Jeg ville personligt også foretrække at undersøge livet for evigt liv
Har aldrig forstået hvorfor vi ikke forbinder evigt liv med livet, vores liv.
Hvorfor dog mene tænke og tro det skal forbindes med noget efter døden. Virker ulogisk på mig.
Spørgsmålet over alle spørgsmål må være om evigt liv hører vores liv til, livet til.
Jeg tror ikke døden er er et fremskridt, jeg tror kun vi kan gøre fremskridt såvidt evigt liv, mens vi lever. Ihvertfald er det her, altså evigt liv i livet, midt i livet, der er det mest fantastiske af alt (1)*, netop det religioner er grundlagt på. At vi kan iklæde os evigt liv - fx iklæde os KRISTUS mere og mere dag for dag. At vi har dette spirituelle guddommelige forklarelsens herlighedslegeme som mulighed med ind over vores liv, således at døden ikke har noget at komme efter, der er ikke noget at hente for manden med leen, der er ikke liv at høste og omskære. Vi har gjort arbejdet, vi har iklædt os vores uforgængelige himmelske spirituelle legeme. Døden er og bliver dermed vores udånding, vores måde at fuldbyrde vores liv og åndedræt på, at være til på, gestalte og afrunde og afslutte på, binde en sløjfe på. De der er tilbage kan så rykke i sløjfen og åbne den gave vi var i verden. Det KRISTUS'vidnesbyrd vi var. Hvordan vi var KIRKE i verden, hvilket må kunne give en og anden mod på det samme.
Vi overgiver os til en elskovsakt og giver slip på os selv i en ny og større intensitet, vi overgiver os til søvnen i en ny og større og bedre anabolisme, restitution og recovery end vi har i vågen tilstand. Vi overgiver os til fuldkomment liv mere og mere dag for dag og bægeret flyder over, eller vi er fyldt af Gud og evigt liv, fuldkomment liv og ekstase, flow, den fuldkomne glæde.
(1)*:
"Infra Lutheranum" princip; namely, the view that the finite is capable of the infinite, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real.""
Paulus's dåbsteologi er at vi afdør fra gamle Adam og ifører og iklæder os KRISTUS, det nye menneske der lever med Gud og Guds Ånd, og ja lever i kraft af Gud og Guds Ånds restitution og recovery. Hver dag gør vi dette, iklæder vi os KRISTUS. Vi må blive et villigt og dog skør kar for Gud. Kanalisering taler nogen om. Gud og Guds vilje er noget andet hos fosteret og babyen end hos den meget gamle mand eller kvinde.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
