Hej Arne

Jeg ved ikke, om du fangede mit sidste indlæg til dig. Jeg skrev:

---
Vores forskel er nok, at du finder det ydmygt "ikke at vide", mens jeg finder det mere ydmygt at tro på, at kærligheden er et fundamentalt aspekt af den yderste virkelighed.
---

Vil du fx ikke indrømme, at moralsk set så er der noget, som er forkert, og andet som er rigtigt?

Hvis du står ved dit standpunkt om ikke-at-vide-noget-som-helst, må du vel sige, at du heller ikke ved, hvad der er rigtige og forkerte handlinger moralsk sket, men at du udelukkende på personlig basis sympatiserer med visse handlinger frem for andre(?). Her har jeg dog større forståelse for de mennesker, som klart og utvetydigt siger, at kærlige handlinger er rigtige, og hadfulde handlinger er forkerte.

---

Med hensyn til viden, så læner jeg mig op ad ideen om intuition.

Kh Thomas

Hej Arne



Jeg har forstået, at du ser kærligheden og ydmygheden opstå i dig naturligt, når du undres over, at vi ER - ja, at noget overhovedet ER.

Det er efter min overbevisning også et Bibelsk tema, at mennesket kigger op mod himlen og ser sig rundt om i naturen og UNDRES og OVERVÆLDES af Guds skabelses skønhed og storhed ... og måske oplever det samme som dig.

Men det fører IKKE til, at mennesket eller noget levende væsen går hen og bliver en "bagatel". Tværtimod. ALT har værdi. HELE Guds skabelse har værdi.

Hvad angår intuitionen, så er her nogle citater:

Intuition, evnen til umiddelbar og direkte opfattelse af en helhed eller sammenhæng uden forudgående rationel tænkning. Denne helhed kan være et almenmenneskeligt livsforhold, en praktisk, teknisk eller erkendelsesmæssig problemstilling eller tilværelsens inderste væsen.

Indsigten har således åbenbaringskarakter og kan som sådan hverken kontrolleres eller begrundes rationelt; men dette forhindrer ikke, at den for den oplevende altid fremstår med høj sandhedsværdi.

Til den intuitive indsigt knytter der sig ofte et særegent "nærvær", hvori afstanden mellem den erkendende og det erkendte er ophævet, så man så at sige bliver ét med genstanden for sin betragtning og forstår dennes væsen indefra.

I sjældne tilfælde kan denne konkrete enhed igen blive indgangen til den totale enhedsoplevelse (unio mystica), som mystikerne beretter om, hvor individet bliver ét med det værendes inderste væsen og i ét nu forstår alt.

https://denstoredanske.lex.dk/intuition

(Hanskrist, dine åbenbaringer har vel så en anden slags karakter?!)

Kh Thomas

Hej Arne

Tak for dit svar
Skønt med en sober dialog. Jeg nyder det virkelig.

Et spørgsmål:
Jeg har stadig svært ved at forstå, hvordan du kan gøre kristendommen skyldig i rovdrift på verdens ressourcer. Hvordan får du skabt det forhold?

Når jeg læser Bibelen, så læser jeg, at mennesket bør afholde sig fra grådighed og materiel rigdom. Mennesket bør give, ja det er saligere at give end at få. Jeg læser også, at de, som hører Jesus til, ikke er dem, som siger "herre, herre", men derimod dem som HANDLER efter hans ord og Guds vilje.

Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!
- Bjergprædiken

Kan disse få mennesker mon være dem, du tænker på, når du overvejer dit syn på klodens tilstand? Det har jeg svært ved at forstå.

Kh Thomas