|
0
registrerede
811
gæster og
87
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#31347 - 05/01/2021 19:31
Panteisme
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hvad er panteisme?
For mig er det egentlig blot: Alt er Gud. Gud er Alt – og nok også mere end Alt.
Egentlig var det vist Hanskrist, der hæftede den betegnelse på mig, hvorefter jeg i Wikipedia så, at det betyder netop dette: Gud er Alt. Alt er Gud.
Jeg blev så klar over, at jeg længe har fornemmet noget i den retning - i hvert fald at alt er guddommeligt - ligesom den fornemmelse at altings væren er et mirakel – set i forhold til det absolutte intet.
Men idéen om panteisme er jo ikke ny, og ser man på, hvad Wikipedia fortæller herom – helt tilbage fra de oldgræske filosoffer – kan man hurtigt blive godt og grundigt forvirret. Men gå bare i gang, hvem der har lyst 
Min oplevelse er, at kosmos, universet – universerne – ER Gud, fordi Gud ER alt, men om Gud er endnu mere end dét, det er jeg uvidende om.
Det er derfor jeg siger, at jeg er agnostisk (uvidende) panteist.
Og når jeg sætter gåseøjne om ”teist”, er det fordi ordet "Gud" er så forslidt og af mennesker påklistret så mange egenskaber, som jeg tror er mislykket menneskeværk.
Dertil kommer at jeg opfatter det som frækt og uforskammet at bruge ordet Gud – lidt på linje med at gå ind på Amalienborg Slot til dronningen og bare sige Margrethe - bare endnu værre
DEN STORE DANSKE nævner en betydningsfuld person i panteismen fra 1600-tallet: Filosoffen Baruch de Spinoza.
”Baruch Spinozas identifikation af Gud med naturen, dvs. hans lære om Guds immanens i verden, betragtes som prototypen på panteisme.” (”pan” betyder jo altomfattende)
Også Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad omtaler Spinoza, som set med filosofihistoriker Carl Henrik Kochs øjne:
”For Spinoza selv er det guddommelige lig med naturen. Gud er universel og ikke en person, men Gud er også i mennesket, fordi mennesket er et naturprodukt."
Når jeg spørger mig selv, hvorfor jeg oplever panteisme som sandhed, kan jeg ikke svare, men jeg mindes tyste vandringer i en subtropisk mennesketom urskov på vej op til et lille mennesketomt kloster, hvor jeg mødte en Kristus Ikon, der lærte mig kærlighed. Og vandringerne lærte mig ærbødighed overfor urskovens harmoni – at forstyrre så lidt som muligt.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - harmoni og kærlighed  
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#31350 - 07/01/2021 00:15
Re: Panteisme
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Gerth.
Jeg ser, at mit forsøg på at forklare en ærbødighed, der gør det til en frækhed at bruge ordet: Gud er mislykkedes - i hvert fald i dine øjne - men jeg tror, du alligevel fik fat i, hvad jeg mener - og jeg kunne naturligvis ikke drømme om at ligestille Danmarks majestæt med Gud
Jeg har set, at der er alvorlig kritik af panteismen i Kristeligt Dagblad:
For sagen er jo, at hvis Gud er identisk med universet og alt, hvad der er deri, ja, så er Gud lige så meget til stede i alt dét, vi kalder ondt, som i dét, vi kalder godt.
For at konkludere: Panteismen er i sine grundlæggende antagelser og i alle sine mange forklædninger og fremtrædelsesformer, i Asien som på Bornholm, i absolut modstrid med den kristne tro og den kristne verdensforståelse; og der er grund til at advare mod at lade sig besnære af alle forsøg på at fremstille og sælge panteisme som den højeste og mest avancerede åndelighed.
Som evangelisten Johannes klart siger det: ”Tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud.”
Det giver mig mistanke om, at vi mennesker måske ikke helt har forstået Jesus, men måske i Jesus ordene har tildigtet os selv en højere værdi og position i verden, end vi faktisk har.
Det kan jo let være sket i de mange år, hvor det kristne budskab alene gik fra mund til mund - og det kan vel også være sket for Paulus i hans åbenbaring.
