1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#2850 - 14/08/2008 00:42
Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion?
[Re: Ipso Facto]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Jamen Jeppe dog! Kan du ikke tælle til 2? Jeg taler kun om de to seneste grove fejl, jeg har påvist i din argumentation. For det første dit postulat om, at kvanteteorien ikke kunne forklare entanglement, skønt det var præcis, hvad den gjorde, og det blev som bekendt bevist af Alain Aspect, at forklaringen var rigtig, og at det var Einstein, Podolsky og Rosen, der tog fejl. For det andet dit postulat om, at Pi var en universel konstant, der var den samme i alle tænkelige verdener, når den faktisk kun er en konstant i den teoretiske verden, som er beskrevet i den Euklidske plangeometri. Men sådanne stærke og tvingende argumenter er åbenbart ikke nok til at få dig til at ændre grundholdning. Det virker som om, at kun et velkendt kirurgisk snit vil kunne løse denne opgave.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#2858 - 14/08/2008 02:38
Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion?
[Re: Ipso Facto]
|
bor her
|
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
|
|
Korrektion!Ved nærlæsning af min tekst ovenfor er jeg faldet over en fejl, som selvfølgelig bør rettes. Jeg skrev: Det er et faktum, at entanglement fænomener ikke kan beskrives konsistent, heller ikke med den eksisterende kvanteteori. Videnskabelig set klassificeres de som [i]"anomalier". [/i] Entanglement fænomener er IKKE anomalier, idet den klassiske kvanteteori redegør for fænomenet på en konsistent måde. Da der findes mange konkurrerende fortolkninger af kvantefænomenerne vil jeg lige nævne, at jeg anser Københavnerfortolkningen for den mest konsistente. Det som derimod ligger uden for den klassiske kvanteteoris forklaringskraft er gravitationen, ligesom kvantefænomenet "Quantum Chromodynamics" ikke rigtigt synes at hænge godt sammen med standardmodellen. Af hensyn til evt. fysikinteresserede debattører følger her en summarisk oversigt fra Niels Bohr Instituttet som giver et hurtigt overblik over hvor vanskelighederne ligger i relation til at nå frem til en forenet teori (GUT). Først når det lykkes at formulere en sådan kan "standardmodellen" siges at være helt konsistent: Vor forståelse af verden på de mindste afstande standser i dag ved "Standardmodellen". Man opererer her med tre fundamentale vekselvirkninger: (i) De elektromagnetiske vekselvirkninger, der er ansvarlige for den struktur, vi finder i atomer og molekyler; (ii) De svage vekselvirkninger, der forklarer visse aspekter af radioaktivt henfald, samt spiller en afgørende rolle i stjernernes energiproduktion samt (iii) De stærke vekselvirkninger, der beskriver den substruktur, der findes på kvark-niveau. På trods af den meget imponerende overensstemmelse mellem teori og eksperimenter som standardmodellen repræsenterer, er der tungtvejende teoretiske grunde til at tro, at standardmodellen kun er en del af en mere omfattende teori. En vigtig indikator i den retning er, at standardmodellen ikke beskæftiger sig med tyngdekraften, som er den fjerde fundamentale vekselvirkning, vi kender i naturen. Problemet er, at standardmodellen er en såkaldt renormerbar teori, dvs. en teori, der på konsistent måde forener kvantemekanikken og den specielle relativitetsteori. Når vi kommer til tyngdekraften, skal vi forene kvantemekanikken med Einsteins almene relativitetsteori, og det har indtil nu vist sig særdeles vanskeligt. Men selv inden for standardmodellen er der en række aspekter, der ikke er tilfredsstillende forstået. Standardmodellen har på naturlig måde forenet de elektromagnetiske og de svage vekselvirkninger. Denne del af teorien kaldes Glashow-Weinberg-Salam (GWS) teorien. De stærke vekselvirkninger, der kaldes "Quantum Chromodynamics" (QCD) lever et delvist uafhængigt liv inden for standardmodellens rammer. Hvorfor er der disse to uafhængige dele? Man kunne forestille sig, at de blev forenet til én teori ved større energi, præcis som det er sket med den elektromagnetiske teori og teorien for de svage vekselvirkninger. En sådan forening ville måske også tillade os at forstå, hvorfor GWS- og QCD-teorierne har forskellige symmetrier (U(1) x SU(2), hhv. SU(3)). Hvorfor optræder leptoner og kvarker i bestemte "familier", og hvorfor er antallet af familier 3? Hvorfor har leptonerne og kvarkerne præcis de masser, vi observerer? Kan disse masser forudsiges? Hvad er massen af den såkaldte Higgs-partikel, der er forudsagt af GWS-teorien? Som det ses er der stadig mange uløste spørgsmål i fysikken. Set fra et filosofisk synspunkt er spørgsmålet om det man observerer er nødvendige træk ved enhver mulig verden eller blot træk ved denne verden som kunne være anderledes. Det er spørgsmål som principielt ligger uden for hvad fysikken kan svare på! Hilsen Ipso Facto ----------- "Quantum Mechanics can be reduced to a small number of postulates built using rather sophisticated mathematics. The standard approach is due to John Von Neumann. The set of axioms used to derive the rest of Quantum Mechanics is related to the choice of physical assumptions; different interpretations are therefore associated with different axiomatic treatments of Quantum Mechanics. However it is quite possible to understand the material with resorting to an axiomatic approach." - Shaun O’Kane in "Quantum Reality".
