Visdom er rettet imod at forstå vores liv, menneskelivet, ikke at forstå sig på at flyve til månen eller mars, dette er noget andet, klogskab, intelligens og dygtighed.
I al objektiv videnskab er subjektet og det subjektive noget der skal holdes ude, på afstand, så vidt muligt.
Men skal vi forstå menneskelivet, så kan det subjektive og objektive ikke adskilles. Her kommer Heidegger (vores (førteoretiske) i verden værens tilstedeværelse) og før ham Hegel og Marx. Kierkegaard er ikke eksistentialist fordi han ikke tager højde for de objektive forhold, han tænker ikke det subjektive og objektive sammen (Kierkegaard er som Russell siger alt for overvurderet i filosofiens historie når vi påtænker hvor subjektive hans skriverier er). De undersøger menneskets eksistens og liv som det er, ud fra hvilke eksistentielle vilkår vi frister fra vugge til grav. Freud kommer og hjælper til med sin dynamiske psykologi om det ubevidste og de første års vedblivende, eller skæbnefulde betydning for resten af vores liv, hvilket neurovidenskab har bekræftet er korrekt. Men både Freud og moderne neurovidenskab, siger ikke at vi ikke kan udvikle os, blive helbredt, raske igen, efter at vi er blevet skadet på liv og sjæl, personlighed, de første år af vores liv eller i ungdommen, og på vej ind i voksen livet.
Hjerneskadet er vi nok alle blevet af at vokse op lige efter anden verdenskrig. Paulus og Jesus nok noget mindre end vi er idag. Derfor kan de to være værd at lytte til, fordi de nok var mindre psykisk syge og fremmedgjorte end vi er idag i vores højt højt specialiserede og ordnede samfund, hvor de fleste af os lever uden det engagement og den entusiasme, vitalitet og intentionalitet, der kendertegner et ikke neurotisk menneskeliv.
-0-0-0-0-0-
Man skal ikke forstå bibelen for at være kristen, og troen har intet at gøre med at tro noget der står i bibelen.
Bibelen er en alt for vigtig bog til at vi må tro og forstå og læse den bogstaveligt. Så går vi rigtig for alvor galt i byen.
Bibelfundamentalisme er noget nyt, et nyt kristent kætteri der ser dagens lys efter reformationen. Ateisterne og bibelfundamentalisterne kommer ud på et, fordi ateisterne relaterer til bibelfundamentalisterne, i deres religionskritik, kristendomskritik, men begge parter har de intet at gøre med kristendom, begge parter skyder forbi målet, menneskets liv med Gud der findes i forbindelse vores spontane suveræne livsytringer, og derfor aldrig kan være en afledt størrelse af fx bibelstudier.
Mennesket kan blive glad og pjattet med bibelen som RM og Simon er glade og pjattede med poesi, men stadig kommer et menneske der bliver helt pjattet med bibelen som Tikka og Jehovas Vidner og andre bibelfundamentalistiske kætterier, ikke tættere på et kristent liv med Gud, såvel som de ej heller kommer tættere på hvad kristen tro drejer sig om.
Her burde folk læse Paul Tillich, Troens Dynamik, der er verdens bedste bog om hvad tro dækker over. Og ja Paul Tillich bygger på Paulus.
TRO er en begivenhed, i menneskehedens historiske liv og i hvert enkelt menneskes liv, et menneske kan møde Trosbegivenheden Kristus i deres liv, altså at Gud er immanent (og enhver form for transcendens foregår immanent). Trosbegivenheden Kristus er at vi ikke har Gud som en størrelse udenfor vores liv, Gud er livets Gud og her befinder vi os også (mennesket har menneskeånd og Guds Ånd (fornuft og ekstatisk fornuft noget neurovidenskab og psykiatri især i forbindelse depression har opdaget rigtigheden i)), så vi har ikke noget over os eller udenfor os. Der er ikke noget over os at tro på, der er ikke de der guder og den der Gud grækerne og simon og bibelfundamentalisterne konstant har fået øje på og ikke kan få ud af deres fantasi og forestillingsevne. Også derfor grækerne kaldte de kristne ateister, fordi de ikke gav en skid for alt det gudeævle bævle snak og tilbedelse som der fandtes i det græsk hedenske samfundsliv.
PS:
Arne skriver om mig:
Men sagen er - som jeg oplever det - at du bruger flotte og uforståelige ord, som du forklarer med nogle andre flotte og uforståelige ord.
Hvad du skriver her, er det stik modsatte af hvad Kræn-p, Anne, og et utal af mennesker har sagt til mig.
Lægfolk har sagt til mig utallige gange at jeg taler til dem om kristendom så de pludslig begynder at forstå det hele, så tydeligt på hverdags forståelig sprog er min tale. Kræn-p sagde det til mig ved flere lejligheder og i begyndelsen af min tid på KD debatten, fik jeg konstant henvendelse fra skoleklasser og deres lærer rundt omkring i Danmark, indtil det lykkes nogen at sætte en stopper herfor, fordi mine tanker om kristendommen ikke flugtede bibelfundamentalisternes (eller at ihvertfald i skolen HF og gymnasiet, og 9 og 10 klasse, måtte der ikke undervises om kristendom som HansKrist skrev om det). Ihvertfald hørte det pludselig op, efter at have stået på i længere tid, ugentlig med disse henvendelser, og at noget der havde stået på i et års tid, pludselig stopper, kan ikke bero på noget tilfældigt. Hvorfor fik jeg pludselig ikke alle disse henvendelser mere?????? fra velmenende elever og lærer, der syntes jeg talte så levende og forståeligt om den kristne tro. Jeg tror vi alle kender svaret. Som jeg er en trussel imod Tikka og Simon, så har jeg jo været en trussel imod den gængse opfattelse af kristendommen her i Danmark. Husk hvad Paul Tillich og Karl Barth er blevet kaldt rundt omkring i verden, de er blevet kaldt de værst tænkelige ateister der kunne gå her på jorden og sådan synes bibelfundamentalisterne og den traditionelle åndelige sløve kristendomsopfattelse her i Danmark også.
Engang jeg deltog i et utal af kurser i det førende New Age miljø her i Danmark, blev jeg personligt kaldt ind af lederen af dette progressive miljø, og spurgt om jeg ikke havde lyst til at tilslutte mig dem og de havde et godt tilbud til mig, og det altsammen fordi de ikke kendte nogen der på et jævnt hverdags sprog kunne forklare tingene så folk forstod det og indimellem lå og skreg på gulvet af grin, når jeg twistede det hele med humor.
Nå Arne, jeg må sige som Paulus, at du tvinger mig ud i disse afsindige pralerier.
Det eneste du tænker på nu Arne, er at hvornår du kan komme til at snakke om dig selv = verdens væren som du har så megen kærlighed til og så din ikon oplevelse.
At du skulle læse en mindre tekst af Berdyaev som jeg har fortalt dig er principielt for at forstå mig, har slået dig fuldstændig ud, det magter du ikke, så snart kommer du med et indlæg, hvor du alene skal fylde,
hvor vi skal høre om verdens væren og din ufattelige kærlighed til denne mirakuløse verdens væren og så din ikon oplevelse, hvor du i efterrationalisering har tilføjet at ikonen fortalte dig at dogmerne skulle man ikke tage for højtideligt
jamen mand dog, dogmer har man aldrig skullet ta højtideligt, fx finder du ikke en eneste hos Paulus og dermed de første kristne.