Hej Jan
Jeg skal nok have det ind med skeer ler
Skeer er effektivt, når man skal lære noget nyt. Jeg har også brug for skeer.
Kapitel 24 handler altså ikke om Jesus tilbagevenden...det vil jeg skrive mig bag øret og se om det passer når vi når dertil med læsningen.
Nemlig. Det er i hvert fald mit og Wright's perspektiv; at det er centreret omkring år 70, Templets ødelæggelse, Jesu oprejsning. Andre mener, at dette kapitel taler om både år 70 og om Jesu tilbagevenden. Jeg går ind for det første perspektiv (måske med et lille strejf af det andet), fordi jeg synes, at det passer bedst med logikken og min måde at læse de mange små vers på med deres mange billeder, og fordi jeg synes, at det passer med den store fortælling, hvor Israels fald er et væsentligt kapitel.
Andre er uenige! Og sådan er det jo med mange ting ...
Jesus taler i det hele taget ikke meget om, at han vender tilbage. Det sker her og der. Og hans genopstandelse understreger, at han er kropsligt i live, og vi skal se ham igen. Men undervejs i hans virke hører vi mest, at han taler til Israel. Og her fortæller han bl.a., at han, Menneskesønnen, vil få magt og herredømme, og at folk vil se, hvordan han kommer på himlens skyer i sit rige. Det betyder, at selv om de har forkastet ham, så vil det gå op for dem, at han er hos Gud. Gud har ikke forkastet ham. Tværtimod, Gud har givet ham magt og vælde, og det vil folk på jorden opdage, når de troende bringer de gode nyheder om hans opstandelse ud over verden.
Det smarte i alt det her er, at han bruger figuren: Menneskesønnen. Når man har læst Daniels drømmesyn om Menneskesønnen og de hellige, så forstår man det 'himmelske perspektiv'. Jesus og hans folk har fået herredømmet. Og det ser vi ved den måde riget gror på ud over hele verden. Jesus er fra himlen med sit folk på jorden, og de bliver flere og flere, som tror så fuldt og fast, at det forvandler deres liv og hele samfund.
Det er sådan, jeg ser, at Menneskesønnen kommer i sit rige.
Templet i Jerusalem blev ødelagt. En æra var ovre. En ny æra begyndte. Og det gjorde den jo! Ingen ofringer i Templet. Derimod troen på, at Jesus er herre! Og alt hvad det indebærer: Kærligheden blomstrede, folk fra mange folkeslag blev inviteret ind i den kristne familie, de kristne prædikede og helbredte og så til de svage i samfundet ...
Intet kunne knuse denne 'bevægelse', dette folk som påstod, at de fulgte Jesus Kristus, herren, og hans vilje at vi skal leve i kærlighed.
(Paulus taler derimod meget om, at Jesus vender tilbage!).
Men hvad venter Gud på? Kan vi få en dato?
Vi kan ikke få nogen dato.
Måske venter Gud på, at hele verden har fået at høre ... at en ny menneskehed er parat til at træde ind i den nye tidsalder ...
?
?
Kh Thomas
) og læse Matthæus 17-20 et par gange...
Svar
Citer
