Kristus, det sande menneske og det sande mikrokosmos, i hvem kosmos, hele historien og hvert menneske hører hjemme.
Denne nye og anderledes gnosseologi er udelukkende baseret på ideen om mennesket som et mikrokosmos og universets centrum. Mikrokosmos, i dets kreative og dynamiske forhold til makrokosmos, kender ingen fatal adskillelse, ingen opposition.
Mennesket er en slægtning og et billede af kosmos, ikke fordi det er en brøkdel af kosmos, men fordi det selv er et helt kosmos og af én struktur med kosmos..
Mennesket selv er et helt kosmos og af én struktur med kosmos.
Da jeg var en dreng på 7 år havde vi fanget en mus i en musefælde. Min far ville lukke musen ud og aftalen var at jeg skulle slå den ihjel med en greb. Musen blev lukket ud og sad stille med sine store øjne kiggende op på mig og jeg så og genkendte en hel verden kosmos i øjnene på musen - vi havde kosmos fælles - vi hørte den samme verden til. Dette åbenbaringssyn og erkendelse var så eventyrlig fascinerende at jeg fuldstændig glemte at slå musen ihjel - fordi jeg ville ikke udslette en hel verden som jo også var min verden. Slog jeg musen ihjel slog jeg også mig selv ihjel eller den verden og det liv musen og jeg gennem øjenkontakt empatisk sympatisk så og anerkendte samvittighedsfuld værdien af.
Ærefrygten for livet overmandede mig:
”Jeg er liv, som vil leve, midt iblandt liv, som vil leve".
At jeg der i mit dilemma mellem at kunne pådrage mig min fars vrede og skuffelse eller give musen livet tilbage - valgte det sidste har været bestemmende for hele mit liv.
Liv - hvad er LIV - et LIV. VI HAR LIV - AT HAVE LIV.
Ofte glemmer vi livet og ødelægger livet med filosofisk logisk dogmatisk spekulation der intet har med livet at gøre - der ikke tjener livet - det liv der er vores hvor timeglasset ⌛ snart kun består af fyldt fortid - levet liv.
Kan man måle livet - se livet? Har vi et objektivt mål for livet? Og hvor finder vi livet?
I vores ANSIGT - ANSIGTET er livet vores. Det er oppe i ANSIGTET vi har vores FREMSYN (HENSIGTER og MÅL - MOTIVATIONER) og det er dermed i ANSIGTET vi skal finde vores FREMTID - vores agendaer og virksomheder - kommende forretning og VIRKSOMHED. Demens og psykisk sygdom er når man ikke længere kan planlægge og strukturere FREMTIDEN = ens liv - og så kommer de måske fra kommunen og hjælper os (måske).
Vi har a): ANSIGT i verden iblandt HINANDEN - hvis vi bliver set og anerkendt - i øjenkontaktens anerkendelse hinanden og vi har b): HOVED sammen (noget mellem ørerne sammen) i talen når vi skaber meningsfuld tilhørsforhold hinanden - vil høre hinanden til i vores menigheder.
Vi finder altså a) og b) i verden iblandt hinanden, men vi har også a) og b) i Gud:
a): i KRISTUS der er GUDS ANSIGT (hvor vi bliver set og anerkendt - kendt og hvor vi også kender selv, ser og kender Gud der altid har kendt os i Kristus)
b): i KRISTUS Søn Fader JEG'DU dialogiske samtalende BØN og BØNS'HØRELSE - vores SAMHØRIGHED GUD i FORSTANDIGHED. Vi bliver hørt BØNS'HØRT igennem GUDS ORD til os. At leve i BØN er at leve i SAM'HØRIGHED GUD - i JEG'DU SØN FADER samtale med GUD nøjagtig som JESUS KRISTUS.
a):
er vores ANSIGT med og i GUD - Kristus der er vores Guds Ansigt igennem hele GUDS HERLIGHED - Jesus Kristus Ikon Kristologiens Teologi
b):
er vores "mellem ørerne" samkvem med/i GUD eller vores HOVED med og i GUD gennem BØN og BØNS'HØRELSEN
Paulus diskurs om a) gennemsyrer og STRÅLER i alle brevene - ja GUDS HERLIGHED er dominerende i alle brevene. Men b) diskursen om BØN er der mindst lige så meget. Både a) og b) er konkret GUDS NÆRVÆR i vores liv.
Menneskets ansigt er det mest fantastiske i verdens liv; en anden verden skinner igennem det. Det er personlighedens indgang til verdensprocessen, med dens unikhed, dens enkelthed, dens ugentagelighed." Nicolai Berdyaev.
Menneskelig kærlighed er tæt og dybt forbundet med det menneskelige ansigt. Ansigtet er det åndeliges indgang til kosmos, men også indgangspunktet for den ene sjæl til den andens liv. Ansigtet er en bøn om at elske og til at ære, hvad kærlighed frembringer. Kærlighed er en tilbagevisning af den vold, der resulterer i døden. Nicolai Berdyaev.
Da jeg så musen i øjnene - og vi mødtes face to face - ANSIGT til ANSIGT - vi ØJNEDE HINANDEN - vi fik ØJE på HINANDEN i ANERKENDELSE og RESPEKT at tilhøre samme KOSMOS og at vi havde fælles fortid historie sammen og måske også fremtid sammen hvis jeg gav musen friheden og fremtiden og livet tilbage:
Ansigtet er det åndeliges indgang til kosmos, men også indgangspunktet for den ene sjæl til den andens liv. Ansigtet er en bøn om at elske og til at ære, hvad kærlighed frembringer. Kærlighed er en tilbagevisning af den vold, der resulterer i døden.
.
Opnåelsen af sandhed forudsætter åndens skabende aktivitet: ånden skal modstå adskillelsen af subjekt fra objekt - selv og omverdenen (naturen).
Implicit i fejringen af inkarnationen er en fejring af det kropslige og materielle og i forlængelse heraf af alt det skabte.
Svar
Citer
Hvem inkarnerede? Jesus? Guds søn? En broder? Kristus? Hvordan støtte og hjælpe andre mennesker...