Udbredelsen af kristendommenTro, håb og kærlighed og den eftertragtede Helligånd er klart ingredienser, der taler til mange.
*
Jeg vil tro, at udbredelsen af kristendommen først og fremmest udspringer af påbuddet i missionsbefalingen – gå ud og gør disciple - og så troen på den frigivne hellige ånd på pinsedagen, men også de enkelte menigheders fællesskab ikke at glemme, hvor det siges ånden er tilstede, når der er minimum 2 forsamlet i Jesu navn, hvor vi skal huske der er tale om frelseren fra synd og død - og om håbet om en ny og bedre verden.
hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/18Man skal ikke ta fejl af troen på Helligåndens drivkraft - og som en motivation til og oplevelsen af guds nærhed i sit liv. Blot er den som gud selv svær at bevise … med mindre man ser efter og godtager det som bibelen kalder åndens frugt … og - man har en forestilling - overbevisning om hvad der er guds vilje ...
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/gal/5Også troen på Helligånden gjorde, Paulus blev anerkendt som en bror af troen trods sin tilligere fremfærd mod de kristne.
… Men - når vi taler om udbredelsen af kristendommen, skal vi nok også se på romerrigets indførelse af religionen som statsreligion.
https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/kristendommen-bliver-statsreligion At Konstantin frigav kristendommen udsprang således både af personlig religiøs overbevisning og politisk snilde.
Konstantins efterfølgere fortsatte denne religionspolitik, og da der stadigvæk var religionsfrihed i Romerriget fortsatte mange med at dyrke de romerske guder. Imidlertid blev tilhængerne af de romerske guder en trussel for staten, fordi de skabte uro i befolkningen, så i 391 forbød kejser Theodosius (378-95) dyrkelse af de hedenske guder. Tre år efter gjorde han kristendommen til Det Romerske Imperiums eneste tilladte religion.
Så Paulus, der benyttede sig af den hellig ånd som vejleder og som garant for sin omvendelse er i mine øjne ”en dråbe i havet” - selv om han antages for den som har forårsaget kristendommens tidlige udbredelse
… men -
… man kan ikke stille meget op mod troen på Helligånden …
… og så er der jo det med forfølgelsen, at når man forfølges på grund af Jesu navn er man på guds vej …
og - der er jo det med forfølgelse, at det automatisk tilmed styrker fællesskabet i gruppen.
I det hele taget er det kun når mennesket er svagt, at gud kan vise sin styrke gennem det, og her menneskets ægthed i forhold til kærligheden ”vejes”
At sige gud er alt og i alt er vrøvl, for gud forstås som ånd/en ånd som man gennem bøn kan henvende sig til - og ånden derfra arbejder kun til guds ære.
Udover, panteismen ikke giver håb, er den efter min mening noget vrøvl når man mener, gud er i min pc og man bruger argument fra Thomas evangeliet, hvor der siges:
Løft en sten, og I vil finde mig der. Thomas evangeliet der tilmed ikke er med i den autoriserede bibel
77. Jesus sagde: Jeg er det lys, som er over dem alle. Det er mig, som er det hele. Fra mig opstod det hele, og til mig strakte det hele sig. Split et stykke træ, og jeg er der. Løft en sten, og I vil finde mig der.
Det er ikke uden grund: ” …
tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” taler til menneskets hjerter,
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_kor/13- og Paulus var bestemt en der havde ordet i sin magt og brugte det til egen fordel og til at retlede menighederne, men han var knap så god til at citere korrekt fra skrifterne, selv om GT jo var oversat til græsk på Paulus tid.
Underligt han som jøde, hebræer og oplært skriftklog farisæer, citerede fra den græske oversættelse af de hebræiske skrifter - det vi kalder GT - men - måske han ikke kunne hebræisk. Troede jeg bare de skriftkloge beherskede, også som diaspora jøde.
***
Svar
Citer
