Hej Arne
Hvad er det egentlig, der gør, at den verden, vi lever i, kan kaldes "en falden verden"?
Hvis vi accepterer vulkanudbrud, kometnedslag og tsunamier, er det vel kun følgerne af vi menneskers opførsel, der er årsag til dårligdommene.
Om det så kun var ét menneskebarn - eller blot ét væsen af hvilken som helst art - som led, vil jeg mene, at det ville være en falden verden.
Og i dit tilfælde er der vel tale om helt ufatteligt mange mennesker (og væsner). Og endnu flere som efterlades i dyb, dyb sorg.
(Eller tag bare dyreverdenen som du jo efter min opfattelse sidestiller med mennesker: Hvor megen kamp, lidelse og død finder du ikke dér).
Vel - vi har lidelse og død, som vi ikke er Herrer over, men vi er blevet ret dygtige til at dulme smerter og psykisk lidelse, og vi lever længere og længere
Jeg mener også, at vi kan være taknemmelige for lægevidenskaben. Men der ER megen lidelse uanset. Og at ligge halv- eller hel-bedøvet i en hospitalsseng og vente på døden - hvilket igen efterlader andre i dyb sorg - eller sidde dement et sted hvor der ikke er ordentlig tid til en, og man ikke en gang kan genkende sine egne, dét vil jeg stadig kalde en falden verden.
SÃ¥ der er jo faktisk intet til hinder for, at vi kan skabe en genrejst verden.
Se, det er interessant, at du siger det. For du mener jo, at jeg giver mennesket en ophøjet rolle ved at sige, at vi i vort oprindelige kald er verdens forvaltere/tjenere af kosmos og livet. Men er det ikke DIG, der her ophøjer mennesket - såfremt du virkelig mener, at vi - os alene - kan genrejse verden? Det mener jeg ikke, at vi kan uden Gud. Men alt, hvad vi gør nu (for gøre skal vi!), vil dog stadig være af det gode, og det vil gives endnu mere liv og opblomstring i Guds nye verden. Som frø, der delvist blomstrer nu, men blomstrer fuldt da.
Nu sætter jeg to af dine udsagn side om side:
Hvis vi accepterer vulkanudbrud, kometnedslag og tsunamier, er det vel kun følgerne af vi menneskers opførsel, der er årsag til dårligdommene.
Men det forudsætter nok, at vi indser vores situation som menneskerpå denne klode - at vi er en del af dens natur.
Hvis det er korrekt, at vi er en del af denne klodes natur - og i vores Homo Sapiens tilstand må jeg give dig ret - så kan vi vel ikke bare vælge at være totalt uselviske. Er det ikke mere kompliceret end det?
Den kristne tanke, som jeg i hvert følger, siger, at vi pga. faldet materialiserede os som homo sapiens via evolutionen. Men netop fordi vi er en del af naturen på godt og ondt, så er det lidt mere kompliceret end blot at overskride denne natur og vupti have
altomfattende kærlig omsorg
... selv om jeg helhjertet går ind for, at vi stræber efter det. Men som med verden, således også med os (som er en del af verden): Gud må gribe ind for at fuldkomme. Vi er faldet. Verden er faldet. Når vi tager imod Guds ånd (hvilket jeg vil påstå, at du allerede har, Arne), og menneskeheden er klar, så vil Gud gribe ind og på ny sikre, at vi igen kan genoptage vores kald til fulde i en genrejst verden.
Såvidt "min kristne tænkning" som jeg er inspireret af Bibelen og kristendommen (andre har det jo på anden vis).
Kh Thomas
Svar
Citer
