Jeg mener som tidligere skrevet, at sætningen
Gud er Alt og Alt er Gud er noget vrøvl.
At udvide denne sætning med:
og mere skaber en vist usikkerhed om ordet alt, for hvad mere kan der være end alt.
At man ikke kender alt, betyder jo ikke det ikke eksisterer.
Hvis ikke denne skaberkraft skaber ud af intet, hvordan anvender den da sin skaberkraft? Er der andre muligheder?
Man kan intet skabe ud af intet, men man kan skabe med det man har … hvordan skaberkraften virker kan jeg ikke forklare, men eksistere den må den være evig, skabende og livs opretholdende.
Altså - den er en livgivende skaberkraft, der altid har været tilstede.
Der kommer ikke skabt liv af intet!
Når/hvis denne kraft altid har været tilstede i rummet, før det vi kalder det skabte - har denne kraft været hvilende indtil den har manifesteret sig i - og i samspil med rummet … for tomrummet var jo tilstede der hvor kraften/gud var/er, ikke sandt?
Hvad, hvornår, hvordan denne kraft er blevet igangsat ved jeg ikke, dog ved vi, at store kræfter/information kan lagres på
meget lidt plads …
… men - jeg forestiller mig - en opvågning/eksplosion/udvidelse – en kraft der ikke kunne/kan ses … andet end virkningerne af den, og som der er visse regler/naturlove for …
… måske rummet har påvirket den indkapslede kraft (?)
At verdensaltet er underlagt denne kraft betyder ikke, mennesket ikke har en fri vilje.
Den frie vilje er kun fri i forhold til de til en hver tid mulige valgmuligheder.
Altså … mennesket må til en vis grad underlægge sig kraften/gud da vi ældes og dør, men den frie vilje er tilstede i forhold til menneskets mulige valg ... herunder troen på og tilbedelse af gud.
...