Hej Ole Bjørn
Nu får du så 3 akt af mine beretninger om de ateistiske logers udelukkelse af de "fine"
videnskabelige fakulteter. Vi skulle jo nødig have at du bliver altfor nervøs. Du har jo rykket et par gange så her kommer min beretning. De andre 2 personer vil jeg skrive om i næste indlæg
PROKLAMATION:
VI ER SKEPTISKE OVERFOR PÅSTANDEN OM TILFÆLDIG MUTATION OG NATURLIG UDVÆLGELSE, SOM ÅRSAG TIL AT FORKLARE LIVETS KOMPLEKSITET.
OMHYGGELIG UNDERSØGELSE AF TROVÆRDIGHEDEN AF DARWINS TEORI BØR DERFOR OPMUNTRES
Denne proklamation er siden 2001 underskrevet af over 800 videnskabsfolk fra hele verden. Disse personer har skrvet under på proklamationen ud fra deres faglige analyser og viden og nogle af de mest kendte forskere er blandt de mange, som har underskrevet proklamationen.
Jeg har i de indledende indlæg nævnt flere af de ypperste og anerkendte videnskabsfolk, som har underskrevet proklamationen og her kommer så beretningen om hvordan det gik Richard Sternberg, som jeg omtalte og som blev behandlet ilde på grund af at han som redaktør af et tidsskrift ikke havde tilbageholdt et manuskript fra en anden videnskabsmand, som stillede spørgsmål ved Darwins lære.
Richard Sternberg var den ledende redaktør på det biologiske tidsskrift, som omhandlede " Aktiviteter i det biologiske selskab i Washington" også kaldet PBSW.
Sternberg var ansat ved Det Nationale Sundhedsinstitut i deres nationale center for bioteknologisk information. Han var også tilknyttet som forsker ved Det Smithsonianske Instituts nationale Museum for naturhistorie, medens han også varetog sit redaktørjob som omtalt.
Sternberg blev anset som en kommende stjerne som videnskabsmand og teoretiker. Hans utallige engagementer viste en stor tillid til hans forskerevner. Allerede i 2004 havde han fremkommet med 30 videnskabelige publikationer i ansete kollegers videnskabelige tidsskrifter og journaler.
Hans fald fra denne position var ikke for noget som han sagde, men derimod for noget som han ikke gjorde!
Som den ledende redaktør på PBSW, afviste han ikke ligeud en artikel af en anden videnskabsmand, som stillede spørgsmål ved Darwins lære og som ikke lagde skjul på, at ID begrebet MÅSKE var den mest dækkende forklaring for udviklingen af en ny, kompleks form for liv gennem den Cambrianske periode.
Han ønskede at lade kolleger gennemlæse artiklen og lod artiklen publicere efter kollegers gentagne evalueringer og anbefalinger for publikationens offentliggørelse.
Da artiklen blev kendt, blev både tidsskriftet og Sternberg angrebet for at tillade offentliggørelse af dette "kætteri". Han blev anklaget for ikke at følge de normale prodcedurer, at lade kolleger fra andre fakulteter deltage i bedømmelsen af den videnskabelige artikel. Men Sternberg havde netop gjort dette.
Han blev angrebet for at have handlet egenhændigt, når den "normale" procedure var at en artikel skulle henvises til den assisterende redaktør.(Såfremt han havde gjort det var artiklen og spørgsmålene aldrig blevet publiceret). Han blev også anklaget for at have udvalgt særlige kritikere, som på forhånd havde den samme holdning som artiklens forfatter. Hvis han havde valgt nogle andre kritikere (mente modstanderne) ville artiklen ikke være blevet offentliggjort.
Jeg tror at de fleste som læser dette forstår pointen. Enhver videnskabsmand som satte pris på sit job og sin løn og sin anseelse ville have afvist artiklen. For det var (viste det sig også)farligt for enhver som stillede spørgsmål ved svaghederne i Darwins 100 årige lære.
Sternberg afviste ikke artiklen og han var derfor -ifølge de samme modstandere- skyldig i akademisk synd. Dette fik han snart at mærke.
Sternberg klagede over at han blev forfulgt på Smithsonian Center, hvor han arbejdede. Han klagede over, at hans stilling blev ændret og at hans kompetencer blev nedgjort, at han blev nægtet adgang til museets natursamlinger, hans nøgler blev inddraget og at han blev genstand for et fjendtligt arbejdsmiljø, altsammen noget som skulle få ham til at opsige sin stilling.
Det Hvide Hus`s kontor for speciel rådgivning blev indkaldt for at undersøge sagen, og skønt de faktisk ikke tog sagen, (fordi Sternberg på Smithsonian ikke var fastansat som medarbejder)udsendte de alligevel en indledende rapport som dokumenterede unøjagtighederne i anklagerne mod Sternberg og gav ham medhold i hans berettigede anklager.
De anførte at han fulgte de normale standard procedurer for vurdering fra kolleger og han fik endda godkendelse fra nogle medlemmer af selskabets ledende råd.
Man kan være helt sikker på, at redaktørerne på andre tidskrifter var opmærksomme på dette.
Ja, igen et eksempel på den mafia indenfor den videnskabelige sfære, hvor de herskende Darwinistiske "loger" ikke giver plads for nye landvindinger, som afdækker svaghederne i den gamle udviklingslære.
Dette var beretningen om Richard Sternberg og næste gang kommer så beretningen om person nr. 2.
Den er endnu mere grotesk, så det blive måske en endnu en gyser og bekræftelse på rævestregerne.
mvh
disciple