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#2859 - 14/08/2008 08:58
Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion?
[Re: Zilent]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7513
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Jakob.
Jeg har læst dit seneste svar til mig igennem et par gange og mener at opfatte, at du ikke fastholder påstanden: Gud(er) eksisterer ikke, men at du - selvfølgelig - fastholder, at du ikke ser nogen grund til at acceptere den modsatte påstand.
Mig bekendt er forsøg på at bevise Guds eller guders eksistens for længst opgivet.
Og hvis ateister også opgiver/har opgivet at bevise det modsatte, så synes jeg, der er et godt grundlag for dialog.
Vores fornuft (almindelig sund fornuft, logik, filosofi, videnskab) har jo bragt - og bringer stadig - imponerende landvindinger, men når det kommer til eksistentielle spørgsmål, såsom: Hvem er jeg? - Hvad er verden? - Hvad er meningen med mit liv? - så er der jo ikke megen hjælp at hente fra fornuften.
Og det er jo så her, vandene deler sig.
Alt er tilfældigt - Der er en mening med mit liv - Der er ingen mening med mit liv - Der er en skaberkraft, en første årsag - Fornuften er effektiv, jeg støtter mig alene til dén - Verden har altid været - Det kan ikke udelukkes, at der findes "noget" udenfor tid og rum og menneskers fatteevne - Jeg oplever intuitivt at noget er helligt, men jeg kan ikke hverken forklare eller forstå det - Psykologien spiller mig et puds, og får mig til, uden selv at vide det, at "opfinde" Gud(er), der opleves som nærværende (lige som forældreløse børn kan "opfinde" en far eller en mor) - Jeg kan ikke finde ud af det, så jeg tilslutter mig den første den bedste religion, der er for hånden og slår mig til tåls med det.
Der kan nok nævnes mange flere adfærdsvarianter, men fælles for dem er vel, at de er vore reaktioner på spørgsmål som: Hvem er jeg? - Hvad er verden? - Hvad vil jeg?
Det er i hvert fald sådan, jeg ser det - og jeg anser de forskellige eksistentielle valg for at være principielt ligeværdige - uanset om de er fornuftsbaserede eller ej
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (14/08/2008 09:03)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#2860 - 14/08/2008 09:12
Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion?
[Re: Ipso Facto]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Udmærket Jeppe. Det ser ud til at du omsider langsomt nærmer dig en forståelse af partikelfysikkens elementære problematik. Skal vi se om vi kan komme et lille skridt videre, og få fjernet nogle flere af de grimme fejl, som dine hidtidige fremstillinger af fysikken har haft. Skal vi ikke en gang for alle slå fast (nu også med hjælp fra din copypastede udtalelse fra Niels Bohr Instituttet), at en GUT (Grand Unified Theory) ikke er en teori om alting, ikke kan forene kvantemekanikken og den almene relativitetsteori, og derfor heller ikke kan betragtes som en konsistent forklaring på den universelle virkelighed, som du nu gentagne gange har givet udtryk for. Vanskeligheden består i, at hvor den elektrosvage teoris virkninger kan påvises eksperimentelt i et boblekammer, så kan man ikke gøre det samme med kvantekromodynamiske effekter. Som Murray Gell-mann (quark'ens "opfinder") selv påpeger, så har ingen nogensinde set en quark og ingen vil nogensinde komme til det. Det samme gælder gluonen, den energibærende boson som menes ansvarlig for vekselvirkningerne mellem quark'erne. Det var også grunden til at Gell-mann navngav dem efter en uforståelig sætning i James Joyce's "Finnegans Wake" (Three quarks for Master Marks). Vi er tilbage ved Bohr's dictum: "Fysik handler ikke om, hvordan verden er, men om hvad vi kan sige om den." I fysikken har man forlængst forladt tanken om, at verden kan beskrives med ord (eller at nogen verdener kan). Vi kan kun gøre os håb om at kunne beskrive den matematisk/geometrisk/topologisk. Ordenes eneste funktion er at beskrive, hvad de matematiske symboler står for. Dermed falder hele begrebslogikkens forsøg på at forklare bare denne verden til jorden med et brag. Andre verdener ligger endnu længere udenfor begrebslogikkens rækkevidde. Det er et nytteløst tankespind. Mvh Ole Bjørn ;) P.S. Det undrer mig, at du ikke gør det mindste forsøg på at besvare Zilent's og Kristians konkrete spørgsmål. Du plejer da ikke at savne ord, Jeppe.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|