Jamen, sådan er det vel – man må selv bakse med hvem/hvad gud er for én selv.

I kristendommen er det Jesu, der har forklaret ham – og gennem hans ord troen kan komme.

Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/1

Uden her at komme ind på hvorfra Jesus havde denne tro/viden, så er det jo hans tro man skal/kan gøre til sin egen, ved at gå på vejen


Biblens univers har jeg gjort til mit og er blevet så meget en del af mig, at ”sådan er det bare” - og jeg har heller ikke tænkt mig at at udskifte det med andet. Jeg er jo en ældre dame.

Dog er det sådan, at jo mere jeg gennem årene har læst, jo mindre troende har jeg følt mig, men gør jo ikke noget, når det jeg før oplevede som tro til dels er blevet en identitet – eller måske kan man sige at dele af biblen har taget bolig i mig.

Jeg læser stadig i biblen - for som – »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ «
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/4

Så jo det er personligt når jeg benytter mig af biblens ord i mit skriv, både når det gøres - opfattes - positiv eller negativt, men jeg kalder mig ikke kristen.

***

Hvis jeg også troede, at det ville være nyttigt for dig, så ville jeg præcisere og uddybe endnu engang. Men det ser som sagt ikke ud til at nytte overhovedet. Det fører blot til mere strid, hvilket slet ikke er min hensigt. (Jeg vil derfor nøjes med at henvise til Hanskrists feedback til dig angående din debatadfærd).

Jeg forsøgte endnu engang blot at gøre dig godt. Litteraturvalget er allerede blevet forklaret, men jeg tilføjer gerne, at mystikerne er valgt, fordi jeg finder din oplevelse for år tilbage ægte og god. Må den godhed følge dig og vokse i dig.

Kære Tikka



Dette er interessant læsning for mig at spejle mig i. Jeg er vel stadig en halv-ung mand. Og min tilgang til Bibelen er vel nærmest den modsatte. Jeg var ikke-troende det meste af mit liv. Dernæst troede jeg, at jeg troede - og det gjorde jeg måske også nok i en vis forstand. Men jeg havde slet ikke sat mig ind i kristendommen, så min tro var nok en temmelig overfladisk blanding af alt muligt.

Først for ganske, ganske få år siden omfavnede jeg kristendommen. Og det var faktisk, fordi jeg begyndte at læse om den. N.T. Wright og David Bentley Hart har åbnet det kristne verdensbillede for mig på en sådan måde, at jeg intuitivt og intellektuelt kan tage imod det.



Uh, jeg er bange for at presse dig. Men jeg håber, at du efterhånden vil fortælle mere. Det er spændende om dit syn på livet.

Kh Thomas