At erfare det guddommelige i forbindelse med SKABERVÆRKET (NATUREN) står ganske centralt i kristendommen og lignelsen om liljerne på marken hvordan de står klædt fortæller ligesom alt - men overalt henvises vi til at se og forstå Gud - det guddommelige og HELLIGE i forbindelse med SKABERVÆRKET NATUREN - der ergo har en guddommelig hellig status i vores liv:
Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?
Vi finder og ERKENDER om noget Gud i forbindelse med SKABERVÆRKET - NATUREN. Det har en ganske central stilling at her åbenbarer og giver det guddommelige sig til kende overfor os. Livet er HELLIGT - det mest HELLIGE af alt.
Hvordan behandler vi NATUREN LIVET og OS SELV der hører mere end alt andet LIVET til?
Hvis vi ikke kan få øje på LIVET som vi er skænket og tilhører og er prisgivet og på hvis nåde vi lever mere end alt andet vil vi heller ikke kunne få øje på det udenfor os selv.
Den dag mennesket erkender dets åndedræt og behov for frisk ren luft vil det påskønne atmosfæren - på samme måde med rent drikkevand og fødevarer. Det er igennem os selv og vores LEGEMLIGE NATURLIGE LIV at vi opdager NATURENS HELLIGE VÆRDI og afgørende betydning for os. Derom kan der overhovedet ikke være tvivl.
Fordi vi ikke kender os selv som KOSMISK LEGEMLIG NATURLIGT LIV vil vi have svært ved at værdsætte og påskønne NATUREN som HELLIGT.
Det er vi mennesker der er blevet forarmet og tømt for KOSMISK LEGEMLIG NATURLIGT LIV - denne KOSMISKE sammenhæng vi var i, stod i, levede i, før syndefaldet i Edens Have med LIVETS TRÆ stående midt i må vi genopdage.
Og forløsningen og frelsen i KRISTUS sætter os netop ind i den KOSMISKE sammenhæng igen - ind i LIVETS ÅNDS LOVMÆSSIGHEDER igen ifølge Paulus.
Om noget mennesket er i KRISTUS sat ind i en KOSMISK sammenhæng med henblik på vores oprindelige ophav i Edens Have med adgang til LIVETS TRÆ (frugter) og LIVETS ÅND og LIVETS VAND.
Tingene (alt hvad der har med SKABERVÆRKET og NATUREN at gøre) er meget meget tættere på os end astrofysiske naturvidenskabelige grublerier og spekulationer - vi må forstå vores liv og åndedræt hvert et øjeblik som guddommeligt og HELLIGT da det er livgivende - LIVETS ÅND for os.
Tingene er meget tæt på os (findes i en umiddelbar nærhed og er i en HJERTE ❤️ inderlighed tilstede hos os i KRISTUS) og ikke ude i astrofysiske naturvidenskabelige grublerier og spekulationer - GUD - LIVETS GUD er kommet nær i KRISTUS - vi har hele den livgivende KOSMISKE guddomsfylde i Kristus - hvor vi igen er indsat i LIVETS ÅNDELIGE LOVMÆSSIGHEDER - i sammenhæng SKABERVÆRKETS oprindelige harmoni. Altså VI SKAL IKKE VÆK FRA OS SELV og ud i astrofysiske naturvidenskabelige grublerier og spekulationer - bliv hjemme ARNE hvor du hører hjemme - gør ikke tingene abstrakte - men mærk og erkend dig selv og dit liv. Dette er klart kristendommens styrke at ophæve alle abstrakte spekulationer og grublerier om tingene, fordi i KRISTUS er GUD kommet os nær - vi har ikke at gøre med en fjern og uforståelig ukendt Gud at gøre. Netop det Gud Søn Gud Fader billedet vi Guds Børn billedet vil slå fast. I KRISTUS kommer vi til os selv igen fordi her er Gud kommet os nær - ja vi har hele guddomsfylden i kød og blod.
Det er primært igennem os selv - altså en ny selvforståelse (erkendelse af os selv) at vi vil opdage NATURENS ALTAFGØRENDE VIGTIGHED.
Igennem primært vores egen sårbarhed.
-0-0-0-
Før man har forstået kristendommen er det nok en dårlig idé at beskylde kristendommen for noget uretmæssigt.
Men hvordan folk opfatter kristendommen skal der altid være en livlig og fri kritik og debat omkring.