1
registreret
(1 usynlig),
407
gæster og
125
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#30247 - 19/06/2020 09:30
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
Hurra for regn og pytter at hoppe i og de lidt køligere temperaturer at ånde i ... :))
Gulvene siger: Hej fødder. Vi går og hedder noget: Kontrapunkt, bristepunkt, smeltepunkt. Tiden afvikler sit program, den løber, den går, den står stille: Kroppen falder fremad i sit ettal, for alting er skrånende, alting er blind tillid til gulve, tillid til dig, jeg går tilbage, skridt for skridt, jeg sidder på toilettet i min farmors badeværelse, et gulv af gule, brune og blå rektangulære kakler, en måde at falde i staver på, aflange staver af kakkelmateriale, og der på toilettet i tankerne skære kaklerne fri og lægge dem tilbage i gulvet, i nye mønstre, langt mere tilfredsstillende mønstre, i begyndelsen var mønsteret, den gule, brune og blå følelse mod fodsålerne, tilfældige formuleringer, tilløb til figuration, her og der spor af en blomst med kronblade, et ansigt, en kakerlak, en kniv eller en skruetrækker ville kunne det, brække dem løs, kaklerne, men det er umuligt, fødderne må acceptere alle slags gulve, alle gangbare overflader. Vi leder efter steder at gå ud fra. Gulvet er et udgangspunkt. Stedet er den gåendes faste bopæl. Fornemmelsen for sted. Dette sted: Vi. Vi lukker luften ud af stedet, som af et badedyr, og bærer det med os.
***
Klar? Hvert ord er et andet ord. Hvert sprog et andet sprog. Fra nu af hedder ansigt „sne“. Man er ven med sine tæer. En sætning der er til at tage og føle på. Et føl? Mine hvide heste. Som barn spillede jeg mundharpe og red ofte ind i solnedgange. Jeg red. Undskyld: Jeg hed Lucky Luke. Ordenes blegansigter vender sig mellem birkestammer. Ansigt burde hedde ansigt. Skridt for skridt. Så og så mange skridt. Apostlenes heste.
***
Tag et skridt og et til. HÃ¥b pÃ¥ at det stride græs alligevel gir dig fodfæste. Fortsæt den vej, hvor de dybeste stød af lykke kommer fra. Hvor de digte, som ikke er skrevet endnu, strækker deres varme undersøgende fingre ud i det hvide.Â
Morten SøndergaardÂ
Med glade sommerdryp på vejen RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (19/06/2020 09:31)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#30250 - 19/06/2020 15:38
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Ja lummerheden er og har altid været uudholdelig, ikke for børn der hopper i og ud af bassinet, men for børn u/alder der stamper pytter op, for bare at mærke de små dryp på kinden - o du dryppende byge, vis os nåde, du store dryppert!, må det vel hedde her mellem jer så guddommeligt trængende..;)
Synes nu altid det regnede om natten da jeg var barn; det lyder da meget godt. Nu er regnen så blevet ældre, har skubbet sig lidt, og daler således tidligt morgen, som nu i dag, hvor Thor bragede løs i al sin vælde og fik små hobitagtige krølhoveder fra fjerene og ud i haven, hvor man så stod under bygen med kaffen på sned, efter nattebadet i puden. Hvilken fornyelse, hvilken fødsel, ja jeg sir dig, det var et helt andet menneske der satte kaffe over - nemlig, she who must be obeyed...
Godt at se også landets vandkoner trives under under de våde byger, at de kan få for meget af al denne Ra-Ra-Raaa, der høres rundtom. Jeg selv ka' gå helt i skrå, når jeg ser dullerne med ballerne ligge dér under den ægyptiske glød, for da vi alle jo ved hvor hurtigt de blir bagetter, undrer man sig jo over at de overhovedet ka' sitte på'em, altså, bagetter.
Nå, ik' mer pjat. Fortsat god sommer med næsen i sky, måtte dråberne dryppe lifligt på'en, altså tuden, og må alle havens små beboere m/u huset på ryggen føle sig hensat til et liv i Utopia. Eller sagt på Samuel Beckettsk:
nothing blest, oh sweet blest all.
or
head on hands hold me unclasp hold me.
mvh & fornøjsens dag..;) Simon P.s.: Da du nu alligevel ikke forlade skuden, men sikkert har lysten, ku' du jo smutte en tur med føromtalte Ole Thomsen i de romerske bassiner, med hans Veje til Rom - hvor du passende ku' undre dig over, hvad denne Peter igrunden bestiller, deroppe hvor Trajan engang tronede (en af de gode kejsere).
Redigeret af Simon (19/06/2020 15:53)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#30258 - 22/06/2020 00:53
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
|
Hej Simon og RoseMarie Hvad får i ud af dette korte digt: Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder. I må iøvrigt meget gerne deltage i samtalerne omkring bålet https://www.youtube.com/watch?v=b98ZnlY18DEMåske I også bare er børn Your friend forever Jan
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|