Du har mange idéer og forslag, men jeg må indrømme, at ingen af dem rigtig begejstrer mig.
Tag f.eks. dit vegetarforslag, som naturligvis er sympatisk, men som ikke ændrer ved, at vi - homo sapiens - lever af at æde andre levende væsener. Gjorde vi det ikke, ville vi uddø, og om det er andre dyr, eller det er planter, vi æder - levende væsener er det jo fortsat.
Dét, jeg søger, er harmonisk kærlighed til verdens væren.
Dét påvirkes noget af, hvad vi æder - nå ja vi kalder det jo spiser - som om det gjorde en forskel -, men det påvirkes rigtig meget af, hvordan vi iøvrigt opfører os.
Der er vores antal. Vi er alt for mange.
Der er vores rovdrift mod naturen. Agerbrug - endda yderligere udvidet med agerbrug til husdyr.
Der er vores affald - både på jorden og i luften.

Så hvad kan vi gøre?
Færre børn.
Færre husdyr.
Mindre affald.
Alt andet er barbarisk.
Dertil kommer så, at vi mennesker hjælper hinanden til at godt liv.

Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel.
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.

< 14 > ØKONOMI. Kød er føden for de få - på bekostning af de mange. For at kunne fremstille kød, bruges store mængder korn til affodring af kreaturer, som i stedet kunne have været anvendt til menneskeføde. Ifølge oplysninger, som er indsamlet af the United States Department of Agriculture (fremover benævnt USDA), bruges over 90% af al korn produceret i USA til affodring af dyr, som f.eks. køer, grise, får og høns - dyr som i sin tur ender på middagsbordet.

< 15 > Fremgangsmåden med at bruge korn som dyrefoder er under alle omstændigheder et voldsomt spild af ressourcer. Tal fra USDA viser, at for hver gang man bruger 16 pund korn til opfodring af kvæg, får man t pund kød ud af det.

< 16 > I bogen Diet for a small planet beder forfatteren Frances Moore Lapp sine læsere forestille sig, at sidde ved et middagsbord med en 250 grams steg foran sig: "Forestil Dem derefter bordet omkranset af 45-50 mennesker, hver med en tom skål foran sig. For stegens produktionspris ville alle disse tomme skåle kunne fyldes til randen med en velsmagende og livgivende grødret."

< 17 > De rige lande spilder ikke alene sit eget korn på kvægopdræt, de importerer også proteinrigt plantefoder fra mange af de fattige lande. En af autoriteterne indenfor emnet om fødevarefordelingen i verden, dr. Georg Borgstrom, anslår at 1/3 af Afrikas jordnøddehøst (jordnødder har samme proteinindhold som kød) ender i maven på kvæg og fjerkræ i Vesteuropa.

< 18 > Et menneske i Ulandene spiser i gennemsnit ca. 180 kg. korn om året - fortrinsvis ved at spise det direkte. I stærk modsætning hertil spiser en europæer eller amerikaner sig iflg. WHO-eksperten Lester Brown igennem ca. 900 kg. på årsbasis - efter først at have fodret sine dyr med omkring 90% af kornet. Iflg. Brown bruger den gennemsnitlige europæiske og amerikanske kødspiser fem gange så mange føderessourcer som den gennemsnitlige colombianer, inder eller nigerianer.

< 19 > Kendsgerninger som disse har foranlediget fødeeksperter til at understrege, at verdens sultproblemer er kunstige - selvskabte plager. Der produceres mad nok til at alle kan blive mætte. Problemet er, at maden befinder sig de forkerte steder. Ernæringsekspert ved Harward University, Jean Mayer, anslår at blot ved at nedsætte kødproduktionen med 10%, kan man frigøre korn i en størrelsesorden, der kan holde 60 millioner mennesker i live om året.

< 20 > En pris som også skal betales for kødspiseriet, er ødelæggelsen af miljøet. De store mængder afløb fra kvægstationer og smittefarligt slagteriaffald er en af hovedårsagerne til forureningen af floder og vandløb i hele den vestlige verden. Det står efterhånden også klart, at vore drikkevandsressourcer ikke alene bliver forurenet, men også belastet af kødindustrien. Georg Bergstrom udtaler således at forureningen i områder med produktion af kreaturer, er ti gange højere end i beboelsesområder og tre gange højere end i andre industrialiserede områder.

< 21 > I bogen Population, Resources, and Environment, påviser Paul og Anne Ehrlich at det kræver mindre end tredive liter vand at producere et halvt kilo hvede, mens det kan kræve alt fra tusinde til tre tusinde liter vand at producere et halvt kilo kød.

< 22 > ; helt nøjagtigt: fra 1135 liter til 2724 liter vand I 1973 afslørede New York Post et chokerende misbrug af denne værdifulde resource, da det kom frem at et kyllingeslagteri i USA brugte mere end 350 millioner liter vand dagligt - en mængde stor nok til at forsyne en by med 25.000 indbyggere.

< 23 > Men lad os vende blikket fra verdens geopolitiske situation til vor egen tegnebog. Et tilfældigt udvalgt supermarked i New York viste i 1986, at en mørbradsteg kostede omkring 4 dollars (25 kr.) pundet, mens ingredienserne til et velsmagende, næringsrigt vegetarisk måltid kostede mindre end 2 dollars (12 kr.). En pakke med 8 ounce (225 gram) hytteost til 60 cents (3,50 kr.), indeholder 60% af det daglige proteinbehov. At blive vegetar, kan derfor spare husholdningsbudgettet for tusindvis af kroner på årsbasis - og titusindvis af kroner i et helt liv. Besparelsen for forbrugerne som helhed løber op i milliardbeløb på årsbasis. Hvis man tager disse kendsgerninger med i sine overvejelser, er det svært at se, hvorfor man ikke skulle blive vegetar.