Men du kom jo så ikke til TRO ved at læse Bibelen - men tværtimod medførte det at du hævder det er hjernespind og at du ikke er kristen.
Hvordan kan du så forsætte med at hævde kristendommens grundlag er skrifterne?
Især når Paulus i 2 Kor 3 fortæller at kristendommens grundlag aldrig vil kunne være skrifterne.
Derfor kan man jo godt lave referencer til skriftsteder - det gør alle mennesker der skriver - laver referencer til noget folk er bekendt med. En reference til hvad der står i skrifterne betyder blot at her er et vidnesbyrd om noget væsentligt der er blevet nedskrevet i en tradition man ser dig selv stå i og som kan kaste et forklarelsens lys og forståelse på det vi erfarer idag.
-0-0-0-
Ja gud hvordan er er det gået til, dette ord er i vore bevidsthed.
Thjoee - vi har hørt der findes en gud - ikke noget som er kommet ud af ingenting.
Hvornår kom dette til menneskene. ja det har nok altid været i menneskets bevidsthed samtidig med sproget.
Ja det glæder mig meget - for det er den religionsvidenskabelige forståelse jeg har kæmpet så meget for må blive forstået - så religion og kristendom også må blive forstået som noget der omfatter dette at være menneske til alle tider - og altså ikke er noget tilbagestående forældet vi skal vokse fra.
Edgar Morin:
Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.
1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske.
Den neurovidenskavelige viden vi idag har om fx vores neo limbic brain - hvor vores 8 personligheder findes ud fra hvordan vores primære MOTIVATIONER og sekundære MOTIVATIONER bliver sat sammen - der afgør hvilke mægtige livs energier og kræfter (entusiasme nysgerrighed og passion) og kreativ intelligens (inspirationer og syner) vi kommer til at råde over forklarer både Paulus forståelse af Gud Helligånden's mægtige gerninger med os - og det forklarer hvad Edgar Morin skriver ovenfor.
Svar
Citer
