Angående forbrydelse og straf, så har vi jo noget, der hedder: Kriminalforsorgen
Citat:
Kriminalforsorgens hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat.
Men ordet: Forsorg betyder jo imidlertid mere end blot det at straffe:
Citat:
Beskyttelse, hjælp, pleje og behandling af nogen der ikke kan klare sig selv.
og
Citat:
System af (offentlige) hjælpeforanstaltninger og -institutioner for mennesker der ikke kan klare sig selv.
Men selv om det ikke nævnes overordnet som et formål. udfører kriminalforsorgen dog arbejde med resocialisering.
Hvor godt dét går, og om der forskes og udvikles på dette område, ved jeg ikke, men Dansk Socialrådgiverforening er tydeligvis ikke tilfreds:
Citat:
– Det resocialiserende arbejde er ikke kun godt for dem, der finder en ny livsbane uden kriminalitet, men også for samfundet som helhed og ikke mindst de borgere, som ellers kunne være blevet ofre for forbrydelserne. Alligevel nævner aftalen hverken socialrådgivere eller de øvrige faggrupper, der arbejder med resocialisering. Det er tydeligt, at bandeproblemerne fylder meget for partierne bag aftalen, og det er helt naturligt, da bande- og rockermedlemmer udgør en særlig udfordring for fængselsvæsnet. Vi må bare ikke glemme, at indsatte, både dem i og uden for banderne, på et tidspunkt bliver løsladt til et liv i frihed, hvor de gerne skulle kunne klare sig selv uden at ty til kriminalitet.
Så tilstanden er nok stadig fortrinsvis den barbariske og ikke-medmenneskelige: Hellere straffe end hjælpe
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni, kærlighed
Jeg har kontaktet socialrådgivernes forening med link til ovenstående, og de fortæller - uhyggeligt klart - hvor skidt det står til her i Danmark med bl.a.dette link:
Citat:
”Det er ingen kunst at sætte folk i fængsel – kunsten er at få dem godt ud igen” Socialrådgivere i Kriminalforsorgen efterlyser bedre mulighed for at udføre kriminalitetsforebyggende indsatser, mindre arbejdspres, øget brug af fodlænke og pensioner samt mulighed for supervision. Direktør i Kriminalforsorgen anerkender, at det kriminalitetsforebyggende arbejde er udfordret og kalder situationen i Kriminalforsorgen for kritisk.
Vi bruger mange penge på de overfyldte og underbemandede fængsler, så også for tilhængere af straf - og som er uden medfølelse - er der nok penge at spare ved en mere effektiv resocialisering
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni, kærlighed
På Internettet fandt jeg Undervisningsministeriets FORBRYDELSE § STRAF, og der er her, synes jeg, en grundig gennemgang af emnet. F. eks.:
Citat:
Straffens formål
At straffe mennesker, der har begået en forbrydelse, er en uhyre kompleks sag. Ikke kun i de konkrete tilfælde, hvor domstolene skal dømme lovovertrædere, og hvor der er mange forskellige forhold, der skal tages med ind i afgørelsen.
Det er også et komplekst felt, fordi der findes mange forskellige argumenter for, hvorfor vi overhovedet skal straffe!
Nogle mennesker ønsker fx at straffe for at opnå retfærdighed, altså at samfundet hævner sig på lovovertræderen. Andre ønsker derimod at straffe for at mindske kriminaliteten og kan i den forbindelse mene, at det bedst kan ske ved at resocialisere den kriminelle i samfundet.
Alt efter, hvad man som samfund gerne vil opnå med at straffe, vil straffene ofte være meget forskellige. Typisk straffer man strengere, hvis man gerne vil hævne sig og ‘imødekomme retsfølelsen’, mens man ofte straffer mildere og med alternative metoder, hvis man håber på at gøre den kriminelle til en ‘god’ samfundsborger igen.
Og:
Citat:
Udfordringer og alternativer
I Danmark ender næsten en tredjedel af alle de mennesker, der har afsonet straffe i fængsel, med recidiv. Recidiv betyder, at man begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse.
At der er så mange, der ender med en ny dom på straffeattesten, er der flere årsager til:
Forskningen viser bl.a., at det er meget svært at blive integreret og leve kriminalitetsfrit, efter man bliver løsladt. For som en følge af sin ‘formelle’ straf - altså den, som man i sin tid blev idømt ved domstolene - er der en række konsekvenser, som komplicerer vejen tilbage i samfundet.
