ovenfra - og iklædt sig kristus, så man ikke lever for sig selv længere.

men ja, vi fejler alle mange gange.

Jesus kristus som forstås fuldkommen kunne vel ikke synde, og ja det kunne Paulus som ufuldkommen, men også vigtigt for ham at fuldende "løbet" - forblive på den trange vej.

0-0-0-

skrivefejl i tekst

Så, når utålmodighed fremhæves som en åndens frugt,

der skulle selvfølgeligt stå: når tålmodighed fremhæves som en åndens frugt