Hej Kristian Pedersen!En del af kritikken mod evolutionsteorien kommer fra molekylærbiologer som anvender deres resultater i den nye tværfaglige disciplin biosemiotik.
Hvad er i øvrigt din egen vurdering i denne paradigmestrid?
Er luften efterhånden sivet så meget ud af Darwins cykelslange, at tiden nu er moden til at tænke på en ny måde. Til at foretage et Khunsk paradigmeskifte?
Det indlæg fra Stig (Again) som du henviser til kommenterende jeg dengang under debatpseudonymet Thomas M.
For at få belyst problemstillingen set fra min side, tillader jeg at bringe min replik her:
DEN “LILLE” FORSKEL? Om den lille genetiske forskel mellem mennesker og chimpanser konkluderer Stig (Again), med henvisning til den empiriske biologis resultater, dette:
"Så skulle det vist være sat i perspektiv: Vi er langt tættere belægtede med chimpanzer end med mus! Forøvrigt deler vi ca 99% af vores DNA-sekvenser med chimpanzerne. Selvom man medtager flytninger af gener, deler vi ca 96% gener med chimpanzer - 96% af vores gener er altså nøjagtigt som chimpansers, og de sidder ovenikøbet på samme sted af DNA'et."
´
Det er een måde at sætte forskellen i perspektiv på, men spørgsmplet er, om det er den eneste måde og hvor relevant perspektivet i det hele taget er?
Lad mig illustrere hvilken betydning
“små” forskelle på et fundamentalt niveau kan have, ved hjælp af en analogi.
Hvor mange forskellige spil skak kan der spilles på et traditionelt brædt med 64 felter (8 x 8) efter de internationale regler for spillet?
Svaret er, at antallet af mulige forskellige spil er langt større end antallet af atomer i universet. (Tallet er anslået til mindst 10^120 (10 opløftet i 120. potens, mens antallet af atomer i universet er anslået til 10^75).
Lad os nu antage, at vi konstruerer et alternativt skakbrædt, med 81 felter (9 x 9), og stiller samme spørgsmål. Hvor mange mulige forskellige spil kan der da spilles på et sådant alternativt skakbrædt, som har blot eet felt mere i hver af de to dimensioner, og hvor der i de nye felter blot anbringes bondebrikker?
Jeg er ikke matematiker så det overstiger min kunnen at anslå tallet, men at forskellen i antal mulige forskellige spil bliver rigtig mange gange større end forskellen mellem 64 og 81 (26%) er vel indlysende for enhver?
Forskellen mellem det humane genom og chimpansens er omkring 500 gener. Men effekten af denne
“lille” forskel på det fysiologiske (fænotypiske) plan er enorm. Hvad er forklaringen på det?
Det kan vi få en lille fornemmelse af når vi dykker ned under overfladen og kikker forskellene nærmere efter i sømmene. Stig
“glemte” nemlig at citere følgende pasus fra den officielle website han henviste til:
"Despite the many similarities found between human and chimp genomes, the researchers emphasized that important differences exist between the two species. About 35 million DNA base pairs differ between the shared portions of the two genomes, each of which, like most mammalian genomes, contains about 3 billion base pairs. In addition, there are another 5 million sites that differ because of an insertion or deletion in one of the lineages, along with a much smaller number of chromosomal rearrangements. Most of these differences lie in what is believed to be DNA of little or no function. However, as many as 3 million of the differences may lie in crucial protein-coding genes or other functional areas of the genome."
(I min oversættelse: “På trods af de mange ligheder der er fundet mellem menneskets og chimpansens gener, lægger forskerne vægt på at fremhæve eksistensen af vigtige forskelle mellem de to arter. Omkring 35 millioner DNA basepar er forskellige i de to genomer, der hver især, som de fleste genomer fra pattedyr, indeholder omkring 3 milliarder basepar. Derudover findes der andre 5 millioner steder som er forskellige grundet en indsætning eller annullering i en af linierne sammen med et meget mindre antal måder at arrangere kromosomer på. De fleste af disse forskelle antages være placeret i DNA uden kodningsfunktion (inaktiv DNA). Imidlertid kan op til 3 millioner af disse forskelle ligge i gener som udgør en kritisk eller afgørende funktion for protein kodning eller andre funktionelle områder af genomet").
Fem millioner forskelle i DNA kodningssekvenserne er jo en anden snak end de 500 genetiske forskelle der er imellem os og vor nærmeste slægtning. Og så har jeg slet ikke taget hul på det endnu dybere niveau, hvor det som foregår mellem DNA og celle kan opfattes som produktion, gensidig udveksling og tydning af tegn eller tegnkomplekser. Liv handler dybest set om betydning og mening på alle niveauer fra det genetisk cellulære til vort centralnervesystem med selvbevidsthed, sansetydning, sprog og logik. Men det kan jeg jo komme nærmere ind på senere, hvis disse overvejelser udløser en respons fra interesserede debattører.
Neurale og bevidsthedsmæssige forskelle mellem individuelle aber med hensyn til evnen til at gøre nye fordelagtige opfindelser (basal intelligens), er langt større end den diversitet som findes i artens genom, jfr. nedenfor.
Hilsen
Thomas
P.S.! Det forekommer mig at denne tråd burde have være placeret i debatafsnittet om videnskab eller drawinisme contra skabelse, i stedet for afsnittet om Jehovas Vidner. Man kan selvfølgelig gøre sig overvejelser over, hvor store de genetiske forskelle er mellem en ateist og et
"vidne" som omdeler Vagttårnet, men min fornemmelse er, at dette nok ikke fører til en nærmere afklaring.
----------------
The Japanese monkey, Macaca fuscata, had been observed in the wild for a period of over 30 years. In 1952, on the Island of Koshima, scientists were providing monkeys with sweet potatoes dropped in the sand. The monkeys liked the taste of the raw sweet potatoes, but found the dirt unpleasant. An 18 month old female named Imo found she could solve the problem by washing the potatoes in the salty ocean water, improving the taste of the potato. She taught this trick to her mother. Her playmates learned this trick and taught their mothers too. This cultural innovation was gradually picked up numerous monkeys in the troop and observed by the scientists.
Between 1952 and 1958, all the young monkeys learned to wash the sandy sweet potatoes and make them more palatable. Only the adults who imitated their children learned this cultural improvement. Other adult monkeys kept eating the dirty sweet potatoes. In autumn of 1958, something startling took place. A certain number of Koshima monkeys were already washing their sweet potatoes, the exact number is not known. The hypothetical number given was 99. Then it happened. The hundredth monkey learned to wash the sweet potatoes. The added energy of that hundredth monkey somehow created an ideological breakthrough. Almost everyone in the tribe was washing their potatoes before eating them, but a surprising occurrence was observed by these scientists. The habit of washing the sweet potato had jumped overseas. Colonies of monkeys on other islands and the mainland troop at Takaskiyama began washing their sweet potatoes. - Link til artikel:
http://fusionanomaly.net/100thmonkey.htmlHilsen
Ipso Facto 
Svar
Citer
