Den kreative ekstatiske selvforglemmelse, betyder at være ude af sig selv (uden at have mistet sig selv) hvor noget andet Gud/Ånden/guddommelige (guddommelig inspiration fx) har grebet og opløftet en.
Det er klart, de ord bruger jeg bare ikke.
Oplevelsen hos mig er, at jeg ”pludseligt” er tilstede på en anden måde uden, at forholde mig til det med tanken.
Det er lidt som at være høj og bare være en tilstedeværende beskuer hvor alle sanser er åbne …
… men varer jo ofte kort, da tanken hurtigt ”kommer på banen” … og så er det jo hverdag igen.
##
Citat:
Det med Gud er ikke en flygtig størrelse der kun opleves i NU'et
OG
Citat:
Og Ånden Gud kan være over vi mennesker i længere tid og behøver ikke blot at være knyttet til en oplevelse i NU'et, som du påstår Tikka.
Oplevelsen findes kun i nuet, men det er klart, at tanken om gud kommer fra fortiden, ellers var der jo heller ingen grund til at forkynde.
Mennesket skal ha´ hørt - og siden erfaret – eller ha' et ønske om guds nærvær for at livet med gud i nu'et kan blive en virkelighed for den troende, og hvis nogen mener guds ånd påvirker dem, kan dette kun ske i nuet, som jo fornys konstant i hele ens levetid.
Her er bøn, som kun kan praktiseres i nuet, jo noget man netop opfordres til at gøre i sit inderste kammer – og noget der kan styrke forholdet til ens liv med gud.
Og vi læser jo i bibelen at Jesus gik afsides - så - man er altså alene med gud, men ånden kan godt påvirke et fællesskab så snart to er tilstede i Jesu navn, som der står skrevet.
Min mistanke her er imidlertid, at evigt liv er en illusion, som blot svækker nuets livskraft.
Du svarede:
Citat:
Hvad du forstår ved nu'ets livskraft, forstår jeg ikke. Ej heller at en illusion skulle kunne svække livskraften.
Min replik: Nu er det jo ikke en påstand, jeg fremsætter - blot en mistanke.
SVAR: Jo. Du fremsætter en mistanke som en påstand, og konkluderer, at det ”blot svækker nuets livskraft” som jo også er en påstand
Mistanken om illusion fik jeg ved at tænke over, at det er de færreste mennesker, der ønsker sig totalt udslettet - hvad jeg gætter er en af sandhederne i panteisme - og det påfaldende i, at vist samtlige religioner tilbyder "et liv efter døden".
Min næste tanke var, at når vi beroliges med "et liv efter døden", så bliver Nu'et vel mindre vigtigt, fordi der jo følger uendeligt mange efter.
SVAR: Thjoee, dog er det jo ikke lige meget hvordan man som kristen lever sit liv.
Paulus talte om, at han skulle holde ud til døden for at vinde sejrskransen, og som jeg læser skrifterne, kan du ikke ha' et godkendt forhold til gud, med mindre du elsker din næste.
En anden tanke om Nu'et er jo, at det er det eneste, der eksisterer. Fortiden eksisterer jo ikke mere, og fremtiden eksisterer endnu ikke.
SVAR: Tanken om nuet er kun mulig, hvis du har fortiden med i din rygsæk.
Du kan ikke tænke tanken om nuet, hvis ikke du i dit liv/bevidsthed har denne tanke med fra fortiden.
Angående Nu'ets livskraft, så mindes jeg en fortælling fra Århus-teologen K.E. Løgstrup om en mand der en kold vinterdag kom forbi en grusgrav og så, at et barn derude var ved at drukne. Manden sprang ud i det iskolde vand og reddede barnet - undgik faren for at de begge ville drukne. Efterfølgende spurgte en ham om, hvorfor han havde risikeret det, om han havde handlet i næstekærlighed. Manden svarede: Nej, det var fordi barnet var ved at drukne.
SVAR: Jo bare en anden måde at fortælle en historie som den barmhjertige samaritaner.
Det, manden gjorde her, var jo udenom al fornuft, følelse og moral, det var en spontan livsytring - Nu'ets kraft.
SVAR: Ej, han var jo en voksen mand, der vidste hvad det betød for barnet og dennes familie, en viden han har med fra fortiden – dette at barnet kunne død, men ok … er det så også nu'ets kraft hvis jeg tager en ske fra køkkenskuffen?