Disse konsekvenser kan man kalde uformelle straffe, da der ikke er tale om straffe, som man formelt set er idømt. Et godt eksempel på en uformel straf er straffeattesten. En plettet straffeattest kan nemlig betyde, at man ikke kan få et job.
Et andet eksempel er gæld. I Danmark er det nemlig sådan, at man som dømt selv skal betale retssagens omkostninger. Det betyder i praksis, at man kan risikere at have en skyhøj gæld til staten, når man skal til at begynde et nyt liv.
Flere fagfolk har derfor forsøgt at komme med bud på, hvordan man kunne reformere straffesystemet, sådan at der ikke behøver være nær så mange mennesker, der reelt set aldrig bliver en del af vores samfund.
Og:
Citat:
Nye strafformer?
I dag eksisterer der en række alternativer til frihedsstraf. Kigger man ud i verden, er der imidlertid helt andre måder at straffe på, som vi måske kunne lære af herhjemme.
I Norge, Sverige og Finland anvender man eksempelvis konfliktråd som fast praksis.
Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsmand, hvor man taler om forbrydelsen. Målet er at fjerne angsten hos ofret og hjælpe dem til at komme godt videre i livet.
Erfaringerne viser dog, at også gavner gerningsmændene. For ved et konfliktråd er der plads til at undskylde og til at forstå, hvilke konsekvenser gerningen har haft for ofret. Til møderne er der altid en tredje person, en mægler, til stede.
Konfliktråd findes også i Danmark, men kun som et frivilligt tilvalg til den allerede eksisterende straf. Dermed eksisterer konfliktråd ikke som et 'vilkår' (som fx samfundstjeneste). I Norge, hvor konfliktrådet har eksisteret siden 1992, er det omvendt sådan, at såfremt den forurettede og gerningsmanden kommer frem til en tilfredsstillende aftale, kan straffesagen mod den sigtede i visse tilfælde blive henlagt.
Genopretning er en anden slags måde at tænke straf på. Her er ideen, at man simpelthen får gerningsmanden til ‘at gøre det godt igen’. Det kan eksempelvis være en del af den aftale, man kommer frem til i et konfliktråd. Har man stjålet noget fra en butik, og dermed krænket butiksindehaveren, kan genopretningen bestå i, at man den næste måned hjælper med at gøre rent i butikken.
Det kan også være, at man sættes til at reparere ødelagte genstande eller fjerne den graffiti, man har været med til at spraye på.
Og:
Citat:
Straf i dag
Det er Folketinget, der beslutter, hvad der er rigtigt og forkert. Det er regeringen og politiet, som sørger for, at lovene bliver overholdt. Derimod er det domstolene, som dømmer - altså beslutter, hvilken straf den sigtede skal have.
Det gør domstolene både ud fra de fastsatte love og det, der kaldes retspraksis. Retspraksis handler om, at man som dommer undersøger, hvordan tilsvarende kriminalitet tidligere er blevet dømt, for på den måde at sikre, at der er lighed for loven.
Men når en dømt person til gengæld skal afsone sin straf, er det dog i de fleste tilfælde Kriminalforsorgen, som tager over. Det er med andre ord Kriminalforsorgen, som sørger for, at den dømte fuldbyrder sin straf.
Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen har i de seneste år været under en større reorganisering, hvor Kriminalforsorgens 80 institutioner er blevet til 24. Det betyder også, at Kriminalforsorgens matrikler fra 1. marts 2016 i de fleste tilfælde har fået nye navne. Du kan læse og se mere her.
Kriminalforsorgens opgave og mål er dog stadig den samme: At straffede kan leve kriminalitetsfrit efter endt afsoning. De arbejder derfor efter seks principper: Normalisering Åbenhed Ansvarlighed Sikkerhed Mindst mulig indgriben Optimal ressourceanvendelse
At Kriminalforsorgen har ansvaret for at fuldbyrde de udmålte straffe under hensyntagen til de seks principper betyder, at Kriminalforsorgen kan beslutte, hvordan straffen konkret skal gennemføres.
Hvis et menneske fx er dømt til fire måneders ubetinget frihedsstraf, kan Kriminalforsorgen således vurdere, at den dømte bedst vil afsone straffen med fodlænke frem for fængsel. Der er altså stadig tale om frihedsberøvelse, men bare ikke, hvor personen afskæres fra samfundet og dermed risikerer at miste job, kæreste, venner osv. At Kriminalforsorgen lader dømte afsone med fodlænke sker ofte, hvis der er tale om mindre forseelser, og hvis personen fx er førstegangsforbryder.
