0
registrerede
813
gæster og
222
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#29164 - 25/01/2020 17:16
Re: Lyser på vej
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7547
Sted: Sydsjælland
|
|
Skrev poesi-kopisten, der fortsat ikke tør se de grundliggende spørgsmål i øjnene - og er så angst for dem, at han endog håner dem, der dog drister sig til at forsøge M.h. Arne I kærlighed til kloden og alt dens liv
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#29165 - 27/01/2020 20:20
Re: Lyser på vej
[Re: somo]
|
bor her
|
Registeret: 14/07/2012
Indlæg: 1512
|
|
Mirakler er opdelt i videnskabelige og ikke-videnskabelige mirakler Jeg nævnte i mit emne nogle videnskabelige mirakler af profeten Muhammed, fred være med ham som moderne videnskab beviste, at disse kendsgerninger er rigtige
De smukkeste øjeblikke i den troendes liv, når han ser et mirakel i profetens ord (Fred være med ham), vi befinder os i en æra med videnskab og videnskabelige udforskninger, så vi er nødt til at undersøge hans ord indse disse videnskabelige tegn, som vidner om, at profeten Mohamed (Fred være med ham) er oprigtig. Denne undersøgelse kan muligvis yde et godt bidrag til at korrigere vestvisionen om den analfabeter profet (Fred være med ham ....
Derefter taler vi om ikke-videnskabelige mirakler
En af de vigtigste lektioner fra denne mirakelbegivenhed er, at rum og tid ikke er underlagt naturlovene for mennesker.
Alle religiøse traditioner deler begrebet mirakler, det vil sige noget, der trosser logik, natur eller den etablerede forfatning og tingens forløb. Det er ikke fantasi
legitime mirakler af Allah, som per definition er de eneste sande mirakler. Når vantroens kræfter er stærke, er de profetiske mirakler, der er imod dem, generelt stærkere.
Profeten Moses havde mange mirakler, en Moses-pind blev en slange
Efter Guds ordre
Ved Guds orden På samme måde havde profeten Jesus endda magten Genoplive de døde for at etablere sin legitimitet over for jøderne, som i sidste ende ville dømme ham til døden. Ikke desto mindre var hans mirakler ubestridelige af deres art, og det var kun stædighed og hovmod hos de mennesker, som han blev sendt til, der gjorde det muligt for dem at benægte det.
Hvorfor undre dig over profeten Muhammeds mirakler, fred være med ham! ikke en Fiktion
Koranens hemmeligheder og mirakler slutter ikke i fortid, nutid og fremtid Gud vises dagligt for lærde mirakler En ikke-muslim har brug for fysiske og videnskabelige beviser Vestlige lærde forsøger at bevise ægtheden af Koranen Og muslimen er glad for, at dette kommer begge parter til gode Fordi en ikke-muslim er nødt til at konvertere til islam og lærde glæder sig over at bevise ægtheden af Koran-miraklet Men de videnskabelige beviser En muslim har ikke brug for det, fordi han tror direkte på Guds ord
Der vil være spørgsmål om Koranen hele tiden og hver gang i alle generationer Koranen svarer dem
En tysk forsker siger: Vesten har simpelthen stjålet muslimers videnskaber og tilskrevet dem sig selv i den største flyvning i videnskabshistorien .... Serien "miraklenes verden" præsenteret af tysk tv (den tyske kanal RTL) behandlet et emne vedrørende den islamiske civilisation inden for videnskabsområdet. Det fantastiske er, at filmen genkender den store teknologiske udvikling, som den islamiske civilisation har gennemgået i mange århundreder. En af forskerne i denne film siger: For næsten tusind år siden blev den islamiske verden udviklet i stor udstrækning, mens Europa levede i en tilstand af baglæn og uvidenhed. Muslimer har udviklet bøger,
opdagelser og opfindelser ... inden for medicin fulgte muslimer videnskabelige metoder og medikamenter og udførte kirurgiske operationer, mens Vesten fulgte metoden med magi og hekseri til kur. Inden for teknikområdet opfandt de meget præcise ure (ure) og avancerede krigsførelsesmetoder ... første idé om missilet, første idé om tanken ... første hemmelig kode, første låsemetode med en hængelås, der fungerer med en hemmelighed kode ... og så videre ... det, der er bemærkelsesværdigt, er, at muslimske lærde har anvendt metoden til videnskabelig dokumentation, de lægger navnet på den reference, som de var baseret på i deres bøger. Det, som Vesten netop har gjort - som den tyske forsker siger i filmen - er, at de stjal disse videnskaber efter muslimernes nederlag, slettede navnene på forfatterne og tilskrev sig selv disse videnskaber, disse opdagelser og disse opfindelser til selv
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#29179 - 30/01/2020 11:48
Re: Lyser på vej
[Re: somo]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.:
1) Gudetro er et socialt fænomen i visse kulturer, ikke et naturligt fænomen i alle.
2) Beviser fører man i matematik, logik og jura, men ikke i naturvidenskaber.
Vi ved at mennesker kan ha’ sansefølte virkelighedsopfattelser som beviseligt er usande. Menneskets evne til erkendelse alene baseret på sanser og tanker er imidlertid langt fra imponerende, af samme grund anvender vi værktøjer som logik og empiri for at teste tanker og idéer for sandhedsgehalt – du sku’ prøve, for det første gør det ikke spor ondt, og for det andet har vi alle brug for at få ryddet op i ”pulterkamret” af ligegyldige indtryk fra kildehvælv der igrunden er meningsløse. Naturvidenskaber arbejder med sandsynliggørelse af hypoteser og teorier, metoden har på kort tid har vist sig særdeles effektiv i civilisationens historie, og har med tiden ført til at også de spekulative religioners idealer & ’ismer, med deres litterære idéer om ”et universelt jeg” og ”ånden” som det absolutte, helt kan tilsidesættes som igrunden blot en reaktion på menneskets egen dialektiske evne og sunde fornuft, dvs. bare endnu flere krampagtige forsøg på at fastholde individet og samfundet i en religiøs systematik, man såmænd finder hos masser af tænkere i en ældre tids kultursamfund, mennesker der også stred med tankens frygt for deres forestående død, den frygt for døden alle religioner har tilbudt at frigøre med idéer om efterliv m.m. Senere tiders tænkere satte diskussioner i værk, for netop at undersøge gamle idealers egentlige initialværdi, ved fx at flytte kravet fra bekendelse til troen til krav om sandsynliggørelse, skabtes et evidenskrav der påbød ethvert menneske at forholde sig dialektisk til ikke bare sin egen men menneskets (livs-) situation, og særlig i lysets af sin kulturs mémer – mens fx Heidegger, Kant m.f. stadig anbragte mennesket i (sproglige) tilværelsessystemer, handler Hannah Arendts, Camus’, Malraux’ og Jean-Paul Sartes litteratur om mennesket I sin »situation«, en litteratur der indebar at det enkelte menneske ku’ genkende sig i existenser og situationer også i dag.
3) Kristne og islamiske def. af guder er så primitive, naive og urealistiske, at det overhovedet intet problem er for mennesker at afvise dem som bare irrationelle fantasiprodukter der end ikke tåler en sidestilling med logik/empiri. Der er her blot tale om tankeprodukter fra fantasien nedfældet i litteraturen, der udelukkende har sin grund i en tidlig kulturhistorie hvor menneskets møde med en brutal natur i indbyrdes stammekrige, fik tænksomme mennesker til at skabe fortællinger om naturens bevidste ondskab, reelt overførte man bare sine fantasier om en naturlig bevidst ondskab på naturen selv. Altså et bevidsthedsprodukt om guddommelig indgriben, der gennem kulturhistorien antog et utal af skikkelser alt afhængig af fantasien. Naturen selv er selvfølgelig fuldstændig indifferent, den mener ingenting om hverken din eller andres guder. At du som din bogholder (lægprædikanten) samt et par andre troende, ukritisk sidder her og reproducerer favoritter indenfor hver sin religiøse fortællertradition, viser netop hvordan mennesker gennem tiden har tolket sig selv ind i apologetisk tilrettelagte tilværelsessystemer, hvormed hver religion med stor fantasi brugte sine særlige fortællinger til at skabe et sammenhold om religionen.
