Jan ABC:
Jeg går ind for en forståelig lære med rod i virkeligheden...
Mener du virkelig det?
Og mener I virkelig det?
I så fald må jeg anbefale Paulus og de der bygger på Paulus, fx Nicolai Berdyaev og Paul Tillich og til dels Jungiansk Psykologi og ikke mindst vores egen HansKrist.
Nu har jeg råbt og "skreget" op i alle de år jeg har været her om I dog ikke gad være beskæftiget med det religiøse spirituelle åndelige på en sober måde - forstandig ædruelig måde - med rod i virkeligheden - med rod i den religiøse spirituelle åndelige virkelighed vi har erfaringer med, gør os erfaringer med allesammen og begynde som Paulus at tale forstandigt med hinanden herom 1 Kor 2 og 1 Kor 14.
Kristendommen er ifølge Paulus grundlagt på begivenheden KRISTUS den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - der grundlægger de urkristne samfund - og ja Kirken og Kirkerne - som er Gud Helligåndens værk og mægtige gerninger med vi mennesker.
Kristne kan ikke uden Gud - kristne kan ikke udenom Gud - kristne kan ikke udenom Gud Helligånden - kristne kan ikke være kristne udenom Gud Helligåndens nærværelse og "med indflydelse" inspiration og mægtige gerninger med os - Gud Helligåndens karismatiske nådegaver (Åndsgaverne - vores individuation og Abraham Maslowsk Selvaktualisering (Guds Kald og Mening med netop den enkelte - alle betyder noget og er elsket af Gud)) og Gud Helligåndens mange frugter.
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Sygdom er en følge af den menneskelige ånds fremmedgørelse fra den guddommelige Ånd, og ingen sygdom kan helbredes, og ingen dæmon (afhængighed, misbrug, salveri, underkastelse) drives ud uden den menneskelige ånds genforening med den guddommelige Ånd. Paul Tillich. Da jeg for mange år siden nævnte dette for første gang blev jeg udsat for angreb fra alle sider, fra Arne der morede sig over mig på en nedladende måde til Tikka der sagde at Guds Ånd ikke fandtes som andet end HJERNESPIND (altså som overtroede og overtænkte og overindlærte mentale forestillinger gennem bogstavelige læsninger Bibelen). Uanset hvor meget jeg råbte op om psykoanalysens videnskabelige erkendelser og landvindinger og neurovidenskabs opdagelser af at vores nervesystem har endda hard wired indbyggede funktioner der dækker over menneskets ånd (hvad der bor i vores lemmer (Rom 7)) og Guds Ånd (smart vagus funktionerne (der er fyldt med Recovery og Helbredelser som Paulus og Jesus konstant demonstrerer det)) lige lidt hjalp det. Ja jeg blev frosset ud, ingen gad svare mig eller indgå i debat med mig - hvorfor min stil blev at jeg hele tiden måtte provokere for overhovedet at blive hørt - lidt anstrengende i længden I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
Åndelig erfaring er virkelighed for enhver. Lige så virkelig som at blive elsket eller at trække vejret. Derfor skal vi ikke sky ordet "Ånd". Vi burde blive fuldstændigt bevidste om åndeligt nærvær omkring os og i os, selvom vi erkender, hvor begrænset vor erfaring af "Gud som nærværende i vor ånd" kan være. For dette er, hvad guddommelig Ånd betyder, nemlig Gud som nærværende i vor ånd. Ånd er ikke en mystisk substans; den er ikke en del af Gud. Den er Gud selv;,,,, Gud som nærværende i fællesskaber og personligheder, idet han griber dem, inspirerer dem og forvandler dem. Paul Tillich. Hvilket iøvrigt er definitionen på hvordan de kristne samfund og Kirkerne er grundlagt, det er Helligåndens værk med os (de Nye Skabninger vi er i Kristus i kraft af Gud Helligånden) ifølge Paulus og kan aldrig, ALDRIG være bygget op på en Kirkes Dogmatiske Lærersætninger - nej vi bygger på GUD vi kristne - klippen Gud i Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.