Når jeg nu efterfølgende tænker over dit spørgsmål, kan jeg da godt se, at jeg måske har overdrevet en modsætning mellem evigt liv og spontane livsytringer
Du nævner Nu'et igen og igen og du dogmatiserer om NU'et og det virker ikke overbevisende med alle de dogmatiske påstande du knytter til NU'et da NU'et er en menneskelig konstruktion og ikke som Virkeligheden er, hvilket moderne fysik også har bevist.
Disse dogmer her jeg finder mistænkelige:
1):
Oplevelsen findes kun i nuet
2);
hvis nogen mener guds ånd påvirker dem, kan dette kun ske i nuet
3):
Her er bøn, som kun kan praktiseres i nuet.
Jeg ville med Heidegger siger det stik modsatte. Bøn kan aldrig fungere i NU'et men kun når vi netop slipper vores menneskelige eller menneskeskabte idéer om et NU. Mennesket har tid og skal bevare sin tid = liv og i samme øjeblik et menneske var i NU'ET ville det være uden tid og dermed uden liv og dermed være død, stendød.
Så tiden er en go ting. Og vi skal huske den gode tid at have god tid, eller have god tid, den gode tid.
NU'et er noget der stammer fra deadline og akkordarbejde og at vi skal mødes et bestemt tidspunkt for fx at nå toget eller flyet. Men det stresser fordi det er en menneskeskabt klokke vi har sat op i et rum, rummet Danmark med samme tid. Heidegger har ret, mennesket er sig selv nærværende ved at være fraværende det vi kalder NU'et.
Og iøvrigt hvad folk mener med NU'et er uden tvivl noget forskelligt. Nogle mener det er at være bevidst sine fysiske omgivelser, de mennesker vi er sammen med eller blomsterne i parken.
Og dine dogmer om NU'et hvor har du dem fra.
Vi kan jo ikke bare sige de tre ting du siger om NU'et.
Der er ikke Nu'er men der er varen - og altid varen og så snart der ikke længere er så er vi døde. Og kunne vi tvinge et menneske ud i NU'et dør det i samme øjeblik det mistede forbindelsen til sin varen altså sin tid = liv.
Korrekt at en fodbold kamp kun varer to gange 45 minutter men vores liv varer til vi dør. Og så længe vi lever har vi varen, har vi tid, hvor fortiden og nutiden og fremtiden er i samhørighed vævet ind i hinanden og i samme øjeblik vi skubbede et menneske ud i NU'et var det død, og som ingen magter at sætte et blad på en nælde, er der ej heller nogen der kan føre et menneske tilbage fra NU'et og til varen hvor fortiden og nutiden fremtiden ikke er adskilte.
Tror vi alle ved at NU'et ikke eksisterer, fordi vi er i varen, vi har tid = liv.
Men new age har sagt vildt meget om NU'et og egentlig er der ingen der ved hvad folk taler om, og helt sikkert noget ganske forskelligt.
Men dogmer om NU'ET skal vi ikke lave. Også fordi vi alle ved at vi lever vi har varen vi har tid og rykker et andet menneske mig ud af min varen (tid liv) og over i NU'et ville jeg miste forbindelsen til min varen i samme øjeblik og være død (være uden tid = liv).
Det er mennesker der har opfundet ideen om klokketid og NU'et.
Vi kan ikke sige at mennesket kun kan være i NU'et, men at mennesket kun kan være i verden, det kan vi med god ret hævde.
NU'et er en konstruktion der skaber kunstig fortid og fremtid, men vi kan ikke adskille de tre.
Håber du har tid Tikka, at du har varen - at du holder lidt endnu - og glem NU'et da der aldrig er nogen der er sluppet levende fra det møde, ingen kan bagefter sætter os ind i vores varen.
Nogle siger at når de føler sig mest levende og i live så er de i NU'et. Men hvad snakker de om? Hvilket Nu? Ingen aner hvad folk mener. Er de så uden fortid og fremtid, i så fald de er det ser skidt ud for dem.
Vi mennesker er i vores liv og vi kan aldrig komme over i NU'et - men vi kan mødes et bestemt sted til et bestemt klokkeslæt. Og vi kan sige NU og så går tæppet op eller hvad det NU end er en markering på. Sålænge jeg er i min varen har jeg tid = liv.
Iøvrigt hvis jeg var i NU'et hvem skulle så rykke mig frem til næste Nu etc etc, pyha jeg ville komme på overarbejde, men heldigvis er jeg lykkelig befriet for at være i NU'et, for jeg er i min varen så længe jeg har tid = liv.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
