Hej Arne og Jan



Ja, men det tænker jeg nu også er klogt at gøre. Så længe det ikke er en bøn om en ny, fed bil, et større hus ud mod havet, en kiste fuld af guld, osv.

Hvis det er en bøn om styrke, udholdenhed, større kærlighed til sine medmennesker (og kloden), evnen til at forholde sig ydmygt før en svær samtale, osv. - jamen, så ser jeg bøn som ekstraordinær vigtig, måske fordi det samtidig tager "stoltheden ud af foretagendet". Det er i sig selv en ydmyg tilgang.



Angår denne bøn ikke frelsen (til en selv eller eventuelt "til os")? I så fald vil nogle måske se den som selvisk. Men kender man til kristendommen, så ved man, at frelsen pr. implikation har konsekvenser udadrettet. Mennesket frelses for at sende kærligheden videre ud mod resten af Guds skabelse.

Derfor kan jeg også lide bønnen Fadervor, hvor man direkte beder:

Ske din vije -
Som i himlen, således også på jorden

Dette er også pr. implikation med os som aktører, da det er, hvad vi er, ifølge kristendommen. Aktører ment til at reflektere Guds lys ud over verden.

... Men vi har brug for ydmygt at bede om styrke til at kunne gøre det ... Det fjerner ikke ansvaret for at handle, men styrker ansvaret og evnen til at håndtere det.

Kh Thomas

Hej Thomas 🔥 og Arne (mester)

Jeg vil bare lige gøre opmærksom på dette...

https://vandrermodlyset.dk/kristi-tale/


Nu vil jeg pleje mine tømmermænd Fortsat god dag

Your friend forever

Jan

Har lige et par ting angående BØN i en Ny Testamentlig urkristen paulinsk sammenhæng.

Husk de urkristne paulinske samfund var TERAPEUTISKE SAMFUND eller fællesskaber - hvor HELBREDELSER og RECOVERY = OMVENDELSER var en integreret del af det urkristne trosliv og dets SPIRITUALITET.

BØN er at vi holder kæft og GUD = GUDS ÅND beder i os = arbejder i os (se Rom 8 (1)*) - altså nøjagtig den Jungianske Psykologis metode at vi skal være i proces med det ubevidste og ikke kun vores bevidsthed.

Paulus skelner klart mellem "menneskets ånd' og "Guds Ånd" - hvilket Jung (Freud og psykoanalysen og dybdepsykologien) og Paul Tillich har fulgt op på og der arbejdes ud fra at vi har bevidstheden som menneskets ånd hos Paulus og vi har det ubevidste som Guds Ånd hos Paulus.

At der er denne store overensstemmelse mellem moderne empirisk videnskabelig psykologi nemlig psykoanalysen og Paulus er noget Jung giver udtryk for i hans store påskønnelse 1 Kor 2 (se længere fremme (2)*)

For at forstå BØN i en Ny Testamentlig urkristen paulinsk sammenhæng må vi forstå det som dette at være i proces med det ubevidste - hvor drømmene vores er en kendt metode, men også BØN hvor vi vores bevidsthed (menneskets ånd) holder kæft så Guds Ånd det ubevidste kan komme til orde i vores liv, gøre sig gældende som: inspiration og motivation - motiver og arketyper - urbilleder (der igennem BØN og de ofte ledsagende trancedagdrømmerier og fantasier kommer os i møde) fra det kollektive ubevidste kan nå frem til vores bevidsthed. Især selvfølgelig ARKETYPEN GUD der er lig med ARKEÅNDEN - den bagvedliggende ÅND i ALT - der gør sig gældende i alt - der dog ikke er nogen tilbagestående ÅND trods betegnelsen ARKE - ja som gør sig gældende overalt i et menneskes liv - noget psykoanalysen har ført empirisk videnskabelig bevis for, det kollektive ubevidstes selvstændige eksistens der formår på en lang række måde at meddele sig til menneskets ånd = bevidsthed.

Derfor lever jeg selv rigtig meget i BØN for at følge Paulus og Jung - den Jungianske Psykologis metode. Det er at tage Gud med ombord i sit liv sådan at gå i proces med det ubevidste som vi kender det fra den psykoanalytiske metode fra Freud og Jung.


(1)*:









(2)*:

Hvad intet øje har set og intet øre hørt,

og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,

det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,

det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.



Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Bemærk det (det kristne trosliv og dets tilhørende SPIRITUALITET) er VIRKELIGHED - empirisk virkelighed vi gennem naturvidenskabelige metoder kan udforske.

Så vi render ikke rundt og tror noget (overtror noget) - fx ordret hvad der står i Bibelen eller Kirkens Dogmatiske Trosbekendelseslære - gjorde vi det, rendte rundt og troede dette blindt lydigt var det hele mentalt gøjl fordi det ikke nødvendigvis har noget med VIRKELIGHEDEN at gøre som det altså har. Ingen kristne render rundt med bibelkonkordantiske mentale trosforestillinger.

