What you do in the present—by painting, preaching, singing, sewing, praying, teaching, building hospitals, digging wells, campaigning for justice, writing poems, caring for the needy, loving your neighbor as yourself—will last into God’s future. These activities are not simply ways of making the present life a little less beastly, a little more bearable, until the day when we leave it behind altogether. They are part of what we may call building for God’s kingdom. - N.T. Wright
Her er tale om, at hvad vi gør har en betydning. Vi gør ikke kun en lille smule, som blot forsvinder igen, når universet dør ud (din overbevisning hvis jeg har forstået dig korrekt), men alt hvad vi gør har en varende og blivende betydning for evigt.
"alt hvad vi gør har en varende og blivende betydning for evigt":
Citat:
Essentialisation er et begreb Tillich har hentet fra Schelling. Denne essentialisation skal ikke forstås i platonisk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistensens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der blev aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget nyt til det essentielle. Det positive der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den “Ny Væren”.
“Participation i det evige afhænger af en kreativ syntese af en værensform (a being) essentielle natur og det denne værensform har gjort med sig selv i sin temporale eksistens".
Essentialisation som overgang til Ny Væren er således en filosofisk term for begrebet “frelse” med den deri indeholdte mulighed for selvrealisation. Bjarne Lentz "Paul Tillich" side 232
Berdyaev taler om den "8 -ende" Dags Skabelse:
Den Ny Skabelse: Sønnen (temporale eksistens) og Faderen (essens: Evigt Sande Gældende og Varende) gennem Helligånden.
Altså hvad Jesus Kristus og "vi i Kristus" i vores temporale eksistens formår i vores SØN FADER JEG'DU dynamiske nyskabende dialogiske samspils virkelighed at udrette i vores temporale eksistens går ikke tabt som var det en forgæves indsats, men bliver skrevet ind i GUD (essensen (essentialisation)) og her bevaret i Evigt Liv for al fremtid at være det sandt gyldige og gældende essentielt set.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
PS:
Engang troede man at vi mennesker stod prisgivet vores medfødte DNA bruttopulje af arv - men overraskende har vi opdaget at det meget er vi menneskers adfærd (i verden værens engagement og virksomhed (fx hvad vi spiser, kvalitetssøvn, fysisk aktivitet - humør: entusiasme (i Gud væren) og beGEJSTring mmm)) der bestemmer hvilke gener der skal være tændte og virksomme og hvilke der kan få lov til at "slumre" være inaktive (epigenetik taler man om).
Og nu taler man om at hvad vi der formår (eller udsættes for) i vores temporale eksistens at "fremelske" og kultivere ligefrem skulle kunne nedarves. Dette er lidt chokerende at erhvervede egenskaber ligefrem skulle kunne nedarves (Lamarck har vi jo ellers gjort grin med længe) og indgå i de næste generationers DNA essens potentialer, muligheder.
Husker jeg rigtig kom opdagelsen af at den sult en befolkningsgruppe havde været udsat for under anden verdenskrig kunne genetisk spores i deres børn.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Hvad står der ellers i oversigten af interessante ting...
Citat:
Gennem de talrige Inkarnationer opbygger Menneskeaanden sin individuelle Personlighed. Ligesom det modne eller aldrende Menneske i Erindringen kan skue tilbage paa sine Tanker og Følelser, samt genkalde sig oplevede Tildragelser og udførte Handlinger lige fra de tidlige Barneaar, og dog som fuldvoksent Menneske paa alle Punkter føle sig identisk med Barnet, der langsomt er modnet gennem Dage og Aar, saaledes kan den frigjorte Aand i tilbageskuende Erindring, saa langt som Tanken kan naa tilbage i Tiden, genkalde sig de menneskelige Skikkelser, som den har aandelig levendegjort, og dog fuldtud føle sig identisk med dem alle. I kalejdoskoplignende Billeder kan Aanden følge sit „Jegs“ gradvise Udvikling fra de første svage, lidet personlige Væsener, som den har været knyttet til, lige til de, gennem en langsom Fremadskriden, mere udviklede og mere selvbevidste Personligheder. Altsaa: ligesom Mennesket paa hvert givet Tidspunkt er Summen af sit Livs Indhold, saaledes vil den frigjorte Aands individuelle Personlighed være Summen af alle tidligere Jordelivs Tanker, Følelser, Handlinger og Oplevelser. For de Yngste stiller Inkarnationerne sig paa en anden Maade. Da de Yngste lovede Gud at være Menneskenes Ledere og Opdragere, var de selv højt udviklede Personligheder. Deres Tilbageskuen paa den Tilværelse, de har ført som Mennesker, bliver da nærmest — for at bruge et jordisk let forstaaeligt Billede — som de kvindelige og mandlige Skuespilleres, der i Erindringen genkalder sig de sceniske Skikkelser, de i Aarenes Løb har levendegjort ved deres Evner og Kunst. Blandt disse Skikkelser vil Skuespilleren altid