Profeten Muhammad ﷺ var den største personlighed i historien. Når man læser hans livshistorie og lærer om hans moral og egenskaber, hans karakter, og de ting han har opnået i sin egen levetid, samtidig med at man lærer om hans ydmygenhed, kan man ikke gøre andet end at komme til den konklusion.
Og selv ikke-muslimer anerkender at Profeten ﷺ havde flere gode egenskaber og moralske værdier, end man nogen sinde har fundet samlet i ét menneske i hele historien [1]. Han var en person, som hele den arabiske halvø blev forenet under; og dog var han ydmyg. Han fik store rigdomme, og dog levede han i fattigdom; alt det han fik, gav han til de trængende. Der blev end ikke lavet varm mad i hans hus i dagevis, og han tilbragte dagene i sult.
An-Nu’man ibn Basheer (må Allah være tilfreds med ham), sagde: ‘Jeg så jeres Profet (i en tid), hvor han ikke engang havde dårlige dadler at spise.‘ [2]
Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med ham) sagde: ‘Allah sendebud ﷺ fik aldrig nok mad i tre dage i træk indtil sin død.’[3]
Det ikke fordi han ikke havde råd til det; for pengene og rigdommene blev lagt foran ham i hans moské, og han forlod ikke stedet, før han havde fordelt det til samtlige trængende og fattige personer. Blandt hans ledsagere var der velhavende og rige individer der kappedes om at tjene ham og ofrede alt, hvad de ejede. Profeten ﷺ gav afkald på denne verdens rigdomme, fordi han kendte sandheden om dette liv.
Han ﷺ sagde: ‘Livet på jorden i forhold til det hinsides er som det, man får op, når man dypper en finger i havet.’[4]
Han var meget optaget af den Arabiske Halvøs anliggender, men han forsømte ikke sin husstand og heller ikke de fattige og trængende muslimer.
Han var en stor leder; han ledte en lille gruppe med lette våben mod tusinder af soldater med tunge våben, og dog fik hans fjender nederlag.
Han var ligeglad med jordiske anliggender og tilbad Allah hele natten. Han sov på en måtte af strå. Han kunne have levet som en mægtig konge, men han valgte at leve et simpelt liv. En dag kom Omar (må Allah være tilfreds med ham) til hans hus, og kiggede ind i værelset, og han så intet andet end en måtte af strå, hvor Profeten ﷺ lå, og som havde efterladt mærker på hans krop. De eneste forsyninger i huset var lidt byg i en skål og en dunk vand. Det var alt, hvad Allahs Sendebud ﷺ ejede på det tidspunkt, og det var i en periode, hvor halve Arabien var under hans kontrol. Da Omar (må Allah være tilfreds med ham) så dette, kunne han ikke holde tårerne tilbage. Profeten ﷺ spurgte ham: ‘Hvorfor græder du, åh Omar?’ Han svarede: ‘Hvorfor skulle jeg ikke græde – Persernes konge og den romerske kejser nyder livet i denne verden, og Allahs Sendebud ejer kun, hvad jeg ser!’ Allahs Sendebud ﷺ svarede ham: ‘Åh Omar, vil det ikke behage dig, at det er Kongens og Kejserens andel i dette liv, og i det hinsides vil al nydelsen tilfalde os alene?’
Da Profeten ﷺ stod med sin hær ved porten til Mekka for at erobre byen, stod Abu Sufyan ved siden af Al-Abbas, Profetens ﷺ onkel, mens de kiggede på den muslimske hærs bannere. Abu Sufyan var på det tidspunkt ikke muslim. Han blev rystet over det enorme antal muslimer og de stammer, der tilsluttede sig islam; de rykkede frem mod Mekka som en rivende strøm. Ingen kunne standse dem, og ingen stod i vejen for dem. Så sagde Abu Sufyan til Al-Abbas: ‘O Abbas, din nevø er blevet en stor konge!’ Abbas svarede: ‘Der er ikke tale om kongemagt, men om profeti og islams budskab.’
Ad’ee at-Ta’ee, søn af Ha’tim at-Ta’ee, som er indbegrebet af gavmildhed, overværede Profetens ﷺ forsamling, mens han stadig var kristen. Da han så, hvordan Profetens venner hyldede ham, mens de stadig var iført krigsdragt og våben, blev han forvirret – var han Profet eller konge? Han spurgte sig selv, ‘er det kongernes konge eller et af Guds Sendebud?’ Mens han spekulerede over det, kom der en fattig kvinde fra Medina hen til Profeten og sagde: ’Jeg vil gerne fortælle dig en hemmelighed.’ Han sagde til hende: ‘Du kan vælge en gade i Medina, hvor du kan fortælle mig det?’ Profeten rejste sig og gik sammen med den fattige kvinde og opfyldte hendes ønske. Da Ad’ee så Profetens store ydmyghed, blev han klar over sandheden og bortkastede de kors, han bar, og tilsluttede sig Profeten Muhammed ﷺ .
Hans ﷺ slægt
Han er Abu-Al-Qasim (far til Al-Qasim) Muhammed, søn af Abdullah, søn af Abdul-Muttaleb. Hans slægt går tilbage til Adnan, søn af Ismael.
