Kirken dogmatiserer

Men nu snakker vi ham JESUS KRISTUS og ikke Kirkens dogmer - og lærersætninger.

Lad os droppe Kirkens dogmer og se på JESUS KRISTUS og hvad/hvem han forbandt det guddommelige med.

Ikke Arne? Lad os stoppe op før dogmerne og se på hvad/hvem JESUS KRISTUS forbinder det guddommelige med.

Og ja her tegner sig et rimeligt klart billede af at JESUS KRISTUS præsenterer os for at det guddommelige er forbundet med en uhørt religiøs inderlighed mellem Gud og mennesket, mellem Gud Fader's Ånd, Kraft og Vilje vi som Guds Børn lever i erkendelse og forståelse af, ja vi lever endda igennem BØN en til stadighed samtale, dialog med Gud Fader - hvis Ånd vi har - men ikke nok med det Gud er ikke en ukendt Gud men Gud Fader vi som Guds Børn kender, har et fortroligt inderligt og udogmatisk (udenom dogmer) kendskab til. Vores inderlige intense Guds relation er som et Fader Søn barmhjertig kærligheds forhold.

Dette er hvad/hvem JESUS KRISTUS forbinder det guddommelige med, sådan er det for 99,9999 % af verdens kristne befolkning, ja selv børn forstår det, men en vis Arne benægter det og bekæmper dette.

Jamen fint nok folk er så forskellige. Men hvor alting hører op er så når du pludselig skilter med er JESUS KRISTUS IKON oplevelse og at du står den ortodokse kristendom nær.

Nej så lyver du eller også ved du ikke hvad du taler om, ihvertfald vil den ortodokse kirke blive dybt rystet hvis de så dine skriverier.

Du digter dine egne ideer ind i JESUS KRISTUS - fordi du simpelthen ikke tør lade JESUS KRISTUS påvirke dig, hvorfor du har kigget ind i og kysset dine egne ideer om tingene.

Du afviser fx blankt JESUS KRISTUS BØNSLIV sin himmelske Gud Fader. Hvordan han kender sin himmelske Gud Fader og dermed Gud Faders Ånd Vilje og Kærlighed og Omsorg for vi mennesker som Guds Børn.

Det er som om du ingenting vil tage imod. Fx tage imod at vi har som JESUS KRISTUS et inderligt forhold til Gud vores himmelske Fader vi kender og taler med, lever i BØN med. Alt det JESUS KRISTUS forbinder det guddommelige med afviser du Arne.

Kærlighed er at forbinde (forene og forsone) to parter der er kommet fra hinanden og som kun kan udvikle og trives, leve lykkeligt og meningsfuld når de har hinanden igen - vi som Guds Børn i inderlighed Gud vores himmelske Fader som vi iøvrigt ligner - da vi er skabt i GUDs BILLEDE - og i JESUS KRISTUS har vi hele guddomsfylden i kød og blod, vores legeme er et tempel for GUD HELLIGÅNDEN der virker kraftfuld i os og igennem os.


-0-0-0-0-

Som du utallige gange har skrevet det, så er du ikke kristen og dine idéer om kærlighed stammer bestemt ikke fra kristendommen. Så du må være inspireret et andet sted fra og så projicerer du dine sære nyreligiøse buddhistiske dog panteistiske astrofysiske tågede uklare ideer, ind i et IKON som bestemt ikke er et JESUS KRISTUS IKON for dig.

Det var dén kærlighed


Så du gør ord til følelse, for du anerkender jo ikke, den som giver denne kærlighed

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/3


Hvordan kan du opleve og tro på denne kærlighed, når du ikke anerkender skaberguden som den kommer fra?

og Hvordan kan denne - af dig - ikke anerkendte gud udsende sin enbårne søn?

I øvrigt er denne guds kærlighed af en sådan karakter, at hvis ikke du tror på faderen og den udsendte søn, vil du være dømt og ude i mørket og løgnens ”univers” ... ja måske siger skriftstedet endda, at de som ikke tager imod guds udsendte søn er onde

*

PS:
Hjemmesiden her er tung og vil ikke vise mig kladden af det jeg skriver

Nå, nu kom kladden - ej nu virker det ikke igen


***