Hej Jan
Men hvordan forholder de sig til Adam og Eva? Jeg er jo vant til at tænke, at "mennesket" blev skabt af nogle faldne engle (for ca. 5 millioner år siden), og at Gud efterfølgende (på en bøn fra nogle af de faldne engle) knyttede en gnist af sit eget væsen til dem - altså til de faldne engles skabninger. De faldne engle skabte desuden ikke bare to "mennesker".
Der er forskellige ideer om Adam og Eva.
De to første mennesker?
Nej. Ifølge evolutionen var der ikke to første mennesker, men en population på flere tusinde. Ifølge Bibelen selv ser vi faktisk også, at Adam og Eva ikke er alles forfædre, tænk fx på Kains kone i 1. Mos. 4.
Jeg tror på videnskaben. Homo Sapiens opstod for ca. 200.000 år siden og var da allerede flere tusinde.
Var Adam og Eva et par eller en gruppe af de første mennesker for 200.000 år siden?
Var Adam og Eva et par eller en gruppe af proto Israel for 6000 år siden?
Er Adam og Eva arketypiske figurer, som repræsenterer vores alle sammens eksistentielle betingelser?
Jeg hælder til det sidste. Nogle kombinerer noget af det ovenstående.
Der er ingen af de seriøse lærde, som jeg studerer, som vil påstå, at de to skabelsesberetninger skal forstås bogstaveligt. Ingen. Og tak for det!
Men jeg tror så ganske afgjort, at det var Guds vilje at skabe menneskene. Skabe mennesket i Sit billede for at dele skabelsen med os og give os den vigtige rolle at stråle Hans væsen ind i verden og få den til at blomstre og blive et vidunderligt sted.
Videnskab og kristendom. Måske vil følgende interessere dig:
https://biologos.org/Hvor langt er du nået i læsningen?
Lad os fortsætte i dit tempo.
Når vi er færdige med Matthæus-evangeliet, vil jeg vise dig nogle flere videoer, før vi går videre.
Er du stadig frisk og ved godt mod?
Kh Thomas