Herligt at du svarer mig Tikka
Din "position" er yderst sjældent
-0-0-0-0-
"Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord". Rom 10
Tikka:
Dette har jeg erfaret er sandt, og derved også at der i mit tilfælde var tale om bevidst - frivillig manipulation, at tro på noget som andre fremlægger som sandhed fordi jeg gribes
Sandhed er for mig en fastlåst tanke, og det betyder, at kommer tvivlen op imod biblens ord og sejre fremstår det tidligere troet som hjernespind – ellers ville der jo stadig være tale om tro, som er en fast overbevisning
Det betyder jo ikke, jeg har - behøver at kasseret min forståelsen af ordet der var troens grundlag.
Hvad jeg har hørt eller læst har aldrig gjort indtryk på mig hvis det ikke stemte med mine erfaringer med virkeligheden. Sådan er jeg født (og jeg tror altså andre også kan være født sådan, fx Bohr og Einstein og håndværkere (min far, Jesus og Paulus med flere andre praktiske anlagte mennesker)). For os er ordene ikke noget der vil kunne gribe os, og ordene har kun betydning i den grad de formår at beskrive virkeligheden men uanset hvor perfekt de formår at beskrive virkeligheden så forbliver de blot ord hvormed vi kan tale med andre om tingene.
Derfor vil jeg umuligt kunne begynde at læse og studere i Bibelen og så bare tro hvad der står og tage dette for gode varer.
Hver eneste linje bliver nøje undersøgt af mig - aldrig troet - men undersøgt for om der er noget her der svarer til menneskelig erfaring af virkeligheden.
Paulus og Jesus har haft det på samme måde - også derfor de skaber en religion til folket der på alle måder er kun praktisk og ikke teoretisk. Ja Jesus har ikke skrevet et eneste ord. Paulus har men han har tænkt sig om i mange mange år før han kunne sætte ord på de oplevelser og erfaringer han havde haft. Også derfor Paulus skriver som han gør i 1 Kor 2 og 2 Kor 3 - hvor han hævder at det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET - bygger på vores åndelige religiøse erfaringer (i den forstand er Paulus gnostiker (selv om han ikke er enige med de der kaldes gnostiker) derfor Paulus kaldes Åndens Apostel pr se. Blind tro findes ikke hos Paulus som Albert Schweitzer siger det. Også derfor Albert Schweitzer kalder Paulus for Tænkningens Skytshelgen.
I skolen udmærkede jeg mig ret for alvor da vi kom til matematik og naturfag som fysik og kemi og biologi. Pludselig var jeg fri for ord ord ord som aldrig rigtig har sagt mig noget andet end som middel, det middel sproget er for os, når vi overfor andre skal videregive en beskrivelse af virkeligheden. Ord og sprog kan aldrig gøre det ud for virkeligheden, og det er hvis vi ikke er digtere altid vores virkeligheds erfaringer der bestemmer hvordan vi bruger ordene.
Hvorfor evangelierne aldrig rigtig har sagt mig noget skyldes at det er en litterær genre - et teologisk skønmaleri man har lavet mange år efter Jesus død og det er meget tvivlsomt hvor meget Jesus der er i disse teologiske biografier. Så det er ikke her vi skal lede efter Jesus - da han selvfølgelig ikke er født af en Jomfru eller undfanget ved Helligånden fx.
Hvor pokker finder vi så Jesus? Det nærmeste vi kommer er hos Paulus - her er vi i Jesus's "virknings historie" - så meget at vi stadig kan fornemme tydeligt hvilken mand Jesus har været igennem hvad han har iværksat og mobiliseret af passioneret motiveret menneskelig aktivitet og engagement i verden. Han har som Paulus fået mennesker til at tro på deres egne spirituelle åndelige erfaringer - folks iboende talenter og evner for det spirituelle. Det religiøse spirituelle åndelige skal ikke længere forbindes med autoritetstro lydighed og underkastelse men flyttes over til folk selv - hvilke religiøse spirituelle åndelige erfaringer de på autentisk vis selv har.
Det åndelige liv og gudslivet er det vi mennesker selv har og er født med.
Derfor kristendommen er så stærk en bevægelse der aktiverer det enkelte menneskes egne potentialer evner og ressourcer. Mennesket er ikke lydig og ydmyg og artig men dygtig og entreprenant kreativ - alle dets iboende talenter og evner bliver realiseret. Mennesket er kaldet af Gud til noget stort - det er enestående hvert enkelt og synd er ikke at agte på hvad Gud vil nøjagtig med hvert enkelt af os.
Denne duelighed og entreprenante kreativitet og virkelyst er de urkristne paulinske menigheder gennemsyret af som en fortsættelse af Jesus virknings historie ind i verden. Så her er Jesus selv - da han har igangsat alt dette må han også selv have været sådan.
Han har ikke forlangt artige pæne flinke disciple fordi han ikke selv var sådan et skvat - men han har forlangt mennesker discipler følgere der noget ved tingene, forandre tingene, gennem at de dygtig gør sig og lader alle deres guddommelige iboende talenter og evner komme til udfoldelse og bliver realiseret nøje igennem det GUDS eller GUD HELLIGÅNDENS kald der er over hvert menneskes liv. Alle er vi kaldede af Gud - af ÅNDEN til virkeliggøre vores iboende guddommelige potentialer og essens.
Ideen om at vi skal opføre os artige pæne og flinke og ydmyge selvudslettende er overhovedet ikke en urkristen tanke - men vi skal udvise social intelligens og være ydmyge som samarbejds villige til at få vores fælles praktiske anliggender ført ud i livet.
Kristendom er ny SKABENDE aktivitet ind i verden - derfor kristendommen er en kraft der forandrer verden gennem at det enkelte menneske bliver en ny skabning der magter at agere skabende i verden.
Alt dette der er så eksplicit udtalt hos Paulus stammer fra Jesus. Jesus, den historiske Jesus, er at finde hos Paulus.
Jesus har ikke ønsket får - en flok får - disciple som selvudslettende ydmyge mennesker der underkastede sig autoriteter - men i stedet det kald og den bestemmelse og mening Gud har med hvert enkelt af os. I GUDS ØJNE er vi mennesker enestående og synd er at vi glemmer vores guddommelige muligheder - vores personlige selvaktualisering men ikke på andres bekostning.
Både Jesus og Paulus ved godt de leger med ilden - hvilke mægtige gerninger Gud Helligånden formår at udvirke i vores liv i forbindelse med at vi den vej over realiserer vores iboende guddommelige potentialer og essens talenter og evner. Når man sætter så meget røre i andedammen og foretagsomhed og initiativ igang i verden kommer spørgsmålet hvordan pokker lykkes vi hermed og så stadig kunne fungere socialt med hinanden indbyrdes og det omgivende samfund (Romerske samfund). Og som noget sekundært kommer der lidt moralske løftede pegefingre i den anledning, i den sammenhæng.
Men disse er ikke det egentlige ved det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET.
Kristendommens egentlige ærinde er slet slet ikke LOVEN og moral - dette er afledte sekundære pragmatiske drøftelser der opstår i kølvandet på den leben og halløj i verden det afstedkommer at Gud eksploderer hos hvert enkelt menneske - at hvert enkelt menneske får sit suveræne Gudsliv med dets kreativitet.
Kristendommen er en eksplosion af INTELLIGENS og ENTREPRENANT KREATIVITET - verden har aldrig set en så voldsom ny foretagsomhed.
Derfor at Jesus og Paulus var håndværkere og de appellerer til folket - almindelige praktiske anlagte mennesker.
Hverken Jesus eller Paulus er specielt åndelige oplyste trænede mennesker som mange i vor tid gerne vil gøre ihvertfald Jesus til.
Men resolutte snarrådige instinktive intelligente praktisk begavede mennesker - duelige dygtige i verden - nærværende var de i alle menneskets eksistentielle nødvendige sat i verdens forhold.
Kristendommen satte en politisk kurs båret oppe af og motiveret af ægte autentisk SPIRITUALITET.
Gud fortæller os hvad det rigtige er at gøre og vi gør det.
Svar
Citer
