Tikka:
Det at kunne tilgive er temmelig vigtigt for ens gudsforhold, men også vigtigt for en selv.
Faktisk kan man blive syg, hvis ikke man kan tilgive
Korrekt nok er at kunne tilgive sig selv vigtigt. Nogle gange også andre hvis de angre deres fejl, men ligesom svært at tilgive ondskab og forbrydelser (eller nogen der har en skjult mindre pæn dagsorden, fx at fremme ateisme ved at karikere og latterliggøre og fremstille kristendommen falsk (jeg har ikke noget imod ateister der magter en gedigen dyb religionskritik men jeg har til gode i vor tid at møde en sådan og Simon og de andre ateister i Danmark har ikke været i nærheden)).
Mht dig og tilgivelse - hvis jeg der føler der er noget, hvilket efter hvad jeg skrev man skulle tro jeg mener der er, så har jeg tilgivet dig (igen om der er noget (men det stod i forrige indlæg hvad det er jeg har så svært ved at tilgive dig)) tilgivet dig så jeg ikke tar det med mig i mit liv - det er kun når jeg og vi, du nok også, tar vores debat aktivitet forfængelig at jeg bliver stejl og stødt over visse ting. Fx at du ikke klart redegør for at din måde at skrive om hvordan kristendommen er og skal forstås (bibelfundamentalistisk) det betragter du som hjernespind (og her morer du dig sammen med Simon og andre ateister at fremstille kristendommen latterligt falsk/sygt og karikeret) selv vil du ikke vide af det og din egen position er at du er "new age NU religiøs flipper" (undskyld mig men jeg mener det mindre slemt end jeg der beskrev det).
Så det er kun her når jeg debatterer og tar tingene forfængeligt at jeg har svært ved at tilgive dig. Også fordi at dersom du er RM har du ødelagt et venskab, vores venskab, ved at svigte.
-0-0-0-0-0-
Tikka:
Jeg blev ikke kristen i skolen, men min indre missionske lærer, troede på det han sagde, og han troede bibelens ord var sandhed.
Hvorfor underkaster du dig en Indremissionsk lærer????
Var du ikke voksen og selvstændig på det tidspunkt?
Hvad er der med dig og "submission" underkastelse?
Har du noget der, et punkt at arbejde på. Som rødstrømpe eller ihvertfald kvinde sags forkæmper og kvinde frigørelse aktivist eller sympatisør er det ikke flovt at du på dit køns vegne skal være eksempel på noget masochisme submission noget. Ville fundamentalistisk islam være noget for dig hvis du ikke får løst din trang til underkastelse, trang til rammer og stærk tradition.
I kristendommen eller hos Paulus er det vel overgivelse og hengivelse og brændende iver mere end der overhovedet kan være tale om underkastelse og blind tros lydighed. Også fordi Paulus der er Åndens Apostel og Tænkningens Skytshelgen nægter at nogen BOG (eller færdigafsluttet lære) kan være lig med TROEN som for ham er begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - der ikke ophører med at være VIRKELIGHED bare fordi Jesus dør.
Den der indremissionske lærer, var han præst, forstået som med en universitets teologisk uddannelse bag sig? Og virker han stadig i dag (om det er en han).
Og ja hvad er dit forhold til vedkommende idag, eller holdning?
Hvis du kan lide manden er det måske derfor du så ofte skriver indlæg hvor om der var nogen udefra der læste med de ville have svært ved at kunne identificere at du ikke er glødende bibelfundamentalist selv på samme måde som du fremstiller kristendommen at være. Ja en forklaring kunne være at du stadig respektere og holder af ham du kalder din Indremissionske lærer.
Hvad med dine forældre, har de rødder i kristendommen, er de kristne, aktive praktiserende kristne, måske med et Kirke tilhørsforhold og engagement.
Hvis i så fald noget gør sig gældende som jeg ovenfor spør ind til, hvor meget ligner de så din Indremissionske lærer?
Nogle gange har jeg nogle underlige mærkelige anelser om at jeg burde vide hvem du er, at jeg kender dig fra også andre sammenhænge end lige det at vi skriver på trosfrihed begge og her er blevet bekendt med hinanden.
Dette passer også med at du har givet mig nogle skudsmål fra tid til anden jeg ikke kunne få til at stemme. Som om du kendte mig fra andre sammenhænge end trosfrihed men der bare ikke brød dig om mig eller havde respekt og meget til overs for mig. Og så til andre tider virker det til at du alligevel vurderer mig med en vis respekt, når du påstår at trosfrihed kun er mig (fx at Simon og Arne og de andre slet ikke eksisterer, for der er kun mig eller os to, når du regner dig selv med).
Nogle gange er jeg ret overbevist om at du skylder mig en forklaring, er det ikke korrekt???
Du kan jo skrive til mig i PB som en personlig besked hvis du ikke synes det kommer de andre ved hvilken forklaring du skylder mig.
Og lad nu være med at sige du ikke skylder mig en forklaring hvis du nu gør det. Giv mig så bare den forklaring så den indefrosne energi kan blive frigjort og vi to forløst.
Svar
Citer