udvælge dem, der stod hans egen Personlighed nærmest, og som han under Fremstillingen har formaaet at levendegøre gennem sin Kunsts individuelle Særpræg. Paa lignende Maade vil ogsaa de Yngste i den tilbageskuende Erindring føle sig mest tiltrukne af og mest identiske med de Mennesker, som det er lykkedes dem at paatrykke det reneste og ædleste Præg af deres Aands ophøjede Individualitet; og ligesom Skuespilleren, naar han forlader Scenen, afkaster sin Maske og viser sig som den, han virkelig er, saaledes vil ogsaa de Yngste, naar de ved Dødens Indtræden forlader den jordiske Skueplads og atter vaagner til klar Bevidsthed, afkaste den menneskelige Maske og vise sig som de høje Individualiteter, de var, førend de traadte ind paa Jordklodens Scene for at deltage i det store Verdensdrama. De Ældste, som ved deres egenmægtige Menneskeliggørelse bragte sig selv ind under Gengældelsesloven, maa alle — Inkarnation efter Inkarnation — paa ny genopbygge deres af Mørket nedbrudte og forvanskede Personligheder; men i sin inderlige Medlidenhed med disse ulykkeligt stillede Væsener yder Gud dem den størst mulige Hjælp, ved, saa vidt som det er gørligt, at bortslette Erindringen om alt det, de oplevede før Jordens Tilblivelse, saa at de tilsyneladende er lig Menneskeaander. Ligesom enhver frigjort Menneskeaand kan se tilbage paa sin Kamp ud af Mørket og frem imod Lyset, saaledes kan Gud, fra Evighed af, følge sin Kamp ud af Mørket, til den fulde Sejer var naaet. For Gud er det derimod ikke en Tilbageskuen i Erindringen, men en Opleven i Nuet; thi da Han indebærer al Tid — den endelige som den uendelige — i sin alt omfattende Tanke, eksisterer Begrebet Tid ikke for Ham.
Tids- og Rumbegrebet er givet af Gud til Brug for alle skabte Væsener, der i større eller mindre Grad alle er afhængige af disse Begreber. Jo højere Aanden stiger, jo mere frigøres den for disse bundne Forestillinger, uden dog nogen Sinde at naa til en fuldkommen Beherskelse af Tid og Rum. Selv Guds Tjenere kan, da de er emanerede af Gud i Kraft af Hans Villie, heller ikke naa til en fuldkommen Frigørelse for Begreberne Tid og Rum. Dér hvor Gud ønsker at være, dér er Han i samme Nu Tanken opstaar; men for Guds Tjenere gaar en Tid, fra Tanken er tænkt, til den er udført. Det tager f. Eks. 3 Secunder for Guds Tjenere at tilbagelægge Strækningen fra Guds Rige til Jorden.
Nu er det anden gang jeg møder en VML tekst jeg kan læse og som giver god mening
2):
Jeg har pludselig været vegetar spisende nu i tre måneder - ikke fordi jeg har planlagt det, men det skete ved et tilfælde og så er jeg bare fortsat
Ikke at jeg vil have noget imod kød igen i måltiderne - og der vil måske nok også fra tid til anden i fremtiden komme enkelte måltider med kød, enten i forbindelse med at jeg er i byen og der bliver serveret kød måltider eller fordi jeg vælger en ugentlig dag med fx fisk 🐟🐟🐟
Nå men jeg synes jeg har det godt som vegetar spisende - jeg prøver at få mit protein behov dækket med kikærter sojabønner og andre bønner og grønne og gule ærter og grønne og røde linser og så er der jo nødder og græskarkerner
Jeg løber hver dag og jeg bliver efter at jeg er begyndt på vegetarisk kost ikke nær så stiv og øm i musklerne længere efter hård træning
Og min mave og ja mine tarme er vild med alle de grøntsager - ja bakterierne de får pludselig noget at leve af
Jeg har en svaghed for følgende grøntsager som jeg nu får i større mængder
Det er selleri, persillerødder, porrer, rødløg, grønkål og hvidkål og rosenkål og blomkål - og spinat
Men selvfølgelig får jeg også gulerødder og alle mulige andre grøntsager, men de ovenfor nævnte har jeg altid haft en stor svaghed for - kan stå og dufte i lang tid til persillerødder og selleri og porrer - elsker deres duft
Iøvrigt er det et festfyrværkeri af mange stærke forskellige farver i køkkenet nu med alle disse grøntsager -- hvor er der pludselig mange forskellige smukke farver på køkkenbordet og på skærebrættet
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
En ikke troende (vantro) mest kun rationel logisk person ældre end mig kvinde end mig tror, at vi er påvirket af fortiden, men nej! Ligesom da en ældre mand spørger om hvem/hvad min identitet og status i fremtiden er med kun mulighed for to ord, så svares idag: "Jeg. er. Mit hjem sker uforanderlig! En eller anden siger ved frygt om mig: "Pas på." Nej, de bedste friheskæmpere, helte og frelserskikkelser følger istedet modigt sit kald...
Hende den kun psykologisk kvinde var tavs ens i dette liv baggrund, hvor mener, at jeg er mennesket, da jeg sagde: " Dette lort sker ikke som mine grundlæggende værdier, fordi alt i verden og universet inklusiv er kun midlertidig skabelsen og derfor ikke min identitet." Biblen snakker jo om et ´stabilt´ nok ´hus´ imod storm og så videre. Jeg er ikke en tilhænger af verden, men jeg tilhører gudsriget som var, er og bliver til evigt liv.
Svar
Citer
