Jeg er meget mindre sikker på hvem der rakker hvem ned og det tror jeg også du skulle være
Du stiller spørgsmålet hvordan du dog skulle kunne komme til at opleve Guds Ånd - Guds Livgivende Ånd
Først må du ihvertfald ingen dogmer ha imod følgende:
Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Alle dine forudfattede meninger om at mennesker ingen muligheder har for at erfare hvad Jesus og Paulus lærte os og som alle mange millioner af kristne mennesker igennem nu to tusinde år har levet og erfaret som det mest naturlige af alt.
Forudsætningen for at komme i proces med Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd er ihvertfald at man opgiver alle sine forudfattede meninger om at dette er en umulighed.
Måske er det noget af det mest smukke og uproblematiske ligetil i vores liv man bare skal se at få gang i, få op at køre.
Når man beder er det Ånden der beder i os. Du vil kunne slappe af og modtage hvad Ånden har til dig af utallige velsignelser.
Det vigtigste er at kunne skelne mellem menneskets ånd og Guds Ånd - hvilket ikke er så svært hvis man er flittig bruger af sin egen menneskelige ånd, jo mere man bruger sin egen menneskelige forstand, ånd, jo nemmere bliver det at afgøre hvad der er Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd.
Jo mere et menneske fysisk anstrenger sig jo mere vil det opdage at der er noget iboende der ikke er mennesket selv der gør os friske igen, og det samme med vores egne åndelige anstrengelser når vi udmattes her vil vi opdage at Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd træder til og gi'r os af sin Livgivende Ånd så vi kan igen.
Menneskes ånd og Guds Ånd er gensidige afhængige hinanden, ingen har bedre demonstreret dette end Jesus, det var sådan han levede sit liv. Ham og faderen - ham og faderen - ham og faderen - ham og faderen - ham og faderen - i en evig ongoing kommunikation.
Vi mennesker står i samme vertikale ego-self kommunikation, bønsforhold og ånds/Ånds forhold. Jung taler om at bevidstheden vores skal være i proces med det ubevidste, og Viktor Frankl påpeger at også jeg forhold er ubevidste, ikke kun "det" og/eller id forhold er ubevidste.
Når vi slipper vores egen ånd tager Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd over. Og så ransager Guds Ånd for os hvad der bor i Gud og hvad Gud har til os. Store åbenbaringer venter os.
Søvn og drømmelivet fungerer efter de samme principper.
Det hele er ligetil og jo mere man bruger sin egen ånd jo tydeligere bliver det hvad der er Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd.
Nå men bøn bøn bøn bøn bøn bøn bøn bøn bøn Arne - bøn som Jesus praktiserede det til Gud sin himmelske far. Hvis der ikke er Gud i vores liv er der heller ikke Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd i vores liv. Så det forudsætter Gud. Gud er en forudsætning Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd. Og igen Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd vidner om Gud.
Intet er tættere på os og mere naturligt. Kun barnagtige forestillinger om Gud og det åndelige kan forhindre mennesker i at få del heri. Så drop barnagtighederne om Gud, tænk som en voksen mand om tingene, og bland det ikke sammen med astrofysiske komplicerede videnskabelige forklaringer, dette har intet at gøre med Gud. Gud er menneskets Gud. Mennesket og Gud og Gud og mennesket kan ikke adskilles. Før mennesket ingen Gud og før Gud ingen mennesker. De to er født og opstået nøjagtig samtidige. Gud og mennesket betinger hinanden, er hinandens forudsætning.
Nå men se at få begyndt!! Du ved bedst selv, giv blot Gud en chance gennem at du dropper dine dogmatiske forudfattede meninger om at Gud og mennesket ikke er som Jesus demonstrerede det for os. Det er sådan. Vi har Gud i vores liv nøjagtig som Jesus havde det. Der er intet i vores ånd der ikke vidner herom. Som du overgiver, hengiver, dig selv til søvnen eller en kvinde på samme måde skal du overgive, hengive, din ånd til Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd.