Du har mistet overblikket
Du kan ikke holde tingene adskilt
Følge en argumentation og tankerække
Så vi kan overhovedet ikke få en debat som jeg har forsøgt det
Men vi kan få dit evindelige personfnidder og kredsen om injurier og utallige gentagelser om at den anden lyver fx citatløgn til trods for at jeg citeret dig korrekt ved at tage kopier af hvad du skriver.
Troede en overgang vi havde en debat - og du vil debattere og drøfte om det du skriver og har skrevet flugter det Jesus Kristus bragte i spil i verden.
Hvilket du siger, hvad jeg citerer dig for, at dette i al væsentlighed flugter det Jesus Kristus bragte i spil i verden.
Følgende flugter (ifølge Arne) hvad JESUS KRISTUS bragte i spil i verden:
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud?
Jeg tror det ikke!
som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan.
Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom ;)
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
at bag de mange menneskeskabte Guds-billeder ligger der vel dog noget guddommeligt, som vi mennesker blot ikke magter at fatte
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn.
Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed.
For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.
Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud.