Gud i den kristne tro må forblive person - ikke en upersonlig kraft eller energi eller ide - da det handler om en relation (gerne livslang), et jeg og et du. Jo længere en sådan relation har varet, jo mere indser vi, hvor lidt vi egentlig ved om den Anden/Gud, dette er kærligheden der bliver dybere.
Hanskrist:
Citat:
Christfulness forklarer og herliggør human face. Det er Helligåndens udtryk og udseende og smukke fremsyn og rettethed. Ånden i og over vores ansigt der kommer til udtryk i et fremsynet tiltalende kommunikerende udseende.
Hanskrist:
Citat:
Kristendommen - KRISTUS IMPULSEN er karismatisk: billedelighed og skønhed - ANSIGT og personlighed ind i verden i kraft af den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke i verden ved mennesket Jesus.
Dine ord minder mig om noget, David Bentley Hart har skrevet, og som jeg netop har læst i hans The Hidden and the Manifest, Essays in Theology and Metaphysics:
our union with God comes not through the reduction of the soul to a featureless identity more real than any image, or an asymptotic approach to such an identity, but as an ever greater fullness of the Trinitarian image within us, and in the ever more expressive beauty, and splendor, and holiness by which the infinity of God - that pure, incomprehensible depth of limitless intelligibility - is reflected in the mirrors of creation and in the awakening splendor of the sanctified soul. - David Bentley Hart
Vores forening med Gud kommer ikke gennem reduktionen af sjælen til en karakterløs identitet, der er mere virkelig end noget billede, eller en asymptotisk tilgang til en sådan identitet, men som en stadig større fylde af det trinitariske billede i os, og i den stadig mere ekspressive skønhed og pragt og hellighed, hvorved Guds uendelighed - den rene, ubegribelige dybde af grænseløs erkendelighed - afspejles i skabelsens spejle og i den hellige sjæls opvågnende pragt. - David Bentley Hart
Jeg måtte ændre incomprehensible og intelligibility til ubegribelig og erkendelighed frem for uforståelig og forståelighed.
Giver dette citat mening for dig, Hanskrist? Jeg kom i hvert fald til at tænke på dig
Arne:
Citat:
Jeg er ikke den, der kan gøre sig klog på bøn versus kontemplation, men min erfaring er, at kontemplation kan være frugtbar - forstået på den måde, at selvforglemmende fordybelse i den værende verden pludselig viste verdens guddommelighed - og dermed egentlig motiverede mig til alt det, som Frans af Assisi bad om i sin bøn - dét er jo ikke just "spekulativt"
Det ville også have undret mig, hvis du gik ind for spekulationer. Din tilgang er meget "oplevelsbaseret", tror jeg. Og den tilgang kan jeg følge dig i fra hjertet.
Arne:
Citat:
Som jeg olplever det, er "Guds lys" allerede overalt, men vi menneskers skadelige adfærd på denne klode - berusede af vore tekniske evner - og effekterne, som vi begynder at se heraf - tyder da mere på, at det er os mennesker, der har behov for, hvad du kalder "Guds lys" - inden vi har smadret alt omkring os
Ifølge kristendommen, så har skabelsen i sit udgangspunkt Guds lys i sig, ja. Men ikke nu, i hvert fald ikke i sin fylde i dette "faldne kosmos". Her ser du masser af lidelse og død i mange former, også før homo sapiens stampede rundt på jorden. Men i naturens skønhed ser vi i en vis dunkel tilstand den skønhed, som skal blomstre yderligere i Guds evighed.
Og ja, vi mennesker reflekterer ikke Guds lys for nuværende. Men vort kald er dog ikke desto mindre det samme - at reflektere Guds lys - vi skal blot gribe det igen, altså acceptere vort kald på ny. Det er dette "Kald til Kald", som Gud søsætter i verden med begivenheden Kristus.
Tusind tusind tak for disse ord af David Bentley Hart
Og ja det giver så meget mening disse ord af David Bentley Hart - rammer fuldstændig plet i centrum af hvad jeg kredser omkring - så disse ord er til kæmpe inspiration og glæde over at der tænkes i disse baner.
Også tak for at gøre mig opmærksom på David Bentley Hart
💦🏊🚴🏃💕
Citat:
Nicolai Berdyaev:
Orthodox mysticism seeks to acquire the grace of the Holy Spirit and we find human nature transfigured, illuminated and deified from within. It is the mysticism of the heart ❤️ which is the centre of life. Therefore the heart must be united to the mind if there is to be any spiritual unity within. Christ enters the human heart and changes the whole nature of man. Man becomes another creature.
Mange kærlige 💕 hilsner HansKrist
PS:
Imponerende så meget overskud og kraft energi du har til at studere Thomas - til at gå i dybden med tingene - 💪👍 respekt
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Denne sin Forklaring af Jesu Mission og Død gav Paulus derefter til sine Disciple. I Tidernes Løb forvanskedes Ordene en Del, og i den ændrede Skikkelse optoges de senere hen i evangelierne, som om Jesus selv havde udtalt dem ved Paaskemaaltidet. Men at Ordene skyldes Paulus og ikke Jesus, fremgaar tydeligt af 1. Korint. 11,23. Paulus siger dér: Thi jeg selv har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overantvordet eder, at Herren Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog et Brød . . . o. s. v. – Hvis Jesus havde anvendt Ordene ved Afskeden, vilde Paulus have sagt: »Thi jeg har modtaget Ordene fra Herrens Apostle, der, som I vide, vare til Stede ved Maaltidet.« Men han siger udtrykkelig: Jeg selv har modtaget fra Herren. Paulus lagde i det hele taget aldrig Skjul paa, at han mente, hans Tanker skrev sig direkte fra Herren (Br. til Gal. 1,11–12) og at han saaledes ikke byggede paa »Andenmands Grundvold« (Br. til Rom. 15,20). (I »Vandrer mod Lyset« vises, hvem det egentlig var, der stod bagved Pauli Tanker og derved blev den virkelige Ophavsmand til Læren om Jesu Soningsdød.)
Ifølge kristendommen, så har skabelsen i sit udgangspunkt Guds lys i sig, ja. Men ikke nu, i hvert fald ikke i sin fylde i dette "faldne kosmos". Her ser du masser af lidelse og død i mange former, også før homo sapiens stampede rundt på jorden. Men i naturens skønhed ser vi i en vis dunkel tilstand den skønhed, som skal blomstre yderligere i Guds evighed.
Og ja, vi mennesker reflekterer ikke Guds lys for nuværende. Men vort kald er dog ikke desto mindre det samme - at reflektere Guds lys - vi skal blot gribe det igen, altså acceptere vort kald på ny. Det er dette "Kald til Kald", som Gud søsætter i verden med begivenheden Kristus.
Min replik: Ja, ifølge kristendommen, men er den egentlig troværdig? Hvad har kristendommen egentlig bidraget med til at modvirke vi menneskers teknologiske og overbefolkede lemlæstelse af denne klode? Intet!
Kristendommens idé - er det vel, siden du skriver det - om "det faldne kosmos" med lidelse og død - også før vi mennesker eksisterede - som vi mennesker, som "Guds forvaltere", skal rette op på, finder jeg ikke troværdig - i hvert fald ikke virkeliggjort.
Lidelse og død ser jeg som en del af den guddommelige væren, men som blot ikke passer ind i vi menneskers ønske om forkælelse, og jeg ser vi mennekers teknologiske amok-løb, som et tegn på, at vi mennesker ikke tilstrækkeligt evner empati, omsorg og kærlighed til i det lange løb at være egnede til at overleve som art.
En sådan vurdering af os mennesker peger jo ikke just i retning af, at vi skulle være "Guds forvaltere". Den peger snarere på, at vi mennesker bliver stadigt mere uegnede og derfor antagelig vil uddø, som så mange arter før os.
I min "selvforglemmende fordybelse"- som jo egentlig er ganske enkel og ligetil - drømmer jeg om, at vi menneskers evner, der gør os egnede - evner som vi jo har - at de bliver stærkere, så vi fortsat kan være egnede til at være en del af det - guddommelige - værende. Og evner vi ikke dét, er det nok bedt, at vi uddør