I hvert fald ser jeg for mig den mulighed, at vi - alt for mange - mennesker mere ydmygt og kærligt kunne forholde os til den guddommelige verden, vi selv er en del af.
Menneskelig ondskab ville så nok især være forårsaget af en mangel på inspiration til ydmyghed og kærlighed - en inspiration, der kunne genoprettes.
Og harmonien med den del af naturen, der ikke er os, ville så nok inspirere os til ikke at "forstyrre" for meget - f.eks. hverken med for meget CO2 fra overdreven ild, som planter og træer ikke kan nå at opsuge, eller forstyrrelse af økologiske sammenhænge, der frister diverse former for smitte til at angribe os - og meget andet
Ydmyghed - Kærlighed - Harmoni.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - harmoni og kærlighed
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#31355 - 08/01/2021 13:43
Re: Panteisme
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Gerth.
Jeg ser, at mit forsøg på at belyse ærbødighed overfor det guddommelige - med dronningen som eksempel - er mislykket, og jeg erkender, at det nok ikke er muligt at sammenligne ærbødighed overfor det største af alt med nogen anden ærbødighed
Angående miraklet - som jeg oplever det - at alt ER, og det endnu større: at alt er guddommeligt - så er det jo ikke noget, jeg vil missionere, det er blot som jeg oplever tilværelsen.
Alligevel mærker jeg en glæde ved, at du erklærer dig delvist enig
Når du skriver:
Tænk på ABC´s ord om bogen et kursus i mirakler, hvor alt er en illusion og dog alligevel en del af Guds bevidsthed. Jeg er intet og alt - Jeg er.
Det er jeg enig i - og det er jo godt i overensstemmelse med min opfattelse: at vi mennesker ikke er noget overordnet, men er på lige fod med alt andet levende
Når alt er guddommeligt, ser jeg, at jeg ikke behøver at vide mere, så ser jeg meningen med mit liv: ærbødighed, harmoni, kærlighed
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#31368 - 10/01/2021 13:53
Re: Panteisme
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Gerth.
Du skriver - om mig:
Desuden prædiker du ofte, at Jordens miljø er ligeså vigtig som alle folk og dronning Magrethe er dermed også kun et menneskeliv i verden?
Jeg er lidt ked af, at du bruger ordet: "prædiker" om mig, for jeg skriver blot, hvordan det hele ser ud for mig, og sætter det op ved siden af, hvad andre mener. Min hensigt med at skrive er primært at afklare mig selv - ikke at overbevise andre.
Det er så på den måde, jeg er nået til, at vi mennesker - efter min mening - fejlagtigt gør os selv større og vigtigere i den store sammenhæng, end vi i virkeligheden er.
Ganske vist har vi meget store tekniske kræfter. Dem har vi brugt alene til vores egen fordel, og resultatet er, at vi har raseret kloden, så andre arter uddør, tilsvinet atmosfæren, så vi nu er midt i en klimakrise med uoverskuelige konsekvenser, og dertil har vi rodet med eksotiske økosystemer, hvorved vi har åbnet for, at smitstoffer kan angribe os.
Udtrykket: "Naturen - det billige skidt" har jo faktisk været vores ledetråd lige siden industrialiseringen og dens rovdrift på naturens ressourcer startede - og faktisk også tidligere, da vi med jordbrug lavede natur om til et spisekammer.
Vi har kolossale kræfter - og vi har evnen til at tænke - men vi har glemt det sidste - og vi er blevet så mange af vores art her på kloden, at der ikke er plads nok til os.
Vi arbejder for at kunne forbruge langt mere, end vi behøver, og vi mener, at dét er lykken.
Vores evne til at opleve altings væren og til at søge harmoni har vi derimod forsømt, vil jeg mene.
Ganske vist er vore evner til at opfatte og opleve begrænsede - nok både af vores sanser og vores sind - men de evner vi trods alt har, dem bruger vi ikke.
Hvorfor? Fordi vi har ikke tid. Vi skal jo arbejde, for at tjene penge, så vi kan forbruge - mere end vi behøver.
Tænk hvis vi opgav forbrugsræset og gav os tid til at opleve virkeligheden - og til at finde vores rette plads i det globale økosystem - som for mig er guddommeligt.
Nå da - så fik du alligevel en "prædiken"
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
