at Helligånden ikke er en Gud, og at treenigheden kun er en menneskelig formulering, der stammer fra rådene, kun baseret på fædrenes og biskoppernes ønsker uden noget bevis eller argument, der kan bevise dette dogme, dette dogme, som ingen profet kendte før, hverken messias sagde det, eller apostlene indrømmede det.
den moderne katolske encyklopædi: ”Formuleringen af en Gud i tre personer blev ikke optaget og var ikke mulig i de kristnes liv og dermed i deres doktrinære dogmer; først efter det fjerde århundrede ".


Kristne lukker øjnene for passager, der tydeligt erklærer, at Helligånden kun var ærkeenglen Gabriel - fred være med ham -


Helligånden er ikke en Gud, og hvis han var en Gud, kunne han være uafhængig i sine handlinger, men det er han ikke, sagde Peter i:
EN ÅND KAN VÆRE EN GUDS PROFET.




Enhver, der tror, at Helligånden bor i ham, betragtes som en psykopat

Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig.
Johannesevangeliet kapitel 15 vers 26:

Nogle kristne siger, at den talsmand, der er nævnt i disse profetier, henviser til Helligånden. De er ikke klar over, at profeti tydeligt fortæller os, at hvis Jesus (PBUH) går, vil talsmanden komme. Helligånden var allerede til stede på jorden før og under Jesu tid (pbuh), og igen da Jesus (pbuh) blev døbt osv.
Derfor refererer denne profeti ikke til nogen anden end profeten Muhammad (pbuh).

Vrøvl og atter vrøvl

Det kommer udelukkende an på hvordan et menneske forstår tingene og bruger begrebet Gud Helligånden

Ikke at kende Gud Helligånden er det samme som at være:

ideforladt

humørforladt

at være uden begejstring

at være uden inspiration

at være uden glæde

at være uden motivation

at være uden engagement

at være uden entusiasme

at være uden passion

at være uden karisma

at mangle selvaktualisering

at mangle personlig udvikling og vækst


HELLIGÅNDEN er et forståeligt empirisk SPIRITUELT begreb


Hvis vi forstår tingene i dets rigtige sammenhæng og undersøger tingene på empirisk vis og vi ikke gør andre mennesker fortræd eller noget ondt - så er vi på rette spor

Mennesket lever i samspil med den empiriske virkelighed og ikke i forhold til Bibelen eller Koranen som et forkromet rationalistisk sandheds -system med svar på alting.

Hvis vi forstår Bibelen og Koranen i dets rette åndelige betydning og altså ikke bogstaveligt så kan bøgerne være til inspiration og opmuntring

Hanskrist


Hvorfor siger du noget vrøvl?
Jeg nævner ordene fra dine tidlige åndelige fædre, er deres ord vrøvl?

Dine ord er forkerte, de modbeviser sandheden og kaster folk ud i vildledning

- Buddhister mener, at Buddha er Guds søn, menneskehedens frelser fra dens tragedier og smerter, og at han bærer deres synder for dem.

Hinduismen betragtes som en polyteistisk religion, da den anerkender eksistensen af ​​omkring 330 millioner guder, men der er kun en gud over disse guder, som er Brahma

Kristendommen tilbeder profeten Jesus Kristus som Gud eller Guds søn, og han er menneskehedens frelser fra dens tragedier og smerter, og at han bærer deres synder for dem.

Jøderne tilbeder Gud, men med egenskaber, der ikke er værdige til Guds storhed, og de siger, at Uzair er Guds søn.

De er alle åndelige og er ligeglade med deres bøger, så ved vi, hvem der er den sande Gud eller den sande religion gennem dem?

Kun på din egen åndelige måde vil alle forblive på mørkets og løgnens vej


Der skal være korrekte videnskabelige og historiske beviser for religiøse bøger, så kommer spiritualitet på et disciplineret grundlag efter at have kendt den sande Gud

Det er ikke bare en illusorisk spiritualitet, der afhænger af menneskers luner og ønsker, og alle gør, hvad de kan lide og tilbeder, hvad de kan lide.

https://www.youtube.com/watch?v=tIzeChfucWU

Hej Somo (fred være med dig)

Kan du henvise til en debat mellem Bart Ehrman og en muslim om korsfæstelsen? Det ville være interessant...




Your friend forever

Jan