Tikka:
Bibelsk er der tale om den eneste sande gud – det glemmer mange, når de mener, at ha helligånden, for den handler jo kun på vegne af bogens gud. Derfor er det nødvendigt at anerkende gud som skaberen og livets opretholder og som den der har oprejst Jesus til et himmelsk liv – og handle derpå, før man kan gøre sig fortjent til helligånden – hvad det så er, men biblen taler om åndens frugt, så de kan jo kendes på dette.
Der findes ingen
bogens Gud.
Hvilket Bibelen er bedste bevis på, Bibelen (forfatterne til Bibelen) gør alt der står i deres magt og de lykkes vældig godt hermed, at demonstrere at der ikke findes en
bogens Gud.
Gud er ikke en tænkt fiktiv størrelse, men en eksistentiel levende
(tilhørende livet (menneskets liv)) størrelse vi alle har mulighed for at have direkte fortrolige åndelige åbenbarings erfaringer med, som fx 1 Kor 2.
Ifølge Bibelen findes hverken en
bogens Gud eller en
Bibelens Gud. Endda gør forfatterne til Bibelen et stort nummer ud af at det ikke kan forstås som du forstår det Tikka.
Og nej ingen kan gøre sig fortjent til Gud Helligånden - men vi kan agte på Gud Helligånden, anerkende Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed i vores liv og andres liv.
Du skriver om Helligånden: "hvad det så er" - jamen vor herre i skuret vor herre til hest - har du overhovedet fattet en meter af noget som helst.
Nu kommer så spørgsmålet til en million milliard - tror du selv på hvad du skriver Tikka?
NEJ er svaret.
Men hvorfor prædiker du noget du ikke engang selv tror på = har gjort dig erfaringer med????
Tror virkelig ikke folk gider lytte til et menneske der ingen erfaringer såvel som forståelse tingene har.
Bibelens Gud findes ikke - hvilket Bibelen er vores stærkeste bevis på at der ikke overhovedet er tale om Bibelens Gud.
Bibelen slår fast igen igen igen igen at Gud ikke er en fiktiv Bibelens Gud - men virkelighedens (livets) Gud.
Egentlig burde jeg ikke beskæftige mig med hvad du skriver da det er bibelfundamentalisme af værste skuffe - og intet har med virkeligheden at gøre.
-0-0-0-0-
Arne:
Jeg drister mig ikke til at gøre, hvad jeg lidt frækt kalder: det guddommelige til en person.
Jeg drister mig idet hele taget slet ikke til at gøre mig klog her.
Jo det er præcist hvad du gør - du gør grin med alt det Jesus Kristus er verdenskendt for - nemlig det personlige forhold til Gud. Gud er ikke noget upersonligt umenneskeligt - det er iøvrigt mere end noget andet hvad Jesus Kristus er religionshistorisk verdenskendt for og som hele Jesus Kristus Ikon Mystikken og Spiritualiteten er et udtryk for.
Menneskets gudsforhold kan ikke være et upersonligt forhold, være uden ansigt og billede og person - uden karisma og udstråling - skønhed - som Jesus Kristus Ikon Mystikken og Spiritualiteten er et stærkt vidnesbyrd om, der iøvrigt er beskrevet smukt flere steder hos Paulus (1)*
Du siger du ikke vil gøre dig klog på tingene og alligevel er det hvad du gør gang på gang - når du latterliggør alt det Jesus Kristus religionshistorisk er verdenskendt for.
Hvis du ikke vil gøre dig klog på tingene kunne du jo lade en dør stå åben for at Jesus Kristus ikke er så latterlig som du gør ham til.
Du kunne sige, Jesus Kristus gudsforhold siger ikke mig noget og jeg finder det latterligt - men derfor kan det da godt være der er noget Jesus Kristus har kendskab til som jeg ikke har sans for eller har gjort mig erfaringer med.
Men du kloger konstant i tingene selv om du bagefter skriver du ikke vil gøre dig klog på tingene, jamen så er det lige det du hele tiden gør.
(1)*:
hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede. For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.