Jeg er efterfølgende kommet i tanker om, at du måske finder det upassende og utilladeligt at pille tre steder ud af Bibelen uden også at acceptere resten.
Nu har du jo vist aldrig meldt klart ud, hvor du selv står, så det er gætteri fra min side, men jeg vil fortsat hævde, at vi her på Trosfrihed.dk må have ret til skepsis overfor "hellige skrifter" - uanset hvilken religion de er fra - og tillige ret til at lade sig inspirere derfra, samt at vi hver især skal have frihed til religiøse standpunkter - i hvert fald så længe de ikke skader andre.
Når jeg nævnte de tre steder fra Bibelen, så er det fordi:
Svaret til Moses alene peger på væren, som jeg jo også oplever "det guddommelige".
Saligprisningen peger på ydmyghed/beskedenhed.
Samaritaneren for mig peger på de suveræne livsytringer (som K.E. Løgstrup skrev om).
Der er intet af dette, der - som jeg opfatter det - peger på en mandlig menneskelignende person som Gud
##
Der er intet af dette, der - som jeg opfatter det - peger på en mandlig menneskelignende person som GudJo - det gør de alle tre.
Gud Jahve er i tornebusken – trods det, det er en engel, han taler igennem
… og gud Jahve er også den der skrev Moseloven med sin finger – guds lov som samaritanerren adlød
… og lignelsen om samaritaneren blev fortalt på baggrund af spørgsmål om, hvad der skulle til for at arve evigt liv.
Det samme evige liv som der er tale om i »Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres
I øvrigt talte Jesus på guds vegne og kaldte ham far – og tilmed sagde han:
Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joh/14**
Nå - man kan sige meget om lidt, og lidt om meget, men det er jo ikke ualmindeligt, at folk plukker her og der og sammensætter deres egen tro, og det er du jo også i din gode ret til at gøre, men der er for mig at se, ikke tale om tro. Blot nogle ord du hæfter dig ved – som fortæller dig noget –
kunne du jo nok finde i andre bøger, men du finder dem i bibelen
Det morsomme er jo, at du mener, jeg ikke kan fortælle dig noget med bibelen i hånden, da du mener både biblen og dennes gud er menneskeskabt, og alligevel fremhæver du selv tre steder fra biblen, der fortæller dig noget.
Og hvad fortæller de dig. Ja, det siger du ikke. Blot hæfter du dig ved nogle ord og forholder dig ikke til tekstens sammenhæng eller biblens fortælling … særlig spøjst er det jo, at netop det du afviser, fortæller dig noget.
Lad os tage beretningen om tornebusken.
Jeg mener, det er helt hen i vejret at pege på, at gud siger: jeg Er og ligestille det med det guddommelige, du selv oplever ved at eksistere
Hvorfor..
Fordi du ikke anerkender denne menneskeskabte gud. Altså ER han ikke – han eksisterer ikke - og derfor kan du jo ikke sammenligne det med din egen eksistens, som du påstår at opleve som guddommelig uden, at kunne henvise til en gud,
At du syntes, alting er guddommeligt - efter din forestilling om intet, er jo også en dårlig begrundelse, da dette – som før sagt - er umuligt, når du selv gør dig disse tanker, men det er så sådan det er for dig. Dig som Jesus elsker – at gud – det guddommelige er i Alt – også mig pc. ...
Et hurtigt svar - og ikke nemt at fortsætte noget, jeg troede var afsluttet
***