Hej Thomas

Jeg påtager mig gerne skylden for at samtalen kørte af sporet...er ikke altid den nemmeste at føre en samtale med

Som sådan burde jeg have svaret anderledes på din respons her:

http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/topics/30197/Anonym.html#Post30197

Så var samtalen ikke kørt af sporet...

MÃ¥ske du kan bruge dette:

https://vml-ploug.blogspot.com/2020/06/hjertets-bevis-for-guds-eksistens.html?spref=fb

Fandt det herinde:

https://www.facebook.com/carstenploug/

Har fået læst Markus evangeliet og er i gang med at læse Lukas evangeliet.

Mon der er noget galt med din blog:

http://kristus-ordet.blogspot.com/

Forhåbentligt kommer indholdet tilbage på et tidspunkt

Your friend forever

Jan

Arne, de to sidste indlæg du har skrevet kan kun forstås som din evindelige aversion imod mig og mine skriverier, hvad jeg præsenterer jer for og hvad jeg repræsenterer, står for, nemlig den kristne spiritualitet som denne findes i en linje fra Paulus SPIRIT CHRISTOLOGI og op til nutiden (Tillich og Badiou fx):

Som begivenheden KRISTUS (der vækkede stor opstandelse) ind i verden ved mennesket Jesus, den GudHelligÅndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus, der også altid udmønter sig i kristne forsamlinger, menigheder her og der og i KIRKE her og der.

Alle med en vis teologisk dannelse vil kunne se at min tro, den Paulinske SPIRITUALITET er stærkt påvirket af ikke mindst Paul Tillich og de med avanceret religionsfilosofisk teologisk dannelse vil måske kunne finde Nicolai Berdyaev og ja Alain Badiou. Men der er selvsagt utallige andre jeg står i gæld til som Luther, Albert Schweitzer, Rudolf Steiner, Viktor Frankl og Carl Gustav Jung, hvilket altsammen fremgår af mine reference henvisninger.

Spørgsmålet er om der her på trosfrihed også skal være plads til en HansKrist med et så avanceret nytænkende tværvidenskabelig kompleks forståelse kristendommen, det religiøse spirituelle, religion og spiritualitet i det hele taget?

Eller jeg springer for meget i øjnene og vækker forargelse pga mine usædvanlige, ikke almindelige kendte (populære), synspunkter og pga min tværvidenskabelige religionsfilosofiske meget avanceret nytænkning, som verden endnu ikke har set magen til (men som jeg profetisk sagde for snart 40 år siden ville vinde mere og mere frem (og ja der er masser af bevis på at mine synspunkter til stadighed vinder mere og mere frem, så jeg fik ret i min spådom)).

Tilbage til spørgsmålet om der er plads til en HansKrist?

Det mener jeg modsat Arne at der burde være uden at han (HansKrist) konstant skal ringeagtes og forfølges som Arne har gjort alle dagene, nu i snart 20 år. Måske fyrtårnet HansKrist blænder og blinder folk, fordi jeg skriver som en brændende tornebusk med flammeskrift (skriver med ild og passion og med livet som indsats (jeg gemmer mig ikke bag bibelen eller overtro, men sætter mig selv og mit liv med Gud på spil)) hvis man forstod mine ord.

Husker vi tilbage på dengang vi var mange meget dygtige debattører, så kan enhver huske at jeg stod i et nært personligt forhold til de bedste af slagsen på stedet, Disciple, Flemming Vang, Anne (ALH), Kræn-p, IpsoFacto, Borad med mange flere. De første fire nævnte havde jeg personlig korrespondance med. Ikke at de nævnte altid var enige med mig, men de læste hvad jeg skrev og lod sig inspirere.

Så at jeg skulle være uforståelig og skrive kun uklart og svulstig om tingene som Arne konstant hævder er direkte usandt (hvilket jeg har sort på hvidt fra Flemming Vang og Kræn-p mfl), ja jeg har endda ry for det modsatte, at skrive skræmmende klart og tydeligt om tingene, kunne få øje på det principielle og det tværvidenskabelige interessante og dermed løfte vores debatter og diskurser op til nutiden i aktualitet og relevans.

Det vil sige jeg vil mere end blot sludre og lade munden løbe med utallige millioner milliarder synspunkter og meninger.

Og igen, vi er tilbage ved spørgsmålet om der er plads til en sådan HansKrist her på trosfrihed der formår dette?

Engang var det ingen problem, fordi jeg var omgivet af andre debattører der var mindst lige så dygtige som jeg var, fx de nævnte ovenfor. Problemet opstår når disse er væk, som det er tilfældet idag.

Arne der ikke er helt tabt bag en vogn mangler dog deres evner til at læse en tekst og overskue en tekst og uddrage det principielle vigtigste interessante at drøfte videre på i et nutidigt relevant videnskabeligt sprogbrug.

Thomas er idag i kategorien de af mig nævnte tidligere meget dygtigere debattører.

Tikka han/hun er ikke hvem som helst, men vedkommende slås med at være ateist og samtidigt Bibelfundamentalist og med stærke aversioner imod almindelig KIRKE liv, manglende anerkendelse af at kristendommen også flot er at finde i forbindelse med KIRKE livet jorden over. Vi kan ikke udelukke at også kristendommen er flot repræsenteret af KIRKERNE verden over (håber I kan opfange ironien).

