Gerth:




Hverken Gud eller Helligånden eller for den sags skyld Gud Helligånden, udretter noget som helst her på jorden udenom mennesket.

Bare at konstatere i privaten at Helligånden er der, skaber ingen forandringer. Det er modtagelsen af Helligåndens nådegaver og karismaer der flytter noget. At vi tager imod ÅNDEN og lader os drive af Ånden, tør vandre i Ånden, der udretter noget.

Derfor vi siger Jesus er Kristus, det menneske der turde lade Helligånden, Guds Ånd, virke og komme til udtryk i sit liv i praksis.

Dette benævnes Spirit Christology eller Helligånds Kristologi (1)*, til forskellen fra "Jesus teologien" som de fleste kløjs rundt i og har svært ved at finde rundt i, hvor Jesus gøres til genstand for tilbedelse og ophøjelse, noget han på det kraftigste frabad sig da det netop ikke var hans ærinde eller selvforståelse. Hvis Jesus var en halvgud eller helgud der ikke fristede de samme eksistentielle vilkår som vi andre dødelige, ville ingen kristendom kunne grundes på begivenheden Jesus der er Kristus, hvor det er Gud der formår at være Jesus men aldrig Jesus der formår at være Gud. Det er Gud der ophøjer mennesket. Ingen som de kristne behøver Gud i deres liv. Hverken Jesus eller bibelen, bibeltro kan erstatte vores behov og hunger for Gud.

Dog må vi beundre Jesu courage, at han, under eksistensens vilkår og i tvivl, anfægtelse, og menneskelig skrøbelighed, ufuldkommenhed, turde Gud og på alle måder turde lade Guds Ånd og det Guds Billede vi er skabte i, komme til udtryk igennem et menneskeliv, et menneskelivs gerninger.

Kun igennem et menneskeliv kan Gud komme til udtryk, udtrykke sig i historisk politisk forstand (igennem naturen og skaberværket evolutionen kan vi erfare stor skønhed men det er en anden sag). Guds kærlighed til mennesker er større end menneskets kærlighed til Gud i Ånd og sandhed.

Gud elsker os mere end vi elsker Gud.

De fleste mennesker hader endda Gud fordi vi altid med os selv godt ved vi har uret overfor Gud. Dette selvhad må vi først komme fri af, før kan vi ikke tage imod Guds Kærlighed Kristus og vi opnå barnekår i forhold til Gud, erkende Gud som en kærlig Fader i vores liv. Guds faderforhold til os (som evangelierne og Paulus Rom 8 især vidner om) er nok kristendommens største og mest ufattelige begreb, der dog forstås primitivt og ikke symbolsk, hvorfor det miste sin betydning og bliver en intetsigende frase. Men stakkels de mennesker der ikke forstår SPIRITUALITETEN heri. Det er nemlig Ånden selv der vidner sammen med vor ånd at vi er Guds børn.

Tænk bare på selvhadet og selvforkastelsen hos de stakkels ateister her på stedet og de to ikke kristne, Arne og Tikka, som deres manglende spirituelle intelligens og forståelse tingene, hvad der er tale om. Ateisterne giver Gud, som de hader, andre navne, men de kan ikke undslippe Gud, lige så lidt som deres had til Gud, had til overjegs strukturen i deres liv.

Ja det er Ånden selv der vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn.

Selvhadet og selvforkastelsen har psykoanalysen opdaget som ubevidste dynamikker mellem egoet og overjeget, der ofte fører mennesker ind i depression og endda selvmord. Et fordømmende overjeg står i vejen for at erfare Guds Kærlighed Kristus.


(1)*:

Problemet med store dele af kristendommen, de kristne, er at Gud for dem går død i Jesus og i Bibelen, her mister Gud pusten, sin Ånd, Helligånden. De kristne mister Gud og Ånden til Bibelen og til Jesus. Ofte vil man hos kristne kun spore overtroiskhed (svag tro som Paulus siger). Kristne kender ikke Gud længere, fordi han er gået død i Jesus og Bibelen, bogstavelige læsninger, i en overtroet læsning, der forhindrer erkendelsen af Gud Helligåndens nåde, det Guds Nådes Kraftværk vi er i Kristus, gennem Guds Kærlighed.

At de kristne går i stå og Gud dør i Jesus (kristologien gælder kun Jesus og ikke os) og falder i stave i bibelen, bibelkonkordantisk nedstemmer og undertrykker deres sind og bevidsthedsliv (tab af ægte SPIRITUALITET og MORAL), skyldes den falske "Jesus teologi" og den manglende forståelse opstandelsesbegivenheden Kristus ind i verden.

Jeg har alle de kristne bag mig stort set, altså de dygtige teologer. Og jeg har alle ateisterne der er naturvidenskabelig skolede og som vil anerkende SPIRITUALITET og spirituel intelligens som et faktum i forbindelse menneskets liv.


Det er dig Arne der ikke forstår tingene og skubber alting ud og væk i astrofysiske tågede okkulte spekulationer. Kom nu hjem til dig selv og det menneskelige min ven, du er alt for langt ude og formår ikke at tale fornuftig og videnskabeligt om de her forhold såvidt vores SPIRITUALITET, spirituelle intelligens.

