"Vi" skal leve i og med Jesus (A)* igennem vort liv for at ha et godkendt forhold til gud, som indbefatter vi lever efter retfærdige regler og normer - en slags trafik regler?
Her ser vi hvor galt det kan gå når vi ikke kender Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - hvor galt det kan gå når man ikke behøver Gud i sit liv - fordi man mener hvad der står i Bibelen erstatter Gud; iøvrigt er det derfor Paulus og Luther ud fra Paulus kan skrive som følger her:
Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro? Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed? Er alt det sket med jer til ingen nytte – hvis det da virkelig var til ingen nytte? Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer – gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi I hørte i tro? Gal 3
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
---
Det var lidt kort og bombastisk og det skyldes at jeg gerne vil undgå at gå dybere ind på den bibelfundamentalisme Tikka (1)* og Jørgen altid så hjælpeløst og Gudløs/Åndløs havner i, da jeg idag har planer om at være optaget af gnosticismen og at de kaldte sig
paulister efter Paulus (2)* - hvordan kan det hænge sammen med at Paulus ellers er kendt for at bekæmpe gnosticismen?
Min store opdagelse var at bibelfundamentalisterne slet ikke behøver Gud eller Guds Ånd - Bibelen suspenderer simpelthen Gud - også derfor mit svar alle dage til bibelfundamentalisterne har været at jeg modsat dem ikke kan undvære Gud i mit liv. Det er mig fuldstændig umuligt som det var for Paulus og Luther - hvilket citaterne ovenfor er et glimrende eksempel på.
(1)*:
Min iagttagelse er at der sker noget med Tikka - hendes skriverier vidner for mig at se om at hun er på vej ud af bibelfundamentalisme og mere og mere bevæger sig imod Gud - Gud Helligånden - Gud Søn virkeligheden: KRISTUS VIRKELIGHEDEN: begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.
Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.
(2)*:
De store gnostiske vise fra det tidlige 2. århundrede omtalte Paulus som “den store apostel” (1) og ærede ham som den største inspirationskilde til gnostisk kristendom.
Mange kristne grupper betragtede Paulus som deres grundlægger, og gnostikere kaldte sig “paulister” indtil enden af det 10. årh. Cyril Malka
:
Om Paul's Spirit-Christology:
it is not the spirit of the man Jesus of Nazareth that makes him jeg Christ, but that it is the Spiritual-Presence, God in him, that possesses and drives his individual spirit. This insight stands guard against a Jesus-theology which makes the man Jesus the object of Christian faith. This can be done in seemingly orthodox terms, as in Pietism, or in humanist terms, as in theological liberalism. Both distort or disregard the Christian message that it is Jesus as the Christ in whom the New Being has appeared. And they contradict Paul's Spirit-Christology, which emphasizes that "the Lord is the Spirit" and that we do not "know" him according to his historical existence (flesh) longer, but only as the Spirit who is alive and present. This saves Christianity from the danger of a heteronomous subjection to an individual. The Christ is Spirit and not law.
Svar
Citer
