Jeg har også lige hørt Brinkmann's briks udsendelse om Ånd og her afslører han at han arbejder med det religiøse, hvilket han havde afsløret for mig i en ordveksling.
Jeg slog udsendelsen op på min Facebook væg, som status opdatering og skrev følgende tekst dertil:
Interessant Brinkmanns briks udsendelse om begrebet eller størrelsen Ånd
Jeg er dog ikke enig med Hans Jørgen og Sørine i at Casper Christensen var åndløs før sin "omvendelse" eller dåb, liv med Gud. Tværtimod vil jeg sige.
Ånd vid intelligens begavelse og spirit (godt humør) lyser jo ud af Casper hvilket vi ikke ligefrem kan sige om Sørine. Paulus fx ville være noget mere bekymret for Sørine end Casper's gudsliv, entusiasme og begejstring, kreative ekstatiske begejstring. Sørine er lidt for selvretfærdig og fanatisk til en Paulus og Casper ville have nemmere ved at følge med i de paulinske urkristne meningheder såvidt humør gejst, begejstring og entusiasme og forklaret ansigt og karisma. Paulus ville kunne se at Casper har Guds Ånd over sig mens han ville være noget mere usikker på om dette var tilfældet med Sørine. Nå det er en længere historie som jeg ikke her vil gå i dybden med. Kun lige kort nævne at der hvor Ånden er, råder, der er og råder friheden (spontanitet) også.
Hvordan de to kloge hoveder kunne tale om Ånd uden overhovedet at komme ind på "Ecstacy" (1)* er tegn på at de har en flad (intellektuel fornuftig fortænkt) forståelse af det med Ånd og Ånden, de åndelige religiøse forhold. Nemlig mangler åbenbaringsdimensionen i deres betragtninger over Ånd. Hvorfor det er svært at skelne hvad de siger om Ånd fra sind og fornuft, ja den religiøse åbenbaringsdimension nævnes ikke med et ord, som der ikke skelnes mellem menneskets ånd (fornuft) og Guds Ånd (ekstatisk fornuft). (2)*
(1)*:
Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction (3)* --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.
(2)*:
hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. 1 Kor 2
(3)*:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
"there is no loss of self but an enriching of it"
De der er fortrolige med mine skriverier vil jo virkelig være klædt på til at kunne få rigtig meget ud af den Brinkmann's briks udsendelse om Ånd, ja de vil endda kunne have en større tværvidenskabelig forståelse de åndelige forhold, og forstå hvor vigtigt det er at kunne skelne mellem menneskets ånd og Guds Ånd.
-0-0-0-0-0-
Arne det stakkels menneske gemt væk i verdens væren, der aldrig med et ord har nævnt noget om det åndelige og endda har benægtet og ringeagtet dets eksistens, han må godt nok når vi tar debatten med mig idag og lytningen til Brinkmann's briks ha lagt øren til rigtig meget nyt stof til eftertanke.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
