##

Der er intet af dette, der - som jeg opfatter det - peger på en mandlig menneskelignende person som Gud

Jo - det gør de alle tre.

Gud Jahve er i tornebusken – trods det, det er en engel, han taler igennem
… og gud Jahve er også den der skrev Moseloven med sin finger – guds lov som samaritanerren adlød

… og lignelsen om samaritaneren blev fortalt på baggrund af spørgsmål om, hvad der skulle til for at arve evigt liv.

Det samme evige liv som der er tale om i »Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres

I øvrigt talte Jesus på guds vegne og kaldte ham far – og tilmed sagde han:

Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.« https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joh/14




**

Nå - man kan sige meget om lidt, og lidt om meget, men det er jo ikke ualmindeligt, at folk plukker her og der og sammensætter deres egen tro, og det er du jo også i din gode ret til at gøre, men der er for mig at se, ikke tale om tro. Blot nogle ord du hæfter dig ved – som fortæller dig noget –

kunne du jo nok finde i andre bøger, men du finder dem i bibelen

Det morsomme er jo, at du mener, jeg ikke kan fortælle dig noget med bibelen i hånden, da du mener både biblen og dennes gud er menneskeskabt, og alligevel fremhæver du selv tre steder fra biblen, der fortæller dig noget.

Og hvad fortæller de dig. Ja, det siger du ikke. Blot hæfter du dig ved nogle ord og forholder dig ikke til tekstens sammenhæng eller biblens fortælling … særlig spøjst er det jo, at netop det du afviser, fortæller dig noget.

Lad os tage beretningen om tornebusken.

Jeg mener, det er helt hen i vejret at pege på, at gud siger: jeg Er og ligestille det med det guddommelige, du selv oplever ved at eksistere

Hvorfor..

Fordi du ikke anerkender denne menneskeskabte gud. Altså ER han ikke – han eksisterer ikke - og derfor kan du jo ikke sammenligne det med din egen eksistens, som du påstår at opleve som guddommelig uden, at kunne henvise til en gud,

At du syntes, alting er guddommeligt - efter din forestilling om intet, er jo også en dårlig begrundelse, da dette – som før sagt - er umuligt, når du selv gør dig disse tanker, men det er så sådan det er for dig. Dig som Jesus elsker – at gud – det guddommelige er i Alt – også mig pc. ...


Et hurtigt svar - og ikke nemt at fortsætte noget, jeg troede var afsluttet


***

##
Der er intet af dette, der - som jeg opfatter det - peger på en mandlig menneskelignende person som Gud
¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Det er korrekt. Det står der.


Jo vel også lige meget, når det som siger/fortæller dig noget, kun er ordene: Jeg Er i oplyste skriftsted, men ellers er der jo i verset tale om gud, hans udvalgte folk israelitterne, som gud ville sende Moses til – ud over - at han jo fortæller Moses, hvordan han skal præsentere ham for israelitterne, og at han/gud selv bestemmer hvem han vil være.



Biblens gud forstås altid som almægtig, og hans plan var jo at udfri sit folk fra slaveri. Det må da vist høre ind under godhed, men ellers er det korrekt, der ikke står noget om en far, men kender man biblens fortælling, ved man jo også, at denne gud, Abrahams, Isaks og Jakobs gud samt Jesu far er skaberen, der har skabt mennesket i sit billede og spist sammen med Abraham og Sara i Mamrelund
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/18

Så der er bestemt tale om en menneskelignende gud af hankøn – og samme gud er det jo, der talte med/til Moses fra tornebusken ifølge biblens ord, trods det gud forstås som ånd - eller er det en ånd der har en ånd - du ved Guds ånd svævede over vandene.


Men alt det er ikke i ordene Jeg er,

… men nu i sidste skriv har du udvidet til et helt samlet vers, og det fortæller allerede mere, end kun at fokusere på de 2 ord: Jeg Er selv om jeg forstår, det stadig kun er det, der fortæller dig noget i forhold til du er glad for livet.

***