Hans ﷺ liv
Profeten Muhammad ﷺ var forældreløs. Hans far døde, før han blev født, og hans mor døde, da han var seks år. Hans bedstefar, Abdul-Muttaleb, tog sig af ham, og da han døde, tog hans onkel, Abu Taleb, sig af ham. Hans egen og de andre stammer tilbad afguder lavet af træ, sten og endda guld, der var placeret omkring Kabaen. Folk troede, at disse afguder var herrer over godt og ondt, og var mellemled mellem dem og Allah.
Profeten ﷺ var et troværdigt og ærligt menneske. Han var kendt blandt sine egne folk som ‘Al-Ameen’, eller ’Den Troværdige’. Folk betroede ham deres værdigenstande, når de tog ud for at rejse. Han var også kendt som ‘As-Sadeq’ eller ‘Den Sandfærdige,‘ for han løj aldrig.
Han havde gode manerer, var veltalende og talte pænt. Hans folk elskede ham. Folk fra nær og fjern ærede ham og hædrede ham.
Han ﷺ opførte sig aldrig uforskammet; han drak ikke alkohol, ej heller bøjede han sig for statuer eller gudebilleder, eller aflagde ed ved dem eller ofrede til dem, som hans folk gjorde.
Da Profeten Muhammed ﷺ blev 40 år, modtog han en guddommelig åbenbaring, mens han sad i Hira-hulen i Mekka. A’ishah (må Allah være tilfreds med hende) sagde:
’Det første, som Allahs Sendebud ﷺ modtog, mens han sad i Hira-hulen i Mekka, var gode syner [drømme]. Hver gang han drømte, gik det i opfyldelse. Senere begyndte Allahs Sendebud ﷺ at foretrække at være alene og meditere. Og han tilbragte lange perioder på den måde.’
Efter åbenbaringen begyndte Profeten ﷺ at forkynde islam for sine folk. Han begyndte med sit eget folk i Mekka. Nogle af dem nægtede at lytte til ham, fordi han forkyndte noget for dem, som de ikke havde oplevet før, og som vedrørte alle deres livsanliggender.
Islam er et fuldstændigt sæt leveregler, der vedrører religiøse, politiske, økonomiske og sociale anliggender. Islam opfordrede dem ikke kun til at tilbede Allah alene; den forbød dem også ting, som renter, rusmidler, hor og hasardspil. Den opfordrede folk til at opføre sig retfærdigt og rimeligt over for hinanden, og til at indse, at ingen er overlegen over andre undtagen i gudfrygtighed (taqwa). Hvordan skulle Quraish-stammen acceptere at blive behandlet på lige fod med de fattige! De nægtede ikke blot at acceptere islam, men de skadede ham og bagvaskede ham og kaldte ham en galning, en troldmand og en løgner. De kaldte ham ting, som de ikke ville havde kaldt ham, før han begyndte at forkynde islam. De opildnede de uvidende masser mod ham og chikanerede ham.
Urwah ibn az-Zubair sagde, ‘Jeg bad Abdullah ibn Amr al-Aas fortælle mig om det værste, som afgudsdyrkerne gjorde mod Profeten ﷺ , og han sagde:
‘Uqbah ibn Mu’ait gik hen til Profeten ﷺ , mens han bad nær ved Kabaen, og han tog fat i hans tøj, viklede det rundt om halsen på ham og strammede meget hårdt til. Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham), skyndte sig hen og greb fat i skulderen på Uqbah, skubbede ham væk og sagde: ’Vil I dræbe en mand, som erklærer, at Gud er hans Rabb (Herre), og kommer med klare tegn fra jeres Rabb?”[5]
Disse hændelser afholdt ikke Profeten ﷺ fra at fortsætte sin da’wah (forkyndelse). Han opsøgte de mange stammer, der kom til Mekka på pilgrimsfærd, og forkyndte islam for dem. Ganske få fra Yathrib, som i dag hedder Madinah, troede på ham og lovede at støtte og beskytte ham, hvis han kom til Medina. Han sendte Mus’ab ibn Umair (må Allah være tilfreds med ham) afsted for at lære dem om islam. Efterfølgende migrerede Profeten ﷺ til Madinah.
Folket i Madinah blev dybt bevæget og rørt over Profetens ædle moral og egenskaber. De elskede ham højere, end de elskede sig selv; de kappedes om at tjene ham og brugte alt, hvad de ejede, på hans sag. Samfundet var stærkt, og dets medlemmer var rige på Iman (tro), og de var overvældede af lykke. Folk elskede hinanden, og der blev knyttet kærlige og broderlige bånd imellem dem. Alle mennesker var lige; de rige og de fattige, de adelige og de jævne, de hvide og de sorte, araberne og ikke-araberne – de blev alle anset for lige i Islam.
Profeten Muhammeds biografi (ﷺ) | del 1
https://www.youtube.com/watch?v=5CL90uxqg2cProfeten Muhammeds biografi (ﷺ) | del 2
https://www.youtube.com/watch?v=X9u3tcNZchwProfeten Muhammeds biografi (ﷺ) | del 3
https://www.youtube.com/watch?v=P0aWG_febSU
Svar
Citer
