Jeg er lidt rystet over jer to, I sidder og drøfter det kristne trosliv og dets spiritualitet, uden at I er berørt, uden at det er gået op for jer at det drejer sig om jeres liv og død, uden at forstå det eksistentielle i det spirituelle, at det har noget med os at gøre, der findes ikke en Gud Fader og så sørme også en søn der skal ofres for vores skyld, hvad er det for noget snak, det er vel kun børn der får fortalt eventyr der kan tænke sådan.
Der findes kun mennesket og Gud (kan beskrives som en far søn relation), og ingenting herudenfor, som om Gud Fader eksisterer og så er der sørme lige en søn adskilt fra Gud Fader der skal ofre sit liv for vores skyld. Nej for pokker som I dog får tingene galt i halsen fordi I ikke forstår det teologiske sprog, og det teologiske refererer til noget åndeligt spirituelt, ikke til en naturvidenskabelig konkret virkelighed uafhængig vi mennesker.
Udenfor mennesket ingen Gud. Sådan har det altid været, selv i første mosebog opdager vi at Gud og mennesket er en samhørende spirituel konstruktion. Mennesket er i Gud og Gud i mennesket.
At gå fra den jeres barnlige forståelse tingene og så til den spirituelle forståelse vil medføre en eksplosion, kreativ ekstase uden lige, et chok en lyksalighedskatastrofe i jeres liv. Prøv nu at udsætte jer selv for dette chok, gør jeg modtagelige herfor og I vil resten af jeres liv takke for at jeg førte jer til Gud i jeres liv og jeres liv i Gud. Jeres kræfter vil mangedobles, I aner simpelthen ikke hvor stort et gennembrud det vil betyde for jer. Det er et spørgsmål om liv og død i jeres liv, ikke udenfor jeres liv. I snakker som børn, som om der skulle være noget udenfor jer I ikke er i kontakt med, men som hvis I gør dit og dat så kan I måske efter jeres død blive belønnet. I er sgu naive og barnagtige tossede i hovedet.
Vågn nu op!
Vi er voksne mennesker og hvorfor ind i helvede læser I ikke 1 Kor 2, så tilpas mange gange at det sætter sig på rygmarven, og fiser ind i forstanden jeres hvad der tales om.
Det må sgu ej heller være tilfredsstillende for jer at kunne drøfte de her forhold nu i så mange år uden at det overhobedet betyder nogenting for jer, den ene af jer er ateist og den anden erklærer sort på Hvidt dagligt at vedkommende ikke er kristen, men for pokker, så drop da at drøfte det kristne trosliv og dets spiritualitet, når I ikke er berørt af nogetsomhelst af hvad det drejer sig om.
Det er jo ikke snik snak i lange baner som I gør det til, I to uberørte.
Ingen mennesker kan meningsfyldt drøfte kristendom, det kristne trosliv og dets spiritualitet hvis de ikke forstår det er eksistentielle spørgsmål, det drejer sig om liv og død, og det jeres liv og død. Vågn nu op I to forhelvede!
Vi har været her i femten år og der sker intet, fandeme INTET.
DET ER SGU FOR ÅNDSVAGT.
Man kan jo overhovedet ikke mærke i lever. Vær der hvor der er LIV ikke alle disse intetsigende abstrakte intellektuelle drøftelser, hvor det eneste der sætter sindene i bevægelse er når I tryner hinanden. Nej det der skal tænde jer burde være SPIRITUALITET - den Guds Ånd der er så forskellig fra vores ånd og udvirker underfulde gerninger. Har I aldrig læst i Nye Testamente openminded, og som voksne mennesker, videnskabelige orienterede mennesker. Har I aldrig mødt disse KRISTUS vidnesbyrd, om hvad det vil sige at være i KRISTUS som menneske, hvad det vil sige at være i Gud og Gud i os.
Stakkels stakkels jer to Gudløse mennesker. Kan I virkelig som ateisterne nøjes med blot menneskelig fornuft og passiv sanselig nydelse, nej der må sgu være mere end det, hvilket kristendommen er en demonstration af. Mennesket er fyldt med dynamisk kreativitet og vitalitet hvis ÅNDEN griber os (læs dog og forstå Paulus). Læs hvad Jung fandt ud af såvidt det samme forhold på naturvidenskabelig biologisk og psykologisk grundlag. Læs hvad neurovidenskab dagligt fortæller os derom. Læs HANSKRIST
Skal vi forstå Paulus så må vi vælger vores
Emotionelle motivationelle affektfyldte, ekstatiske kreativitet, og kropslige fysiske sanselige i verdens værens tilstedeværelse. Vi kan ikke adskille os selv fra virkeligheden, dette er teologiens beskæftigelse, naturvidenskab er hovedsageligt beskæftiget med noget objektivt gældende uafhængig af os, men det må teologien aldrig være beskæftiget med, da i teologi selv og verden er samhørende som menneskets ånd og Guds Ånd er samhørende. Teologi er ikke videnskab om noget, teologi er om os og vores liv. Så der findes ikke guder der skal troes, dette er at sammenblande naturvidenskab og teologi som alle ateister gør.
Kærlighed forstås vel sådan, at den gives uden egen vinding, ikke? -
Ja det var hvad Jesus gjorde i kraft af Guds Ånd (Guds kærlighedens Ånd), ikke qua hans egen ånd. Og her begyndte for os kristne Guds handling i verden med os mennesker. Gud er i denne begivenhed, begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus. Derfor salmen Guds lam og sådan skal salmen forstås.
1 Kor 2 er så smuk så smuk ja endnu en af Paulus store, helt store, nøgle kapitler, nøglen til at forstå Paulus vidnesbyrd om "KRISTUS begivenheden" ind i verden ved mennesket Jesus, Guds handlen med os gennem sin Ånd, mægtige Ånd og ja kærligheds Ånd, båret ind i verden, ja mere end det, inkarneret i os alle nu som en mulighed, hvorfor KRISTUS er den samme idag som dengang, ja til alle tider, også det opstandelsen betyder. Her genoprettes menneskets forhold til Gud konkret korporligt fysisk legemligt sanseligt.
Svar
Citer