Så selvom vi åbenbart halter bagefter de andre nordiske lande, så ser det dog ud til, at udviklingen går i retning af mere vægt på resocialisering - nok især af den ca. tredjedel straffede, der i dagens Danmark fortsætter kriminelt.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni, kærlighed
Hej med jer (Thomas her, men jeg kan desværre ikke kalde mig Thomas i feltet).
Jeg har fået lyst til at deltage lidt igen. Det glæder mig nu også at se, at der er kommet en del aktivitet.
Arne og jeg har haft en vidunderlig snak kørende i denne her tråd, synes jeg. Det har betydet meget for mig, Arne, og jeg tænker ofte på vores samtale.
Egentlig vil jeg også gerne fortsætte emnet, men begrænse det til religiøse mystikeres udtalelser om den uselviske kærlighed. Tager man "det hele" med, så bliver det for uoverskueligt. Og egentlig synes jeg også, at det er Arnes og mit omdrejningspunkt: Den Uselviske Kærlighed.
- Og hvor jeg dog håber, at Hanskrist og Per byder ind med deres perspektiver på sagen - og deres kritik! Hanskrist ved forhåbentligt, at min respekt for ham er på et særdeles højt plan. Han er så skarpsindig på både det faglige og det personligt menneskelige niveau, at det er en fryd. Og velkommen til dig, Per!
Opsamling på Potpourri fra sidst.
En viden, vi aldrig kunne opnå, hvis vi forblev, hvad vi er, kan opnås i kraft af højere evner og et bedre liv, som vi kan nå frem til ad moralsk vej. - Huxley
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden. - Huxley
Guds mysteriers astrolabie er kærlighed. - Rumi
Ved kærlighed kan han findes og fastholdes, men aldrig ved tanken. - Uvidenhedens Sky
Ethvert menneske er af naturen videbegærligt; men hvad nytter videnskab uden Gudsfrygt? Bedre er sandelig en ydmyg bonde, som tjener Gud, end en hoffærdig filosof, som iagttager stjernernes løb, men forsømmer sin sjæl. Hvem, som kender sig selv ret, har ringe tanker om sig selv og fryder sig ikke over menneskelige lovtaler. Dersom jeg enddog vidste alt, hvad der er i verden, men ikke havde kærlighed, hvad kunne det hjælpe mig for Gud, som vil dømme mig efter gerningen? - Thomas à Kempis
Ydmyghed består i ikke at agte os selv over andre og i ikke at søge at blive agtet over dem. - Frans af Sales
Sandelig, det er en velsignelse at elske her på jorden, som vi håber at måtte elske i Himlen, og at begynde det venskab her som skal fortsætte i al evighed der. - Frans af Sales
"Gud er ikke god, jeg er god" siger Eckehart i sin voldsomme og overdrevne formulering. Hvad han i virkeligheden mente var "Jeg er kun menneskeligt god; Gud er i fremragende grad god; Guddommen er, og hans "er-hed" (Istigkeit, hedder det på Eckeharts tysk) indeholder godhed, kærlighed, visdom og alt det øvrige i deres væsen og princip. - Aldous Huxley
Når jeg prædiker, taler jeg sædvanligvis om at være ubundet og siger, at et menneske skal være uden selv og løsrevet alle ting; for det andet at han skal blive genskabt i det simple gode, som Gud er; for det tredje at han må lægge sig på sinde det mægtige dømme, som Gud har oprettet i sjælen, således at mennesket ved dette på vidunderligste vis må opnå Gud. - Eckehart
Hvem er Gud? Jeg ved ikke noget bedre svar end: Han som Er. Intet passer bedre til den evighed, som Gud er. Hvis du kalder Gud god eller stor eller velsignet eller vis eller noget andet af denne art, indeholdes det i disse ord, nemlig: Han Er. - Bernhard af Clairvaux
Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig, at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen. - Eckehart
Dagen for min spirituelle opvågnen var dagen, hvor jeg så og vidste, at jeg så, alle ting i Gud og Gud i alle ting. - Metchild af Magdeburg
Mit selv er Gud, ej heller kender jeg noget andet selv end min Gud. -Catherine of Genoa