Så vidt jeg kan se, er der intet, der tyder på at vi mennesker kan blive enige om en fælles Gud. Lige siden shamanismen for mindst 40.000 år siden var noget nær global, og man dér blot talte om "åndeverdenen", har det jo vrimlet med menneskelignende guder - fortrinsvis af hankøn - men dog også i matriarkater (f.eks. da kvinderne i Lilleasiens jæger/fiskersamfund fandt ud af at så og høste) kunne være af hunkøn.
Hvorfor guder skal ligne mennesker, er der sikkert mange forklaringer på, men for mig forekommer dette at være et primitivt menneske-centreret livssyn, hvor det eneste væsentlige, vi mennesker kan få øje på, er: os selv blinker
Hvis vi åbnede øjnene lidt, eksisterer der jo faktisk også andet her i verden end mennesker, og biologisk set er vi jo blot én art blandt mange andre på en planet i et solsystem i universet - som der måske endda er flere af.
Vi ved ikke, hvordan det er gået til, at verden er - og vi ved heller ikke hvad verden er.
De guder, der tros på, har vi jo ingen viden om.
Nu er det en falsk fremstilling af kristendommen og ja af det religiøse spirituelle Arne kommer med, men tidstypisk, typisk for vores tid der ikke forstår hvad SPIRITUALITET og ja det religiøse spirituelle dækker over.
Arne glemmer at der er tale om noget UNIVERSELT - ikke noget relativt, at nogen læser Bibelen og tror på "den Gud" de her møder - og andre tror så på noget andet ud fra andre religiøse tekster - MEN NEJ SÅDAN - PÅ SÅ BARNLIGT VIS KAN VI IKKE STILLE TINGENE OP eller DRØFTE SAGERNE MED HINANDEN - DE RELIGIØSE SPØRGSMÅL.
Vi må lytte noget mere til HansKrist eller Paulus hvorved vi kommer væk fra de barnlige betragtninger. Paulus siger at vi tænker som børn men at vi må fralægge os disse barnlige umodne forestillinger om det religiøse spirituelle.
Vigtigt at forstå er at det med Gud er noget UNIVERSELT og at der ikke findes forskellige Guder, sådan at nogen tror på deres Gud og atter andre har en hel anden Gud de tror på.
Monoteisme betyder ikke 1 Gud - men at det med Gud er noget UNIVERSELT.
Mennesket kan være Gudløs = Åndløs og Idéløs - MOTIV og BILLED'løs. Men Gud kan ikke være menneskeløs (Gud kan ikke være uden/udenfor mennesket (Gud kan ikke være uden idé'en eller MOTIVET - BILLEDET af mennesket)) - da mennesket og det menneskelige er i GUD - også det der er den kristne sandhed - nemlig GUDS KÆRLIGHED KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus. KRISTUS er mennesket og det sandt menneskelige i GUD. Hvad dette sandt menneskelige eller UNIVERSELT menneskelige i GUD er, dækker over, går hos Paulus under begrebet KRISTUS HEMMELIGHEDEN - som vi nu gennem GUDS ÅND vil blive ÅBENBARET hvad dækker over:
Citat:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud ÅBENBARET for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
-0-0-0-0-
PS:
Hvis vi dyrker naturen som Gud (guddommeligt) kommer mennesker i krig med hinanden - omkring hvordan pokker det lige skal forstås. Og mennesker kommer til at mangle KÆRLIGHED.
Mennesket har brug for GUDS KÆRLIGHED KRISTUS - brug for frelse og forløsning og HELBREDELSE - brug for GUDS RIGET i deres liv mens de lever og ikke kun som en spekulativ størrelse der enten træder i kraft når mennesker dør eller når KRISTUS kommer tilbage, da KRISTUS netop altid er her - aldrig kan være borte fra os - dog kan vi vende ryggen til KRISTUS - afvise KRISTUS - men det svider til egen røv i sidste ende ikke at ville have med Gud at gøre i vores liv - altså i KRISTUS.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Hej Hanskrist. Jeg har min oplevelse af livet, verden og det guddommelige - en oplevelse, jeg ikke hverken kan eller vil fornægte. Andre oplever eller tror noget andet - og det respekterer jeg.
Men når du forsøger at "gøre dig klog på", hvad jeg oplever, så kan jeg ikke følge dig i:
Citat:
Hvis vi dyrker naturen som Gud (guddommeligt) kommer mennesker i krig med hinanden - omkring hvordan pokker det lige skal forstås. Og mennesker kommer til at mangle KÆRLIGHED.
Min oplevelse af guddommelighed i alt fører mig bestemt ikke til aggression - tværtimod den fører mig til medfølelse og kærlighed til alt - også til vi mennesker, som den del af naturen, jeg oplever, vi er.
Når f.eks. Adolf Hitler i sin tid gik videre end til sin nationale socialisme og til massemord, så tænke jeg på, hvad det var, der bragte ham på afveje - med så megen lidelse, død elendighed til følge.
Men dét at "komme på afveje" - at noget kommer ud af balance - det er jo en del af det værende - ikke blot blandt mennesker, men overalt i naturen - i kosmos.
At det guddommelige også er sådan, det forsøger jeg ikke at forstå ("Fidusen" Satan køber jeg ikke). I det hele taget drister jeg mig ikke til at forsøge at forstå det guddommelige - det, føler jeg, er ikke min opgave i tilværelsen.
Jeg tror/fornemmer, at opgaven for mig som menneske er at bruge de evner, jeg er blevet tildelt, i den altomfattende kærlighed, som oplevelsen af det guddommelige i alt til stadighed giver mig.
Du har ofte gentaget et citat fra Paulus:
Citat:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud ÅBENBARET for os ved Ånden.
Jeg er jo klar over, at dette er centralt for dig - og det respekterer jeg, men så store og flotte ord - der i øvrigt udelukker resten af naturen - de passer ikke sammen med min oplevelse af det guddommelige .
Og fred være med "de åbenbarede" - så længe de ikke er aggressive - men så heller ikke længere.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hvis du havde læst Vandrer mod Lyset, så ville du vide, at Gud indeholder lige meget han (viljeaspektet) som hun (tankeaspektet), eller det mandlige og kvindelige, i sit væsen. Men det er viljen som føre tingene ud i livet. Måske skulle du tage dig en snak med CPO om resten Mon jeg er blevet alvidende Hvem ved
Tilføjelse: Egentlig undrer det mig, at de som tror, at verden er skabt af Gud, ikke opfatter skaberværket som guddommeligt. Er det mon fordi, det reducerer mennesket ned på niveau med alt andet skabt.
Og for de, som tror, at kosmos ikke er skabt, men er evigt, er der vel heller ikke nogen anledning til at hæve mennesket op til en position mellem Gud og verden.
Det øger min mistanke om, at vi mennesker har en tilbøjelighed til kun at kunne få øje på os selv
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hvis du havde læst Vandrer mod Lyset, så ville du vide, at Gud indeholder lige meget han (viljeaspektet) som hun (tankeaspektet), eller det mandlige og kvindelige, i sit væsen.
Mit svar: Påstande om at vide noget om Gud, har jeg ingen tillid til - jeg opfatter det som storhedsvanvid. I øvrigt tror jeg ikke på, at det guddommelige kan reduceres ned til noget "han" og "hun". At nogle mener noget sådant, det er jo deres sag, men jeg er helt bestemt ikke med!
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Svar
Citer
Mon jeg er blevet alvidende 
Hvem ved 
