Hej Anne!Når jeg endnu ikke har svaret på dine kristne indlæg i denne tråd, så er det blandt andet, fordi jeg selv er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg i det hele taget kan sige noget, der ikke bliver opfattet som en grov kritik af den afmytolohiserings- psykologiserings og eksistentialiseringslinie både du og Hanskrist til en vis grad repræsenterer. Bevares, I sætter hver jeres personlige præg på troen, al respekt og ære for det. Især er jeg imponeret over Hanskrists' flotte bestræbelser på at få italesat troen. På at forbinde skrifterne med troen og troen med fornuften på en konsistent måde i et univers mange tænkende kristne sikkert kan føle sig hjemme i.
Men lad nu den diskussion ligge lidt. Her er mit ærinde et andet. Nemlig at få genoprettet den skade der skete, et ateistisk uglegylp forrtjent blev flyttet fra RELIGION til DIVERSE, hvorved et af mine indlæg, der nok havde fortjent en bedre skæbne, havnede nede i diverse rode-butikken sammen med de værste tanketomme ateistiske obsceniteter, overdrivelser og andre udgydelser. Ateisten Jaccob klokkede ind med værdien 6,5, hvilket vel ikke overraskede nogen. Ærkeateisten Dawkins havde tildelt sig selv værdien 6,8. Desværre var der ingen troende eller agnostikere, bortset fra undertegnede, som gik med på spøgen.
Mit indlæg i den forviste tråd indeholdt en opfording til alle deltagere her på debatten om, at indplacere deres tro eller vantro i et kontinuert spektrum fra 100% tro til 100% vantro, dvs.
[i]"hård" eller
"stærk" ateisme". [/i]
Selvfølgelig lader hverken troen eller vantroen sig indfange med så grove midler som ateisten Dawkins forsøger at gøre med sine kategorier, hvilket jeg har kritiseret, og dog, alligevel.
En ærlig besvarelse, gerne med personlige tilføjelser til den valgte kategori, giver et slags fingerpeg om hvor man befinder sig i det religiøse/ateistiske spektrum, nøjagtig ligesom en politisk meningsundersøgelse viser, hvor man er placeret i det politiske spektrum.
Som grundlag for den videre dialog kunne en forholden sig til skemaets spørgsmål måske tilføre samtalen nogle nye vinkler, på samme måde som mit diskussionsoplæg her har tjent som inspiration for bl.a. dig og Hanskrist til at præstere nogle gode dybttænkte indlæg.
SÃ¥ her kommer den, med mine indledende kommentarer og afsluttende besvarelse:
KEND DIN TRO ELLER VANTRO BEDRE Som jeg vist tidligere flere gange har anført er taksonomier, det vil sige klassifikationssystemer, som bestemmer de rammer vi tænker inden for og hvor enkeltfænomenerne kan indplaceres i underkategorier, ikke logisk tvingende, men bygger på, at de er hensigtsmæssige i forhold til et bestemt formål vi opstiller.
Ligesom det i biologien kan være hensigtsmæssigt at opdele arterne i nogle større hovedgrupper som planter, insekter, krybdyr og pattedyr, kan det også være hensigtsmæssigt når vi diskuterer holdningen til det religiøse fænomen at opstille en taksonomi for hvilke mulige måder vi kan forholde os til det religiøse fænomen - til gud eller guder - på.
Biologen og evolutionsteoretikeren Richard Dawkins har opstillet syv kategorier som spænder over samtlige de måder mennesker kan forholde sig til det religiøse fænomen på. Jeg har tidligere kritiseret Dawkins for hans kategorilæres grundlag, men jeg er ikke gået ind i, om definitionerne der bærer de enkelte kategorier er holdbare. Bortset fra at jeg har ført et bevis for, at yderpunkterne, kategori 1 og 7 er inkonsistente og derfor umuligt kan afspejle sande træk ved vor fælles virkelighed.
Dawkins anfører, at der er tale om et kontinuert spektrum, men mener, at det er rimeligt at foretage opdeling af hvad han kalder "de syv milesten" langs vejen:
1. Stærk teist. 100% sandsynlighed for gud. Med C. G. Jungs ord: "Jeg tror ikke, jeg ved" (at Gud eksisterer).
2. Særdeles høj sandsynlighed men lidt mindre end 100%. De facto teist. "Jeg kan ikke med sikkerhed vide, men jeg tror meget stærkt på Gud og lever mit liv ud fra den antagelse at Gud eksisterer."
3. Mere end 50% men ikke særlig høj. Teknisk set agnostiker men med hældning mod teismen. "Jeg er meget usikker, men jeg er mest tilbøjelig til at tro på Gud."
4. Præcis 50%. Fuldstændig upartisk agnostiker. "Guds eksistens eller ikke-eksistens er præcis lige sandsynlige."
5. Mindre end 50%, men ikke særlig lav. Teknisk set agnostiker, men med hældning mod ateismen. "Jeg ved ikke hvorvidt Gud eksisterer, men jeg er tilbøjelig til at forholde mig skeptisk."
6. Yderst lav sandsynligheed, men lidt højere end 0%. De facto ateist. "Jeg kan ikke vide med absolut sikkerhed (at Gud ikke eksisterer) men jeg tror (eller tænker) at Guds eksistens er yderst usandsynlig og jeg lever mit liv ud fra den antagelse, at "Han" ikke eksisterer."
7. Stærk ateist. "Jeg ved at Gud ikke eksisterer, med samme overbevisning som Jung "ved" at "han" eksisterer."
For at komme videre fra at tale om nosser og andet ævl skal jeg opfordre interesserede debattører til indledningsvis at indplacere deres egen holdning i Dawkins kategoriske skema.
Jeg begynder med mig selv. Det må blive et sted mellem kategori 3 og 4 med den tilføjelse, at jeg ikke kan tro på de guds- og andre forestillinger, som vi kender i de eksisterende religioner, idet jeg anser det for principielt umuligt, at
"det absolut transcendente" lader sig beskrive på en meningsfuld (dvs. konsistent) måde i vort sprog, hvorfor det (Hellige) skal opleves.
Hilsen
Ipso Facto