hvad der er vigtigt at forstå er:
at der ikke kan være tale om kristen TRO - om TRO i kristen forstand - før tidens fylde begivenheden Kristus:
da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.
Gal 4
altså forudsætningen for den kristne TRO er Kristusbegivenheden - at Gud Nådigt har handlet med os i Kristus - at vi møder Guds Kærlighed Kristus der er udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os. Rom 5
Vi møder altså Guds Kærlighed Kristus i Jesus - Nåden (Tilgivelsen og forligelsen og foreningen Gud med os selv) først - før vi kan TRO:
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
ingen mennesker kommer til TRO før de møder Guds Kærlighed med hjertet - som kun hjertet kan rumme - det sker på hjertets grund - Kristus der ved troen må bo i vores hjerter og vi derfor være grundfæstede og rodfæstede i KÆRLIGHED. Ef 3 -- vi har åbnet vort hjerte, der er ikke trangt hos os 2 Kor 6
Urristendommen var HJERTE og KÆRLIGHEDS religion - kærligheden mellem alle vi Guds Børn - det var en sådan KÆRLIGHEDENS græsrodsbevægelse - det var hvad Jesus satte igang og som er så udtalt i de ældste skriftlige vidnesbyrd vi har om urkristendommen, nemlig Paulus' breve
I mødet med Guds Kærlighed Kristus i Jesus bliver vi forløst fra vores trællekår under Loven og vi skænkes eller flyttes med Kristus Jesus over i vores barnekår - hvor vi har den Ånd, som giver barnekår - i den vi som Jesus kan råbe eller sukke "Abba, Fader" - Gud vor Far som Jesus.
Her Åbenbares Guds Børn - den store Åbenbaring af vores barnekår - vi værende Guds Børn erfarende Guds Kærlighed og Guds Ånd.
Vi har samme Søn Fader - vi erfarer samme Søn Fader - "jeg-du" bøn og kommunikation og kommunion's forhold som Jesus står i - hvilket Johannes, Johannes Evangliet fremragende formår at berette om - som den Paulus tænker og teolog han er.
Hvad er det jeg vil sige, jo før Troen (den kristne tro) har vi tidens fylde begivenheden Kristus - det Guds Nådes kraftværk vi er i Kristus - de nye skabninger vi er i Kristus i kraft af Gud gennem at vi har mødt Guds Kærlighed Kristus i Jesus
Guds Kærlighed Kristus der er udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os.
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
Altså vi erfarer Nåden og vores barnekår og dette i Kristus Jesus at blive flyttet ud af vores Åndelige fængsel - dette at have været indespærret igennem at have haft Loven som vores religiøse åndelige opdrager - der er fatalt ifølge Rom 7 og Galaterbrevet -
vi erfarer Guds Kærlighed Kristus som værende vores opdrager og åndelige dannelse - hvor Livets Ånds Lov befrier os fra syndens og dødens lov.
Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses' ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt, hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed. Når den tjeneste, der fører til fordømmelse, havde sin herlighed, så er den tjeneste, der fører til retfærdighed, langt mere rig på herlighed. Det, der var herligt, har jo i dette tilfælde ingen herlighed sammenlignet med den alt overvældende herlighed. For når det, der forsvandt, havde sin herlighed, så skal det, der bliver ved med at bestå, have endnu større herlighed.
hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
Svar
Citer
