1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#3342 - 22/08/2008 10:32
Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
[Re: Ipso Facto]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7513
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Ipso Facto.
De glidende overgange i det syv-leddede spektrum af holdninger, som du - med Dawkins - fremfører:
1. Stærk teist. 100% sandsynlighed for gud. Med C. G. Jungs ord: "Jeg tror ikke, jeg ved" (at Gud eksisterer).
2. Særdeles høj sandsynlighed men lidt mindre end 100%. De facto teist. "Jeg kan ikke med sikkerhed vide, men jeg tror meget stærkt på Gud og lever mit liv ud fra den antagelse at Gud eksisterer."
3. Mere end 50% men ikke særlig høj. Teknisk set agnostiker men med hældning mod teismen. "Jeg er meget usikker, men jeg er mest tilbøjelig til at tro på Gud."
4. Præcis 50%. Fuldstændig upartisk agnostiker. "Guds eksistens eller ikke-eksistens er præcis lige sandsynlige."
5. Mindre end 50%, men ikke særlig lav. Teknisk set agnostiker, men med hældning mod ateismen. "Jeg ved ikke hvorvidt Gud eksisterer, men jeg er tilbøjelig til at forholde mig skeptisk."
6. Yderst lav sandsynligheed, men lidt højere end 0%. De facto ateist. "Jeg kan ikke vide med absolut sikkerhed (at Gud ikke eksisterer) men jeg tror (eller tænker) at Guds eksistens er yderst usandsynlig og jeg lever mit liv ud fra den antagelse, at "Han" ikke eksisterer."
7. Stærk ateist. "Jeg ved at Gud ikke eksisterer, med samme overbevisning som Jung "ved" at "han" eksisterer." er meget muligt en rimelig måde at se sagen på, selv om jeg nok vil indvende, at ordet: Gud både er for snævert og for misbrugt (men det er jo en detalje, som jeg ikke vil hænge mig i hér).
Når jeg så kører ned over de 7 "overskrifter", får jeg en fornemmelse af at blive tilskyndet til at læne mig tilbage, bruge min fornuft, og så at finde placeringen af min egen holdning i dette spektrum.
Hvis jeg gør det, når jeg frem til at placere mig i overskrift 4.
Men det er jo bare slet ikke min sande holdning!
For at støtte sig alene til fornuften er - set med mine øjne - at give sig selv et handicap - uanset hvor værdifuld fornuften jo er (almindelig sund fornuft, logik, videnskab, filosofi).
Der er jo også oplevelser, intensiteter, følelser, fornemmelser, intuitioner, visioner, gamle traumer, det fortrængte fra bevidstheden, åbenbaringer - og sikkert meget andet - som jeg ikke finder det klogt at se bort fra (men heller ikke "sluger råt"), når jeg fokuserer på mig selv i forhold til verden.
Og så lander jeg ikke på overskrift 4, men på overskrift 2 - dog med det forbehold, at jeg ikke kan bruge hverken ordet "sandsynlighed" eller "antagelse" (og som ovennævnt heller ikke ordet "Gud").
Så jeg bliver nødt til at omformulere overskriften:
"Jeg kan ikke med sikkerhed vide, men jeg tror meget stærkt på Gud og lever mit liv ud fra den antagelse at Gud eksisterer."
Den omformulering er jeg ikke færdig med - bliver det måske heller aldrig (og er ikke ulykkelig af den grund) - men foreløbig ser det nogenlunde sådan her ud:
"Jeg kan ikke vide, men jeg har en stærk anelse om, at der eksisterer "noget", som jeg foreløbig kalder "verdens sande væren" samt "sandheden bag denne væren". Hvordan det går til, at jeg oplever en kærlighed - også til mig - dér fra, som er gensidig, og som tillige "går ud over mine omgivelser" fatter jeg intet af, men det bekymrer mig ikke, for det giver mit liv både, indhold, mening og lykke. Jeg kan ikke afvise, at det ka' være en psykisk forstyrrelse af "det normale", men skulle det være tilfældet, foretrækker jeg "forstyrrelsen")"
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (22/08/2008 10:33)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#3344 - 22/08/2008 11:05
Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Kære Arne. Jeg har noteret mig din beskrivelse af din tro, "Jeg kan ikke vide, men jeg har en stærk anelse om, at der eksisterer "noget", som jeg foreløbig kalder "verdens sande væren" samt "sandheden bag denne væren". Hvordan det går til, at jeg oplever en kærlighed - også til mig - dér fra, som er gensidig, og som tillige "går ud over mine omgivelser" fatter jeg intet af, men det bekymrer mig ikke, for det giver mit liv både, indhold, mening og lykke. Jeg kan ikke afvise, at det ka' være en psykisk forstyrrelse af "det normale", men skulle det være tilfældet, foretrækker jeg "forstyrrelsen")" ... og finder, at det er en perfekt beskrivelse af dit religiøse ståsted. Den kan samtidig tjene som forklaring på, hvorfor jeg ikke som 100% ateist vil desavouere religion eller troende, men udelukkende bedømmer dem efter deres holdning til deres medmennesker. Nogle mennesker har et behov for en forståelse af verden, som videnskaben på nuværende tidspunkt ikke kan give dem, og de må derfor ty til troen som et supplement til deres viden. Du har på forbilledlig vis beskrevet den psykoterapeutiske effekt som troen kan have på mennesker, og også slået fast, at Guds eksistens eller ikke-eksistens er irrelevant for troen, for den handler dybest set om det enkelte menneskes eksistens. Eller som amerikanerne udtrykker det: "Whatever takes you through the night." Min uforbeholdne kompliment. Mvh Ole Bjørn ;)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|