Jeg véd der findes smukke fortællinger i også din religions fortællertradition, en del har en gammel ven vist mig, en mand der som du er opvokset i en islamisk kultur, men hvad jeg må afvise er ofte fortællingens etik og moral, ikke dens evt. æstetik. Men sagen er jo at hovedparten af både den kristne og islamiske fortællertradition har sin grund i den jødisk og græske historiske tradition og mytologi, hvorfra historier så ofte blev omskabt og tilpasset andre formål. Det gør jo ikke at historier der knytter sig til din religion mindre læseværdige, men at noget er læseværdigt indebærer jo ikke at fortællingens moral er efterstræbelsesværdig. Hvad jeg siger er, at man særlig fra GT har uddraget en morallære i din religion, og at det er denne moral du her agiterer for.
Dette minder mig om Martin Krasniks artikel/interview i WA # 3 under Kultur, Bents tre bud, hvor Bent Melchior bl.a. taler om sit livs vigtigste leveregler, som du a priori og sikkert som amen i kirken genkender og straks vil kalde en islamisk opfindelse, præcis som du og din bogholder har ladet jer indbilde at videnskabeligt arbejde drejer sig om at proppe videnshuller med uerkendelige og unævnelige guder. Men artiklen er som Krasniks øvrige en fornøjelse, det samme er Bent Melchior, der altid har udmærket sig ved fx også at være sig palæstinensernes sag bevidst, hvad der bestemt ikke altid har tilført hatten extra fjer fra den politiske lejr. Det samme ku’ for øvrigt siges om Herbert Pundik, der før han forsvandt fra os og angiveligt i sin himmel, heldigvis nåede at få skrevet sine erindringer: Du kan hvis du tør & Det er ikke nok at overleve, som jeg med glæde genlæser p.a. viddet, humoren og den historiske værdi fremsat med en ypperlig fortællerkunst. Pointen her er ikke reklamen, blot den simple kendsgerning gerning, at masser af religiøse troende jo er omvandrende fornuftsmennesker uden særlig behov for at bekræfte sig i andre troende menneskers øjne. De er sig bare trosforholdet bevidst og ejer derfor intet behov for at missionere, hvorfor de bedre kan koncentrere og hellige sig det arbejde, der langsomt udvikler sig til kunstarter som beriger så mange andre mennesker.
Man ku’ for den sags skyld nævne Aubrey Menens gendigtning af Ramayana, en sagnverden ingen længere kender oprindelsen af, hvis farverige dristige eventyr handler om menneskets stræben mod skønne idealer, eller Thomas Mores fantastiske fortælling Utopia, en samfundsform hvor skabelsen af institutioner ikke blot grundlagde et blomstrende rigt samfund, men tillige skabte sikkerhed for dette samfunds existens til alle tider, idet Utopia indgår i verdenslitteraturen, og dvs. erkendelsen af at smuk læseværdig litteratur overlever dersom den læses, erindres og diskuteres i også senere kulturer. Man ku’ stille folk på gaden spørgsmålet: har De læst GT eller NT, og er der særlige fortællinger deri de ville anbefale?
Jeg kender ikke frekvensen, men at et vist antal mennesker ikke skulle ha’ læst nogen af delene, gør ikke fx Jobs Bog til nogen dårlig fortælling, blot gør det altså at dens morale ikke viderebringes qua fortællingen i bogen. De bibelske fortællinger findes der sikkert mange der stadig læser, men læser de dem fordi de synes det er god litteratur, eller læser de dem fordi de som du frygter, at moralen deri med særlig gudetroen o.a. fikse idéer vil glemmes i og med kulturudviklingen? Den apologetiske tradition skaber sikkert missionærer for moralens egen skyld, mens sjældent få vil evne at kunne genfortælle en god historie, for historiens egen skyld – og dette vil jeg hævde skaber en mur mellem jer missionærer og den øvrige befolkning, der i forvejen er dødsens trætte af reklamer uden substantielt indhold af værdi for deres liv og situation.
mvh Simon
Redigeret af Simon (30/01/2020 12:19)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|