Og det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET har ej heller kun noget at gøre med subjektivitet da kategorien ÅBENBARINGER og SPIRITUALITET kun gælder for mennesket i dets HELHED - i vores TOTALITET - i vores CENTER - COR = HJERTE ❤️ tilstand hvor det subjektive ikke er adskilt det objektive - (nemlig er vores subjektivitet = syndefaldet hvor vi selv udenom Gud og enhver objektivitet skal kunne kende forskel på godt ondt - netop ophævet når vi befinder os indenfor kategorierne ÅBENBARING og SPIRITUALITET).

på Chatroom har jeg haft utallige samtaler med Tikka om SPIRITUALITET - det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET.

følgende eksempel er meget pædagogisk samtidigt med at det er på højt tværvidenskabeligt niveau:

Giv jer selv, und jer selv, en fantastisk inspirerende læseoplevelse, på højt højt religionsfilosofisk faglig niveau:

HansKrist: En forelskelse kan måles medicinsk biologisk uden problemer overalt, i kroppen og i hjernen
[x] Hanskrist: Så de allervigtigste EKSTATISKE FLOW forhold er neuroaffektive emotionelle motivationelle forhold tilhørende især vores neo paleo limbiske hjerneafsnit
[x] Hanskrist: Her finder vi iøvrigt den paulinske urkristne SPIRITUALITET
[x] Hanskrist: Der er EKSTATISK KARISMATISK DOPAMINSK i en sjælden grad, FORHJERNE STÆRK fyldt med ENTUSIASME PASSION ENGAGEMENT GLÆDE og BEGEJSTRING - LIVSMOD
[x] Hanskrist: Som den er EGO STÆRK
[x] Hanskrist: Paul Tillich førte en krig mod bibelfundamentalisme (og at punktere amerikanernes søde hjernespind fik han hug for)
[x] Hanskrist: Tillich og Jung og HansKrist og et utal af neurobiologer har formået at vise den religiøse spirituelle dagsorden ikke er hjernespind - se fx min redegørelse ovenfor
[x] Hanskrist: Hvis idoldyrkelse og forelskelse var indbildning ville det forsvinde, hvorfor forsvinder det ikke? Fordi det er objektivt begrundet i vores biologi
[x] Hanskrist: Det er fuld alvor
[x] Hanskrist: Hvordan skulle et menneske uden pubertet og forelskelse og kærlighed kunne blive voksen, nej det kan ikke lade sig rigtig gøre hvorfor også stort set alle gennemlever disse Objektive forhold
[x] Hanskrist: Ham der ikke er forelsket kan sige til ham der er forelsket at det hele er indbildning - det svarer iøvrigt til at politiet der afleverer budskabet om barnets død i en trafikulykke til forældrene, at politiet de kommentere forældrenes sorg reaktion med, at det jo er latterligt at ta på vej sådan, det er jo ren indbildning at få en sådan sorg reaktion
[x] Hanskrist: Men nej, hverken forelskelse eller sorg er indbildning og hvis en af disse to var nærmest indbildning, det måtte være sorg
[x] Hanskrist: Den Gud er selvfølgelig den Gud vi mennesker kender gennem erfaring, ihvertfald Bibelens Gud henvender sig til vi mennesker - således har vi disse erfaringer

[x] Hanskrist: Iøvrigt er det altid igennem en Ekstatisk åbenbarings erfaring

[x] Hanskrist: Hvad så? Er Ånden over dig? Er du drevet og grebet af ÅNDEN
[x] Hanskrist: At være gudløs er at være "IDE og MOTIV -løs" (at være fantasiløs og uden inspiration og ja motivation)
[x] Hanskrist: At være Gudløs Åndløs er at være idéforladt og motivløs (altså at være tankeløs og uden MOTIVER - motivation og MOTIVATIONER = ARKETYPER

Hej Jan

Vi har talt om korsfæstelsen.

Because of the ontological unity of Christ with the whole human race, the sacrifice was a bloody crucifixion. United with us in being and in love, Christ took on Himself all the hatred, rebellion, derision, despair—“My God, my God, why hast thou forsaken me?”—all the murders, all the suicides, all the tortures, all the agonies of all humanity throughout all time and all space. In all these, Christ bled, suffered, and cried out in anguish and in desolation. But as He suffered in a human way, so was He trustful in a human way: “Father into thy hands I commit my spirit.” At that moment death is swallowed up in life, the abyss of hatred is lost in the bottomless depths of love.

Olivier Clément

Eller på dansk:

På grund af Kristi ontologiske enhed med hele menneskeslægten var hans offer en blodig korsfæstelse. Forenet med os i væren og i kærlighed påtog Kristus sig alt had, oprør, hån, fortvivlelse – "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" - alle mordene, alle selvmordene, al torturen, alle menneskehedens kvaler gennem al tid og rum. I alt dette blødte Kristus, led og råbte i angst og i dyster ensomhed. Men som han led på en menneskelig måde, var han også tillidsfuld på en menneskelig måde: "Fader i dine hænder overgiver jeg min ånd." I det øjeblik er døden opslugt i livet, hadets afgrund går tabt i kærlighedens bundløse dybder.

Olivier Clément

(Mildt forarbejdet)

Fra denne blog

Kh Thomas