Jeg skrev:

Citat:

Hvad med at bruge livet, mens du har det - bedst muligt?

Du svarede:

Citat:

Er det ikke det som jeg gør

Min replik:
Det ved du bedst selv.
For mig er det kærlighed, der er det centrale - ikke at jeg synes, jeg er god til det - men hensigten er at blive bedre til at elske mig selv, sådan at jeg bedre kan elske mine medmennesker - og verden.

Her tror jeg, at udgangspunktet er egen indre harmoni - i taknemmelighed over egen eksistens så længe den varer og verdens eksistens.
Jo mere indre harmoni, jo større og renere kærlighed.
Ikke noget nemt mål i tilværelsen, men umagen værd - synes jeg.
Her har religionerne jo masser af inspirationer, men desværre vil de gerne låse os fast i deres dogmer

But not all of them go back to Godhead. Even Lord Brahma himself doesn’t always go back to Godhead. In the 9th canto Srila Prabhupada says: “Both the Lord and the living entity, being qualitatively spirit soul, have the tendency for peaceful enjoyment, but when the part of the Supreme Personality of Godhead unfortunately wants to enjoy independently, without Krsna, he is put into the material world, where he begins his life as Brahma and is gradually degraded to the status of an ant or a worm in stool.” (SB 9.24.58 ppt) So it appears we have all been Brahmas, but have fallen down.

Kære Jan.

Jeg har svaret og sagt det, jeg vil svare i denne sammenhæng. Hvis du ikke er tilfreds med det, kan du sikkert finde en anden, der kan give dig bedre svar.

Kære Lalitanatha dasa

Du har givet mig dette svar: "Overså du min email nr. 2? Jeg skrev kort: " ... hvis der er mangel på sjæle til at udfylde roller i et univers, kan Krishna Selv udfylde dem." Så selv om der kun skulle være én sjæl til at være Brahma og ikke andre, er Krishna der Selv til at være alt det andet og alle de andre. Så der er ikke noget problem."

Denne tanke havde jeg selv tænkt over, og har vist dig, at den ikke bare ligger til højrebenet.

Såfremt du mener, at vi allesammen begynder som Brahmaer, så må du gerne henvise til et skriftsted, hvor det klart fremgår. Hvis du ikke kan det, hvorfor så mene, at vi allesammen begynder som Brahmaer?

Jeg har efterspurgt en relevant bog som beskæftiger sig med spørgsmålet...kan vi allesammen begynde som Brahmaer? Jeg siger ikke, at Krishna ikke kan spille alle roller i universet, men jeg siger, at det ikke ville give mening for Brahma, at Krishna var alle andre end ham. Og sikkert heller ikke Krishna...

Jeg har bedt dig om at forklare et sådan forløb for mig...hvilke roller skal Krishna spille? Det kommer jo an på om Brahma vælger at sætte børn i verden. Skulle Brahma sætte børn i verden, så ville det være Krishna i forklædning, men da Brahma vel ikke er helt dum, så gennemskuer han hurtigt tingene, ja, han har såment allerede tænkt over tingene...befinder jeg mig i det første univers? Sætter jeg børn i verden, er det så ikke bare Krishna i (dårlig?) forklædning? Hvordan skal jeg forholder mig til børnene?

Lad os da fortsætte med at tale om tingene og se om vi kan blive mere afklaret omkring spørgsmålet...kan vi allesammen begynde som Brahmaer? Befinder vi os i det første univers? Hvad foretog Brahma sig i det første univers? Der var jo et første univers. Som sådan levede vi allesammen i den åndelige verden og så var der én, eller flere, som faldt. Det er det I mener...korrekt?

Som du kan læse, tænker jeg over tingene, så...vidste den første Brahma (eller de første Brahmaer), at han befandt sig i det første univers? For mig er det en meget sjov tanke, hvis vi befinder os i det første univers, for så ville vi allesammen - undtagen Brahma - jo være Krishna

Forstår ikke, at du ikke vil forholde dig til dette:

https://debatingchristianity.com/forum/viewtopic.php?f=25&p=1018334#p1018334

Har dem som mener, at livet er midlertidigt, ikke et problem med at sætte børn i verden...

Hvis du ikke vil fortsætte samtalen, så er det okay med mig, og jeg takker dig for, at du har været med til at frembringe overstående svar.

Your friend forever

Jan