Her lidt mer’, nu vi går ind i en..

Stille martsaften

Den stormgrå dag er sunket
i aftenrøde.
En tåget skumring vælder
mig mildt i møde.
Så underfuld en aften,
så vårligt vågen –
som grønnedes der marker
etsteds i tågen.

Og se, en måne vågner,
så vel til mode
og frodigt-rød, som var den
en vårlig klode,
der svøbt i lune dampe
og dybe vande
kan mærke solen bejle
og livet lande.

Livsaligt spirer dagen
i jordens drømme,
thi mildt og frodigt støjer
forløste strømme –
en vårlig sang i tågen,
en skabertale
af kildevæld der vågner
i døde dale.

- Villiam Heinesen

Og nu vi taler om naturens undere, så her et…

Forårs-under

Ma taler om
naturens spil …
men går det mon
naturligt til?

At muldjord
blir til gule krokus,
det er det rene
hokus-pokus.

- Piet Hein.


Et sidste her er fra Morten Nielsen lige efter studentereksamen, hvor han i hjertesorg over tabet af Inger Ravn også gik rundt og tog afsked med sit kære Ålborg, før næsen måtte vendes mod studierne i København og sørme, smukke Sonja Hauberg – forinden tog han et billede af en bænk hvorpå studenterkalotten lå ensom tilbage; den kærlighed…

- Et Sted mellem lyse Blomster
i Skovenes natlige Bund,
dér har jeg gaaet i Drømme
med Drømmenes Tegn om min Mund.

Dér har jeg løftet mit Ansigt
mod Stjærnernes røde Strøm
og baaret paa al den Lykke,
som kun kommer nær i en Drøm.

mvh & god weekend..
Simon

P.s.: nu smager luften sgu’ atter af forår, ja det pibler ligefrem i leende øjne..;)

Her et lille brev med et kådt forår i brystet, det er fra jyden Morten Nielsen og skal simpelthen plantes her lige midt i Mellemrummet, fordi det er så smukt og også i Hans Edvards øjne ville hedde noget med Forårets Horisont:

- Kære Jylland. Jeg længes efter en Markvej, saadan som den er, naar Tøbruddet sætter ind. Gul af Ler og Sand, med Bunden presset op i Volde omkring smaa Søer af gult Vand. Og med grønt og gult Græs, der staar og aander mod Solen. Saa kan man føle, hvordan Saften suser inde i dem, helt nede ved Roden. Og jeg længes efter at se en Haand stille Havens første Vintergæk paa Sybordet i Dagligstuen, og efter en Dag at høre en Stemme: »Nu er Stæren her«.
Men jeg er langt af Lande. Jeg sidder ved et Bord i en By paa en Ø, og Bakkerne og Vejene, Fjorden og Skovene og Græsset derovre maa ta imod Foråret uden mig. Vi bliver ikke to om det ellers. Du maa sige Goddag og Velkommen, alene. Men jeg kommer igen. Til Sommer vil jeg staa på en Landevej ved Lemvig og lugte Vesterhavet. Og jeg vil ligge på Ryggen under et Birketræ og se, hvordan Kvistene skærer det himmelblå i smaa Stykker.
Jeg kommer og stiller mig midt i alle Ting. …

- Morten Nielsen.

I dag er det ingen sag at fistre fra den ene del af landet til den anden uden at opleve noget, men dengang tog det en sommer med båd og tog – man stillede fortroligt den indre viser og oplevede rejsen undervejs.

mvh
Simon

Og så blev det omsider finale – og det jo både spændende og lidt trist, men man ser frem til næste gang:
http://www.svtplay.se/video/6427047/pa-sparet/pa-sparet-sasong-26-avsnitt-13


mvh
Simon

Go'morgen Simon

Så er der serveret en række Jacismer til morgenkaffen :))
samt et link til en anmeldelse af Lars Bukdahls "LÆBERNE SPROGES Hokus pokus F.P. Jac" fra 2005, hvor han skriver og glædes ved Jacs helt specielle sprog. Så ligesom der er Borumvitter, er der altså også Jacismer :))

http://bog.guide.dk/Lars_Bukdahl_L%C3%86BERNE_SPROGES_Hokus_pokus_FPJac_201828



Prolog på forårets begyndelse

når jeg går hen til det græsstrå
er min oprindelse på sine ben igen

når jeg kan undervige dit bløde bryst
er jeg fri igen med sommerfuglesmagen

så enkelt kan en angst skrives min elskede
du ved jo hvor kort jorden er i os

*

Af fuld hals af fuld hals synger vi
Og slår vores sommerhænder
Igennem parader af sinkende vinduesfag,
Og her står vi så
Og pryder hinanden i venskaber
Mellem glasstykker og blodansamlinger

*

Vi er tilbage nu fra tungsindets efterår
og løsrevet fra tankerne
vi betalte af på i moderate afdrag
for at vi kunne forenes med byens lyshav igen
og vise vore virkelige ansigter
bundet op af kræfters uudtømmelige stemme
og med et syn på fremdriften
der er afstemt med den menneskelige bevågenhed

*

træerne står stikkelsbærbenede og rager
klar med frosten
men det er kun en overgang i irritationen
mellem nat og dag.


Link til at kunne opleve et par rigtig go'e timer med Flemming Palle Jacobsen som hovedpersonen :))

http://www.radio24syv.dk/programmer/bearnaise-er-d...nge-uge-5-2016/

http://www.radio24syv.dk/programmer/bearnaise-er-d...nge-uge-5-2016/


God Søndag og de allergodeste hilsner
RoseMarie

P.S.
Ja, jeg er jo stadig optaget af den visuelle filmfortælling. Den er vist kommet for at blive :))

Har du set "The reader"? Jeg blev dybt grebet af den og ved, at den skal ses igen ... med de øjne og den viden, som filmens slutning giver os. Anelsen kom langsomt, men visheden først næsten til allersidst ...

Stadige søndagshilsner
RoseMarie