3
registrerede Hanskrist, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
819
gæster og
100
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#30990 - 14/11/2020 12:57
Re: Lyset - et forum for spirituelle mennesker...
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7547
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Jan. Du spørger:
Hvordan forstår du evangeliernes fremkomst? Hvorfor satte de sig ned og skrev dem? Kan der være andre grunde end erindringstab? Mit svar: Jeg bilder mig ikke ind at have bare rimeligt sikker viden herom, men synes at Kristendom.dk (klik på det, og du får hjemmesiden) har en forklaring, der lyder troværdig:
Det Nye Testamente - evangelierne Det Nye Testamente består af 27 skrifter af forskellige litterære genrer. Den første hovedgrupper er de fire evangelier, der fortæller om Jesu liv, hans forkyndelse, død og opstandelse. De fire evangelier er opkaldt efter de formodede forfattere og hedder: Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangeliet. De tre første kaldes også de synoptiske evangelier, fordi de kan ses sammen (synopse), det vil sige de følger i store træk hinanden i fremstillingen af Jesu forkyndelse og livsskæbne.Markusevangeliet regnes for at være det ældste af de tre, idet næsten alt, hvad Markus skriver, er indeholdt i Matthæus- og Lukasevangeliet. Johannesevangeliet afviger fra de andre tre ved en helt anderledes disposition af stoffet og i øvrigt ved at bruge andre begreber og en anden sproglig stil. Evangelierne er først skrevet mellem år 70 og 100 e. Kr. Det vil sige, at der forud for evangelierne er gået en mundtlig overlevering af fortællingerne om Jesus inden den skriftlige udformning. Det kan naturligvis undre os, at man først 40 år efter Jesu død og opstandelse nedskriver beretninger om ham. Forklaringen kan være, at de første generationer af kristne levede i forventning om Jesu nære genkomst. Denne forventning opgives, da Jerusalem i år 70 bliver ødelagt af den romerske besættelsesmagt. Begivenheden gør, at de kristne menigheder begynder at nedskrive, hvad man havde overleveret om Jesus. "Mundtlige overleveringer" har jo uden tvivl været almindelige på den tid, hvor kun få kunne læse og skrive - og i den ortodokse kristendom har dette stadig en høj prioritet side om side med Bibelen - mester til elev i ubrudt linje - og dertil kommer skuffelsen over, at Jesus ikke kommer tilbage samt romernes ødelæggelse af Jerusalem.
Så forklaringen her på, at man på denne tid vil fastholde de mundtlige overleveringer vha. skriftsproget, forekommer mig troværdig.
At Paulus i høj grad benyttede skriftsproget skyldtes jo ikke sikring af mundtlige overleveringer, men derimod konsekvenser af hans dramatiske "omvendelse" "på vejen til Damaskus".
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - harmoni og kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|