- Fejl! Der findes ingen guder, dermed heller ikke guders love, hvorimod der findes mennesker der skaber guder, og love i disses navn!
Den værste form for ateisme er troen på at Gud og/eller guder eksisterer. Teologisk må Gud pr definition ikke eksistere som vi eksisterer.
Men mennesker skaber ikke Gud og/eller guder. Begrebet størrelsen Gud, hvad det dækker over, er ikke skabt af os mennesker, men det er vi mennesker der beskriver nogle livets åndelige lovmæssigheder vi har hard wired neurobiologisk med os ind i livet.
Menneskets ånd er især knyttet til vores frygtberedskab, overlevelsesberedskab, vores sympatikus funktioner hvor vi formår at mobilisere masse af energi til at overleve = det vi kalder for arbejde idag. Guds Ånd er en parasympatikus funktion, ikke den umyeliniserede mavefornemmelses vagus funktion, men den "supra'mellemgulvsfunktion" myelineserede prosociale smart vagus "brain face heart" funktion.
Der er andre hardwired neurobiologiske forhold der tvinger mennesket til at skelne mellem menneskets egen ånd og Guds Ånd.
Og stadig så eksisterer Gud ikke, selv om Guds Ånd eksisterer. Nemlig er mennesket og Gud uadskillelige, hvilket en intelligent metalæsning af bibelen også er en logisk konsistent redegørelse for på hver eneste side.
Hvis begrebet og størrelsen Gud kunne adskilles mennesket var det hele ren fiktion, og en barnlig tale som den bibelfundamentalister og ateisterne meningsløst fører igennem århundrede uden at komme ud af stedet og mens dette pjat foregår, gør de åndelige religiøse begavede mennesker store fremskridt, uden overhovedet at skæve til den tossede debat mellem ateisterne og fx de bibelfundamentalistiske overtroiske.
Den spirituelle religiøse dybdedimension hvor begrebet og størrelsen Gud indgår, altså som en åndsfunktion, har aldrig set bedre dage end i vor tid. Noget Nikolai Berdyaev forudså, profeterede om, i "1920 -erne", at først skulle Europa igennem endnu en forfærdelig mørk nat, men herefter ville den spirituelle religiøse dimension, som en kreativ ekstase (kreativ ekstatisk begejstring og entusiasme), endelig bryde igennem. Nøjagtig det vi ser idag, aldrig har det religiøse spirituelle været mere folkeligt udbredt.
Dette sker sideløbende med at de materielle økonomiske velbjergede ateister og overtroiske religiøse er igang med at brænde jorden af i overforbrug og rejselyst, og forfinet dekadent forlystelseskultur og nydelseskultur og misbrugskultur, hvor der ikke længere findes nogen lovmæssighed og harmoni, fordi livet skal tilfredsstille det overtroiske og ateistiske menneske der lever i et spirituelt vakuum, uden at de overhovedet formår at erkende nogen former for åndelig styrelse og lovmæssighed og overflod, skønhed, med ind over deres liv.
De livets åndelige lovmæssigheder af overflod, overskud og skønhed, HEALING POWER og RECOVERY, vi er hard wired neurobiologisk udstyret med foregår der naturvidenskabelig forskning i med stor succes. Og der kommer nye erkendelser hver eneste dag. "Den polyvagale teori" af Stephen Porges såvidt vores Autonome Nervesystem kommer til at spille en helt central rolle i fremtiden. Men kun ganske få forskere har forstået rækkevidden af "The Polyvagal Theory", men vi er nogle stykker på verdensplan der har opdaget dette epokegørende værk, der vil forme fremtidens psykologi og forståelse den religiøse spirituelle dimension. Menneskets ånd og Guds Ånd (livets Ånd som en højere Ånds funktion) er simpelthen nøje beskrevet i den polyvagale teori, nemlig som den myeliniserede smart vagus funktion, et prosocial "brain face heart" system, hvor følelsesmæssigt empati mellem mennesker udspiller sig og hvor mennesket er lydhør og særligt følsom overfor den menneskelige samtale, prosody og vokaler, musik og sang, det sidste forhold er meget udtalt hos Paulus.
-0-0-0-0-0-
Gud eksisterer ikke, men mennesket og gud, menneskets ånd og Guds Ånd, eksisterer som en konkret umiddelbar erfaringsnær virkelighed, som fx det Nye Testamentes mange Kristusvidnesbyrd er et eksempel på.
Forstår man og tilslutter man sig denne Åndens Nærværelse og Manifestation som Jesus bringer i spil, bærer ind i verden, så er mennesket grebet af Kristus, i Kristus, altså optaget af og grebet af de samme suveræne Livets Åndelige lovmæssigheder vi har som spirituelle muligheder. Paul Tillich behandler eller beskriver forholdet, menneskets ånd og Guds Ånd, som Fornuft og Ekstatisk Fornuft, nøjagtig som vi fx også finder det beskrevet hos Platon, altså vores ENTUSIASME (vores i Gud væren).
Begrebet størrelsen Gud er lige så lidt opdigt og menneskers påfund, som at mennesket kan forelske sig og opleve kærlighed, begge forhold har vi neurobiologisk og hormonelt fysiologisk biologisk mm med os ind i livet som de biologiske væsner vi er. Så ingen menneskelig kultur ville kunne opstå uden at kærlighed og forelskelse ville blive en diskurs og på nøjagtig samme vi kan ingen menneskelig kultur opstå uden at der også opstår en diskurs om begrebet og størrelsen Gud.
Kunne Gud så ikke have fået en anden betegnelse, benævnelse, jo som kærlighed kunne være stavet anderledes, men stadig det dækker over nøjagtig de samme eksistentielle fænomener. Lige så lidt som vi kan fjerne den kulturelle diskurs om forelskelse og kærlighed, lige så lidt kan vi fjerne diskursen om begrebet og størrelsen Gud. Så ateisterne og de overtroiske bibelfundamentalister og koranfundamentalister er alle til grin, fordi ingen af disse grupperinger har forstået en hujende fis af hvad det er der er på tale, diskursen.
-0-0-0-0-0-
Hvis folk kunne anerkende og forstå hvad jeg her skriver, ville vi med et her på trosfrihed gøre et kvantespring fremad, et stort fremskridt, og vi ville forstå det hele meget bedre og mere enkelt og korrekt som videnskab gør det.