Måden du driver negativ teologi på er absurd gammeldags dogmatisk og ukristeligt, meget fjernt fra kristendom og de kristnes gudstjenester og bønsliv.

Så godt vi har dine ord for at du ikke er kristen, for det er selverkendelse der vil noget, og jo egentlig klær dig, at du indrømmer dette.


At du kan undvære Gud Arne lyder for mig mere som storhedsvanvid. Alle dine gisninger om hvad vi ikke kan vide om Gud lyder for mig som storhedsvanvid og idioti. Vi andre behøver Gud og Guds Ånd for at lære Gud at kende, hvorimod du tågesnakker og kommer med gisninger om noget stort vi dog intet kan vide noget om.

Vi behøver Gud, da det er Ånden selv der vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn, at vi har et så nært kendskab til Gud når vi overvinder vores selvhad og selvforkastelse.

"det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os" 1 Kor 2

jeg har sagt det før Arne,, du lever i passive betragtninger, og i anskuelser og spekulation og gisninger. Du mangler fuldstændig SPIRITUALITET, er blottet for SPIRITUALITET. Men til gengæld har du utallige gisninger om hvad vi ikke kan vide noget om, det virker i længden paradoksalt absurd denne din meget dogmatiske gammeldags måde at drive negativ teologi på og er jo lidt trivielt i længden for os andre at høre om alt det mennesket er afskåret fra.


ikke så mærkeligt at du ikke gider læse Paulus, han står, som Jesus, for det stik modsatte af hvad du står for Arne. Længere væk fra Nye Testamentes SPIRITUALITET som du er kommet Arne, skal man lede længe efter. Hvordan kan du være så blottet for bare at forstå lidt af hvad Jesus og Paulus præsenterer os for i Nye Testamente af ægte spiritualitet og entusiasme, i gud væren.

Nå men du er et snakkehoved der aldrig kommer til sagen, men kan hygge sludre med folk, Tikka fx og ja andre, i årevis, uden at I nogensinde får sagt noget af praktisk betydning.

jeg tænkte i sin tid da jeg hørte om din ikon erfaring, YES hurra, nu bliver det interessant, men hurtigt opdagede jeg at du var en blind høne der blot var faldet over et guldkorn, du formåede overhovedet ikke at kontekste din ikonerfaring til noget med KRISTUS. Først tænkte jeg, det er løgn, men som årene gik og din uvidenhed og uforstand såvidt hvad du havde erfaret blev åbenlys klar for enhver, jeg måtte sande at erfaringen var retorisk søgt og fuldstændig tilfældigt, som om du gav dig selv, tilkendte dig selv, autoritet også indenfor kristendom, som du dog ikke vil vide af eller kendes ved. Lidt som Tikka, ej hun/han vil have noget med kristendommen at gøre, men begge vil I hævde at netop I har forstået kristendommen, ja begge disse tilfælde, Arne Tikka, virker sgu lidt grotesk, et par ikke troende der påstår de kender til troen, den har jeg sgu aldrig mødt før, jo det skulle da lige være fra ateisterne, når de får den samme ide at de har forstået det kristne trosliv og dets spiritualitet.

Her tror jeg vi gør klogest i at lytte til folk der erfarer troen gennem Guds Åndens nærværelse i deres liv. Hvorfor skulle vi dog lytte til mennesker der ikke har kendskab til denne virkelighed og ægte spiritualitet.

det religiøse er en menneskelig beskæftigelse

Du må fortælle mig om det findes andre steder og om Gud kan objektiv studeres og erkendes udenfor menneskets åndsliv.

Jeg har aldrig hørt om det.

Selv Bibelen taler klart fra a - z om at mennesket og Gud er to aldeles uadskillelige størrelser. Det eneste vi kan sige 100% sikkert om Bibelen er at det slår fast at Gud og mennesket er uadskillelige størrelser.

Vi finder ikke det religiøse andre steder end hos mennesket.

En Guds menneskeløshed, Gud uafhængig mennesket er utænkeligt. En menneskets gudløshed kan vi dog ane som måske en mulighed (fordi mennesket kan være uvidende om sit åndslivs potentialer) men Gud er ikke Gud uden sin elskede anden mennesket.

Mennesket er i Gud såvel som Gud er i mennesket og ihvertfald kan Gud ikke tænkes eller forstås udenom mennesket.

Vi kan ikke studere Gud det religiøse udenom menneskets spiritualitet, udenom menneskets åndsliv. Det er ihvertfald aldrig sket og kommer ej heller til at ske, for i samme øjeblik er Gud ikke Gud om størrelsen eksisterer udenfor menneskets liv.

Vi kan ikke skubbe Gud ud i naturen eller astrofysik, Gud er og bliver en spirituel størrelse. Aldrig udenom menneskets åndsliv giver det religiøse nogen mening eller talen om Gud nogen mening. Gud er ikke en overtroet størrelse vi kan gisne om.


Gud er her om det skulle ha din interesse Arne:

"det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os" 1 Kor 2