Gerth er uskolet (et naturbarn) der mangler disciplin og struktur med inde over sin tænkning og vi får nogle indimellem totalt ulæselige indlæg, men også indimellem noget interessant fordi Gerth er en udmærket begavelse, en intelligens der tydeligvis er over gennemsnittet, men som ikke er blevet skolet og trænet gennem de vores danske højere uddannelses institutioner, også derfor han indimellem leverer indlæg af en højst tvivlsom karakter og så til andre tider skriver interessant om tingene. Gerth der frasiger sig kristendommens to tusinde år gamle diskurser og drøftelse Gud Helligånden, har til trods for alligevel slået sig op på sin egen helligånds forståelse uden noget religiøst spirituelt med inde over, da det ikke må ha at gøre med noget religiøst (okay ikke sikkert Gerth er enig i min sidste beskrivelse ham).

Jeg siger at det Paulus skriver om den Hellige Guds Livgivende Ånd er noget mere avanceret og uddybet og ja aktuelt og relevant selv set ud fra moderne videnskabelig tænkning end hvad Gerth hidtil har formået at sige.

Jeg har rost Gerth meget, måske for meget.

Nå tilbage til spørgsmålet om der skal være plads til en HansKrist?

jeg synes der skal være plads til en HansKrist her på stedet, også uden at det skal betyde at jeg skal ringeagtes og udsættes for Arne's konstante nedværdigelse og usande letkøbte påstande om mig. Arne der aldrig læser hvad jeg skriver og aldrig har læst Paulus breve, ihvertfald gang på gang har afsløret han ikke aner hvad der står i disse breve.

Ingen tvivl om at Arne har ejerfornemmelse for stedet her, og det kommer sig af at han bor her, er flyttet ind på trosfrihed. Helt okay for mig. Men det medfører også at han er jaloux og nødig vil have, nødig ser, at kristendommen og det religiøse spirituelle, bliver italesat og forstået på en radikal anderledes måde end hans eget syn på tingene.

Arne tror tydeligvis at han magter omfattende og grundigt at forstå religion, det religiøse spirituelle, menneskets religiøse spirituelle engagement og ja hvad der skal forbindes hermed. På nøjagtig samme måde som ateisterne skråsikkert afviser det hele som overtro guders eksistens på niveau med alt andet eksisterende blot hørende til i en parallel overtroet overnaturlig verden. Begge opfattelser afviser jeg på det bestemteste, både Arnes ide om det religiøse spirituelle og ja ateisternes afvisning det religiøse spirituelle. Arne, Simon og Bjørn blander det religiøse spirituelle sammen med en naturvidenskabelig verdensbillede forklaring, hvilket man gjorde typisk dengang disse tre var i deres bedste alder såvidt åndsevner og intelligens, men meget er sket siden Arne, Simon og Bjørn var unge, var mænd i deres bedste alder.

Idag har det religiøse spirituelle intet at gøre med at en Gud på et givet tidspunkt har skabt verden på seks dage, også uanset om dette forstås som billedtale, symbolsk eller metaforisk. Men det kan man ikke forklare Arne, Simon og Bjørn. De tre skubber det religiøse spirituelle ud i astrofysisk tågesnak gang på gang, og det gjorde man(d) da de tre nævnte herrer udviklede mest kraftigt på deres verdensbillede forståelse. Det var dengang, men tiderne og videnskab, også religionsvidenskab, har flyttet sig radikalt langt væk fra sådan noget på mange måder irrelevante betragtninger såvidt hvad der kendetegner menneskets religiøse spirituelle engagement.

Skal man drøfte noget skabelsesteologisk, natur contra åbenbaring, fornuft contra ekstatisk fornuft, så foregår det idag ikke 1 Mosebog bibelsk funderet, men med udgangspunkt i hvad kultur og sprog gør ved os mennesker, og med udgangspunkt i hvor langt vi har fjernet os fra naturen, hvor fremmedgjorte vi er blevet naturen og det naturlige.

Dette er skrevet på stående fod, og jeg vil tro at på stående fod vil fx Thomas kunne italesætte hvad jeg skriver i afsnittet ovenfor på en endnu mere substantiel interessant måde, hvilket jeg også selv ville om jeg begyndte at læse op på problemstillingen igen. Men her trækker jeg store linjer og forsøger at sige noget principielt vigtigt.


PS:

Paulus er tættere på Jesus i tid og sted end Matthæus der aldrig har været i nærheden af Jesus i levende live, ja Matthæus er noget ældre end og fra en senere tid end Paulus.

Hvis det Paulus præsenterer og repræsenterer, er langt fra Jesus Kristus liv og virke og politik og religiøs praksis og spiritualitet, ville Paulus aldrig, ALDRIG, ha fået den indflydelse og anerkendelse (selv fra Peter han revser) han fik. Hvor langt væk fra Paulus kan man komme og så stadig opnå at blive officielt anerkendt af kirken viser Matthæus da lidt om, men på det tidspunkt (da kirkens kanon skrifter blev stemplet ind) var Paulus jo også forlængst død og borte, kun hans breve var udbredte til evigt vidnesbyrd om urkristendommens religiøse etik og spiritualitet.

Jeg vil foreslå dyrlægen Arne Thomsen læse kapitlerne af Matthæus forud for bjergprædikenen, altså ikke bare starter læsningen ved kapitel 5 men også læse de foregående fire første kapitler og der er nok noget der vil støde Arne og andre her. Noget overtro og dogmatisk vi ikke finder spor af hos Paulus.

Rolig Arne,,,

giv dig nu tid til at læse og forstå før du svarer,,,

og husk ikke at svare udenom,

brug nu hovedet til en forandring,, og læs hvad jeg skriver